Greenpeace glæder sig over grønlandsk olie-exit

Der er ingen miljørigtig metode til olieboringer i Grønland, fastslår Greenpeace, der er tilfreds med, at tre olieselskaber har besluttet at droppe deres efterforskning.

Miljøorganisationen Greenpeace hilser det velkommen, at tre store energiselskaber har opgivet drømmen om at finde oliekilder i havet vest for Grønland.

Det drejer sig ifølge Politiken om norske Statoil, franske GDF Suez og danske DONG Energy, der har leveret efterforskningstilladelser tilbage i erkendelse af, at det er for dyrt og for usikkert at gå efter den store gevinst.

»Olieboringer i Grønland er ekstremt risikable, og hvis man borer, er risikoen for olieudslip meget høje med dertilhørende ekstreme konsekvenser for både miljøet og naturen i Grønland og for det grønlandske fiskeri og den grønlandske økonomi,« siger Jon Burgwald, der er arktisansvarlig i Greenpeace, til Berlingske Nyhedsbureau.

En række andre selskaber - herunder Shell, danske Mærsk og skotske Cairn Energy - har fået to års henstand , mens de overvejer, om de vil kaste sig ud i dyre efterforskningsboringer.

Når energiselskaberne trækker sig ud af Grønland, har det direkte økonomiske konsekvenser for landets trængte økonomi. Alene i 2011 fik landet 392 millioner kroner i afgifter fra olieefterforskning.

Det er også overvejelser, man gør sig i Greenpeace, siger Jon Burgwald:

»Grønland har al mulig ret til udvikling, men vi håber også, at det grønlandske selvstyre vil bruge denne mulighed til at se andre og mere bæredygtige veje til en bæredygtig udvikling i Grønland,« siger han.

For ifølge Greenpeace er der ingen miljørigtige måder, man kan komme til den grønlandske olie.

»Der er risikoen for sammenstød med de mange isbjerge i området, og der er den manglende infrastruktur og det kolde vand, der gør oprydning og fjernelse af olie i forbindelse med et udslip fuldstændig umulig. Derfor bliver vi nødt til at indse, at det ikke kan lade sig gøres på en forsvarlig måde,« siger Jon Burgwald.

Analytikere påpeger, at det ikke er den aktuelt lave oliepris, der er skyld i, at energiselskaber opgiver olieeventyret. De skal typisk se 20-30 år frem i tiden, når de skal planlægge de dyre efterforskninger, og her spiller risikoen for, at olie på langt sigt taber terræn til gas, biobrændsel eller vedvarende energi ind.

»Fremtidsudsigterne for efterspørgslen efter olie er ikke gode. Selskaberne begynder at vurdere risici strengere, og Grønland er et af de områder, der er mere usikkert. Det pres kommer ikke til at blive mindre«, siger chefanalytiker for olieområdet i Nordea Thina Margrethe Saltvedt til Politiken.