Grund til syrisk optimisme trods blodbad

På trods af volden fra det syriske regime er der en grund til stille optimisme, vurderer ekspert.

En syrisk pige demonstrer søndag uden for den syriske ambassade i Jordan. Fold sammen
Læs mere
Foto: MUHAMMAD HAMED
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Meget tyder på, at de syriske demonstranters kamp for at afsætte Bashar al-Assad bliver lang og sej.

Styret blotter tænderne mere dag for dag, og dødstallet nærmer sig 500, siden demonstrationerne mod regimet og den siddende præsident al-Assad begyndte den 15. marts. Alligevel er der grund til en stille optimisme, forklarer studieleder ved Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet, Peter Seeberg:

- Styret er allerede nu blevet svækket, og jeg hæfter mig ved, at demonstrationerne fortsætter til trods for en benhård undertrykkelse.

De håndgribelige sprækker i styrets autoritet har vi endnu til gode at se, men måske er de amerikanske trusler om sanktioner et skridt på vejen.

En af de største forskelle mellem opstanden i Syrien og de andre uroligheder i regionen er, at de politiske og militære aktører hænger tættere sammen end i Libyen og Egypten. De er sammensurret i det altoverskyggende Baath-parti.

- Det mest ubehagelige er, at man ikke kan identificere en veluddannet hærledelse, som kunne lægge afstand til styret. Vi har tilgode at se de sprækker i regimet, der var eksempelvis i Egypten. Men det kan endnu nå at ske, siger Peter Seeberg.

Han understreger dog naiviteten i at tro, at der kommer til at ske en bedring i situationen inden for den nærmeste fremtid. Han betegner styret som et af de mest brutale i hele Mellemøsten, og kontrollen med befolkningen er meget udtalt.

- Hvis der står meget mere end fire personer sammen på gaden, vil sikkerhedspolitiet meget hurtigt begynde at få interesse for den gruppe. Så der er et tydeligt opsyn med, hvad folk foretager sig, siger Peter Seeberg, som også har rejst meget i landet.

Men det er netop også grunden til, at han har en stille optimisme på vegne af oprøret.

- Netop at demonstrationerne bliver ved og breder sig tyder på, at al-Assad ikke har haft held til at skræmme demonstranterne fra gaderne.

Han forklarer også, at den folkelige skepsis over for Vesten, som også er at spore blandt lokalbefolkningen, nærmere er en slet skjult kritik af styret, end den er rettet mod USA og Israel. Det er altså endnu en indikator på, at demonstrationerne kommer til at fortsætte.

- Når man snakker med folk på gaden i Syrien, er der mange, som godt kan udtrykke vrede over for Vesten. De bruger en stor del af Bashar al-Assads retorik. For mig har det været helt tydeligt at mærke, at det i virkeligheden er udtryk for en dyb skuffelse over al-Assad.

Det har ifølge Peter Seeberg også en betydning, at amerikanerne nu begynder med at rasle med sablen i form af sanktioner. Også selvom forholdene mellem de to lande historisk har været dårligt.

- Det er klart, at det nok ikke betyder så meget, at der måske kommer amerikanske sanktioner. Men det gør dog, at det bliver sværere og sværere for al-Assad at manøvrere i regionen. Det kunne også betyde, at det trækker andre aktører med i en kritik med, siger han.

Derfor kan internationale reaktioner på volden være med til at forbedre situationen for de syriske oprørere, som altså tilsyneladende har vundet en - omend endnu beskeden - del af kampen:

- Det ser ud til, at demonstranterne er nået forbi den tærskel af frygt, der kunne afholde dem fra at fortsætte demonstrationerne, siger Peter Seeberg.