Gudekejser Trumps disciple

Alt-right er vokset ud af internetkulturen, og bevægelsens tilhængere forsøger målrettet at gøre visioner om hvides overlegenhed og et racerent USA socialt acceptable ved hjælp af politiske og ironiske internetmemer.

Donald Trump. Fold sammen
Læs mere
Foto: JIM WATSON
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den 13. oktober retweetede Donald Trump er billede af sig selv som præsident på Det Hvide Hus’ talerstol. Som en frø. For udenforstående måske en underlig gestus selv for en mand, der er kendt for en ganske kolerisk brug af Twitter. Men for tilhængere af alt-right var det en historisk sejr i deres kamp for at gøre racisme og antisemitisme acceptabel i mainstream-kulturen.

Det var nemlig ikke en hvilken som helst frø, som Trump afbillede sig som. Det var Pepe, som alt-right-bevægelsen har gjort en benhård indsats for at gøre til sin egen.

Frøen Pepe dukkede først op i Matt Furies tegneserie Boys Club i 2005, hvor han ifølge skaberen var fortaler for »fred, fællesskab og sjov«. Pepe blev imidlertid hurtigt overtaget af internettet, hvor frøen på kort tid dukkede op i et utal af memes.

I lang tid var disse overvejende upolitiske og både Katy Perry og Nicki Minaj tweetede memes af sig selv som Pepe. Men i løbet af 2015 blev frøen omfavnet af Trump-begejstrede alt-rightere. I en syndflod af memes lod de Pepe fremstå som pro-Trump, ligesom han blev brugt som en integreret del af miljøets nazi-glorificerende humor, eksempelvis iklædt SS-uniform.

Til sidst lykkedes det for dem, at få Pepe gjort til deres. Flere bevægelser, der har til formål at bekæmpe racisme, klassificerer nu frøen som et hadsymbol. Skaberen af Pepe, Matt Furie, protesterede i et indlæg i Time kraftigt over alt-righternes brug af Pepe:

»Det er komplet vanvittigt, at Pepe er blevet gjort til et hadsymbol, og at racister og antisemitter bruger en tidligere fredelig frø-dude fra min tegneserie, som et hadsk ikon, og det eneste jeg kan gøre, er at bruge det som en anledning til at tage til genmæle mod hadet.«

Billederne af Pepe er det, man kalder memes – billeder eller videoer med en satirisk eller humoristisk tekst indsat.

Megen af internettets meme-kultur stammer fra forummet for politisk ukorrekt debat – /Pol/ – på hjemmesiden 4chan. Oprindeligt var 4chan et forum folk med interesse i anime, japansk anmiation. I løbet af nullerne blev det imidlertid til et kreativt og anarkistisk mødested for alle med hang til grovkornet humor og internetkultur.

Fra 4chan opstod eksempelvis fænomenerne rickrolling, der gik ud på at narre intetandede netbruger til at klikke på links til en video med Rick Astleys hit fra 1987, »Never gonna give you up«, og de såkaldte lolkatte, der fremsatte kommentarer til verdens gang, og som hærgede sociale medier i årevis.

Men i løbet af tierne blev /Pol/ politisk højreradikalt. Både kvindehad, nazisme og biologisk racisme kom til at fylde stadig mere. Gradvist blev forummet til uformelt centrum for alt-right og bevægelsens støtte til manden, som man nu, og kun halvironisk, hylder som »Gudekejser Trump«.

Alt-right bevægelsen er dermed vokset ud af et af de mest dynamiske subkulturelle miljøer på nettet, og i modsætning til fordums racetænkere har den en dybt rodfæstet forståelse af ungdoms- og internetkultur. Politisk er de – i hvert fald endnu - ekstremistiske outsidere, men kulturelt og teknologisk er de i høj grad insidere.

Lawrence Murray, der skriver den prominente alt-right blog Atlantic Centurion, beskriver i et indlæg, at netop vægelsens digitale evner efter hans mening er en af dens største styrker.

»Det mest unikke ved alt-rightere er deres status som digitale indfødte og dygtige brug af memes. […] De tillader os, at identificere, hvem der er del af gruppen, ligesom folk udenfor også kan genkende os. Bemærk hvordan ADL og SPLC (Anti-Defamation League og Southern Poverty Law Center – antiracistiske organisationer i USA, red.) følger alt-rights nyeste symboler og ikoner, så de kan klassificere det som had,« skriver han.

Alt-righterne anvender også i udstrakt grad nazistiske symboler og ikoner som hagekors, SS-uniformer og Hitler i deres memes og sprogbrug. Den største podcast i bevægelsen – The Daily Shoah – er et ironisk ordspil over det hebraiske ord for holocaust, shoah.

Ofte forekommer denne brug af nazismen så ironisk, at grænsen synes flydende mellem, hvornår alt-righterne gør det for at provokere deres modstandere på venstrefløjen, og hvornår de fremsætter oprigtig billigelse af nazisme og fascisme. Den forvirring hos modtagerne er tilsigtet.

I en guide til bevægelsen skriver bloggeren og alt-right aktivisten Andrew Anglin, at:

»I nihilismens tidsalder må absolut idealisme forklædes som ironi for at blive taget alvorligt. Det skyldes, at enhver, som forsøger at præsentere sig som seriøs, øjeblikkeligt vil blive set som det modsatte gennem vor slidte post-moderne kulturs linse.«

Netop fordi alt-righterne konstant forsøger at injicere alvorlige ideer ind i populærkulturen ved hjælp af memes og internetironi, var Trumps retweet af bevægelsens ikon i form af Pepe en enorm sejr.

Dermed promoverede USAs fremtidige præsident, overlagt eller ej, ikonet for en bevægelse, der ønsker en antisemitisk og raceren nation kun for hvide, og som benhårdt forsøger at gøre deres ideologi socialt acceptabel.