Guatemala følger USA og åbner ambassade i Jerusalem

Guatemalas præsident og Israels premierminister er mødt op til åbning af ambassade i Vestjerusalem.

Guatemalas præsident Jimmy Morales taler med Israels premiærminister Benjamin Netanyahu inden åbningen af den nye ambassade i Jerusalem. EPA/RONEN ZVULUN / POOL Fold sammen
Læs mere
Foto: RONEN ZVULUN

To dage efter at USA har flyttet sin ambassade i Israel til Jerusalem, åbner det mellemamerikanske land Guatemala sin ambassade i byen.

Guatemalas præsident, Jimmy Morales, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, er mødt op for at deltage i åbningen.

Den nye ambassade ligger i et kontorkompleks i det overvejende palæstinensiske Vestjerusalem.

Det var på forhånd kendt, at Guatemala og Paraguay ville følge USA og åbne deres ambassader i Jerusalem, som både israelere og palæstinensere kalder deres hovedstad.

Alle andre lande med ambassader i Israel har placeret sig i Tel Aviv.

/ritzau/Reuters