»Gud velsigne verden«: Donald Trump har annonceret en våbenhvile – her er overblikket over den vilde udvikling i nat

Præsident Donald Trump præsenterede mandag aften en våbenhvileaftale, der skal stoppe 12 dages krig. Her er, hvad vi ved om indholdet. 

Israel angreb mandag Teheran med stor styrke. Mandag nat annoncerede Donald Trump en våbenhvile. AFP/Ritzau Scanpix

Mandag aften har USAs præsident Donald Trump præsenteret en våbenhvile mellem Israel og Iran. Går alt efter planen, er den trådt i kraft for kort tid siden. Men meget er fortsat uklart. 

For Iran har klart indikeret, at aftalen er virkelighed, men Israel har været mere tilbageholdende. Få timer før den angiveligt træder i kraft, har Iran tilmed angrebet Israel. Så hvad er op og ned?