Gud røg ud af EUs forfatning

Vorherre bevares: EU-konventets formand, franskmanden Valery Giscard d'Estaing har fremlagt »forordet« til den nye EU-forfatning, hvor kristendommen ikke nævnes som en specifik del af grundlaget for det europæiske samarbejde.

BRUXELLES

Trods af hårdt pres fra Vatikanet og kristeligt demokratiske politikere fra hele Europa bliver der næppe en tekst i den kommende EU-forfatning om, at kristendommen er en del af grundlaget for det europæiske samarbejde.

EU-konventets formand Valery Giscard d'Estaing har fremlagt den såkaldte præambel - d.v.s. de indledende principielle ord - til den forfatning, som konventet er ved at strikke sammen. Og her optræder hverken Gud eller kristendommen som specifikke referencer.

Arven fra Athen
I stedet hedder det, at forfatningen bygger på inspiration fra »Europas kulturelle, religiøse og humanitære arv«. Dermed er andre religiøse samfund i Europa som islam og jødedommen også inkluderet. Men senere i teksten understreges det, at den europæiske tanke især bygger på arven fra det gamle Grækenland og Romerriget samt oplysningstiden, hvormed EU-samarbejdet dermed tydeligt sættes i en europæisk ramme.

Med dette kompromis håber Giscard d'Estaing - der selv personligt har ført pennen på præamblen - at komme i mål hos de 105 delegerede i konventet, selv om en række kristelige demokrater utvivlsomt vil kræve en stærkere henvisning til den kristne kirke.

Præamblen på seks afsnit indledes med et citat fra den græske filosof Thukydides (år 460-400 f.Kr.), der med sit værk om den peloponnesiske krig betragtes som den moderne historieskrivnings fader: »Vores forfatning kaldes demokrati, fordi magten ikke ligger i hænderne på et mindretal, men på hele folkets.«

Derpå går den videre med at opstille de humanitære principper som Europas hidtidige udvikling har bygget på: »Lighed, frihed og respekt for fornuften« samt henvisningen til den fælles arv fra Rom, Athen o.s.v.

Målet med samarbejdet beskrives derpå til at sikre Europas demokratiske udvikling med retfærdighed og social sikkerhed for alle - også de »svagest stillede«. Også på verdensplan skal den Europæiske Union kæmpe for »fred, retfærdighed og sikkerhed«.

»Føderal« slettet
Endelig konkluderer teksten, at forfatningsunderskriverne er »overbevist om, at Europas folk på trods af deres stolthed over national identitet og historie er besluttede på at overvinde de gamle barrierer og med et stadigt snævere samarbejde sikre en fælles fremtid.

Henvisningen til, at EUs udvikling skal bygge på et stadigt snævere samarbejde er en modregning for, at Giscard d'Estaing tidligere efter britisk krav pillede en henvisning til en »føderal« udvikling for EU ud af selve forfatningens artikel 1. Ved at sætte målsætningen om et stadigt snævere samarbejde ind i selve præamblen har den franske konventsformand kastet en godbid ud til de europæiske føderalister, der allerede skumler over, at forfatningen ikke går langt nok.

Bouillabaisse
Med fremlæggelsen af præamblen ligger der nu en samlet forfatningstekst på bordet, som de delegerede i konventet i dag vil kaste sig over. Mange rosende ord vil der næppe komme over det, som en kritiker allerede har døbt »Giscards bouillabaisse« med henvisning til den berømmede franske fiskesuppe med alt godt fra havet. På den anden side er der også noget, som alle kan bruge.

Efter debatten i konventet fredag og lørdag ventes Giscard d'Estaing og den øvrige ledelse af konventet i næste uge at spille ud med en revideret tekst på de omstridte artikler om den fremtidige institutionelle opbygning af EU. Forfatningsteksten skal være endelig handlet af i konventet indenfor tre uger, idet den skal fremlægges på et EU-topmøde 20.juni.