Grønland vil kræve betaling af USA

Grønland vil fremadrettet have betaling for USAs tilstedeværelse på blandt andet Thulebasen. DFs Søren Espersen betegner udspillet som »pengeafpresning«.

Foto: Ulrik Bang Ulrik Bang

Grønland skruer nu bissen på for at vriste så mange penge som muligt ud af amerikanernes militære tilstedeværelse i Grønland. Trods voldsomme protester fra formanden for Udenrigspolitisk Nævn, Søren Espersen (DF), ønsker grønlandske politikere at få mest muligt ud af den forsvarsaftalen med USA.

Baggrunden for, at Grønland i de igangværende dansk-grønlandske forhandlinger med USA om Thule Air Base vil lægge op til at kræve betaling fra USA, er denne:

Selskabet Greenland Contractors (GC), der har Selvstyret som aktionær, har tabt en milliardkontrakt på drift og vedligeholdelse af Thule-basen. Kontrakten for de kommende syv år er gået til amerikanske Vectrus.

Vittus Qujaukitsoq, minister for grønlandske udenrigsanliggender, fremsatte onsdag et politisk sprængfyldt beslutningsforslag i Landstinget. Forslaget betyder, at regeringen i Nuuk vil blive pålagt at give et nyt mandat til den grønlandske del af den dansk-grønlandske forhandlingsgruppe, der ligger i forhandlinger med det amerikanske udenrigsministerium og forsvarsministerum, State Department og Pentagon. Håbet i Grønland er, at forhandlerne kommer hjem fra USA med et resultat, der sikrer »Grønland og det grønlandske samfund det størst mulige afkast og fordele af den amerikanske militære tilstedeværelse i Grønland«.

Greenland Contractors, som er ejet af det danske entreprenørfirma MT Højgaard og Selv­styret, havde i mange år en guldrandet kontrakt med US Air Force på den daglige drift af Thule Air Base. Og tabet af kontrakten koster:

»Vi vil hvert år miste et betragteligt udbytte og selskabsskat fra Greenland Contractors, som vi ejer en tredjedel af,« siger Vittus Qujaukitsoq.

Med henvisning til Grønlands fortolkning af den dansk-amerikanske forsvarsaftale – Forsvarsaftalen af 1951 – vil de grønlandske politikere have betaling for amerikanernes militære aktiviteter til lands, på indlandsisen, til havs og i luften over Grønland.

I Nuuk mener det politiske establishment, at GCs servicekontrakter med US Air Force har vist sig at være for skrøbelig en konstruktion til at sikre, at USAs fortsatte militære tilstedeværelse i Grønland til hver en tid skal komme det grønlandske samfund til gavn.

»Vi ønsker at få en permanent løsning med USA. I forhold til komplekset med forsvars­aftalen og de efterfølgende tillægsaftaler ønsker vi betaling af amerikanerne for deres tilstedeværelse i Grønland. Forsvarsaftalen har nu eksisteret i 75 år, uden at vi har fået tilstrækkeligt ud af den,« siger Qujaukitsoq.

I form af amerikansk betaling af goodwill?

»Ja. For man stiller jo ikke sit land-, sø- og luftterritorium til rådighed for ingenting.«

Den ansvarlige for de grønlandske udenrigsanliggender kan endnu ikke sige, hvor stort et beløb Grønland vil kræve af USA.

»Udpugning og pengeafpresning«

Udenrigspolitisk Nævns formand, Søren Espersen (DF) kalder Grønlands nye melding for »fuldkommen utilstedelig« over for USA og Danmark. Også fordi Landstyret truer med at kræve genforhandling af den dansk-amerikanske forsvarsaftale om Grønland og de efterfølgende tillægsaftaler.

»Det her (om forsvarsaftalen, red.) kan de i Grønland glemme alt om. Det er udpugning og pengeafpresning, som ingen steder hører hjemme. USA har forsvaret og beskyttet Grønland i 75 år, blandt andet under Den Kolde Krig, og det skulle Grønland takke USA for. Amerikanerne har ved utallige lejligheder været Grønland – både hjemmestyret, selvstyret og grønlandske myndigheder – behjælpelige,« siger Søren Espersen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udenrigsminister Kristian Jensen (V), der er på rejse i Asien.