Grønland bliver grønnere og grønnere. Eksperter advarer om store konsekvenser for verden

Indlandsisen på Grønland smelter. 

Det er i sig selv ikke nyt. 

Det nye er imidlertid kendskabet og omfanget af de negative effekter, som et grønnere Grønland har – og hvor hurtigt udviklingen rent faktisk går. 

Det viser et nyt, stort studie af Grønland, der har fået omtale i internationale medier som CNN og The Guardian. Resultaterne blev offentliggjort i tidsskriftet Scientific Reports tirsdag og vækker bekymring. 

Det er et hold forskere fra University of Leeds, der er kommet frem til resultaterne, der viser, hvilken virkning klimaforandringerne har på Grønland.

Og hvordan det er som en ond spiral, hvor et grønnere og grønnere Grønland kun gør situationen værre. 

Konkret viser deres forskning, at knap 29.000 kvadratkilometer indlandsis og gletsjere er smeltet i løbet af tre årtier.

Det svarer til et istab svarende til Albaniens størrelse eller 36 gange størrelsen af New York City. Alt i alt er 1,6 procent af Grønlands is og gletsjere smeltet.

Og det er her, at det bliver problematisk.

For forskerne ser tegn på, at »at tabet af is udløser andre reaktioner, som vil resultere i yderligere tab af is«, som gør Grønland endnu grønnere.

Det forklarer Jonathan Carrivick, der er en af forskerne bag studiet. 

For når isen smelter, giver det plads til vådområder og buske.

Det er et problem, da sne og is er bedre til at reflektere solens energi tilbage i rummet, hvilket forhindrer overdreven opvarmning. Is og sne er derfor med til at holde Jorden køligere.

Så når isen trækker sig tilbage, blotter den fjeldet under, som absorberer mere solenergi, hvilket medfører, at jordoverfladetemperaturen stiger yderligere – hvilket derefter kan forårsage yderligere smeltning og andre negative påvirkninger.

Så jo grønnere og grønnere Grønland bliver, jo mere øges udledningen af drivhusgasser, og vandstanden vil derfor stige hurtigere. 

»Kritiske« ændringer i vegetationen

Forskerne bag studiet har blandt andet analyseret satellitbilleder af Grønland. På den måde har de kunnet følge indvirkningen af temperaturstigningerne i Grønland.

Analyserne viser næsten en firedobling af vådområder på tværs af landet. Det er ifølge forskerne med til at forværre optøningen af permafrost. 

Michael Grimes, der er hovedforfatter på studiet, kalder ændringerne i vegetationen »kritiske«:

»Desuden er tabet af ismasse i Grønland en væsentlig bidragyder til den globale havniveaustigning, en tendens, der udgør betydelige udfordringer både nu og i fremtiden.« 

Vådområderne gør samtidig, at der udledes mere metan.

Forandringerne har derfor konsekvenser for ikke kun Grønland, men også resten af verden. 

Forskerne har brugt deres resultater til at udvikle en model til at forudsige de områder i Grønland, der sandsynligvis vil opleve »tydelige og accelererede« ændringer i fremtiden.

Det skal hjælpe forskerne med at overvåge situationen.