Græske brande breder sig til valgkamp

Grækenlands borgerlige regering kæmper både for at kontrollere skovbrandene i landet og for at redde sit politiske flertal ved det kommende valg. Oppositionen angriber regeringen for fejlhåndtering af krisen og for politisk misbrug af situationen.

Den 37-årige Angeliki Skountzouri, der har syv børn, mistede sit hus og sine dyr, da en voldsom brand raserede landsbyen Livadaki. Nu bor hun i et telt i det, der tidligere var familiens baghave. Foto: Aris Messinis/AFP Fold sammen
Læs mere

BRUXELLES: Mens brandfolkene i Grækenland gør fremskridt i kampen mod de dødelige skovbrande, er naturkatastrofen for alvor i færd med at brede sig til valgkampen forud for parlamentsvalget 16. september.

Lavere temperaturer og svagere vind har siden tirsdag gjort det muligt for brandfolkene at opdele brandene i mindre enheder, som lettere kan kontrolleres. I går eftermiddag meddelte en talsmand for det nationale brandvæsen således, at det kun var i det nordlige Grækenland ved grænsen til Albanien, at der fortsat hærgede ukontrollable brande.

Påøen Peloponnes var man i stand til at stoppe ildens fremmarch, mens situationen skulle være helt under kontrol påøen Evia nord for Athen.

Brandene, der angiveligt har hærget mere end 200.000 hektar skov, olivenlunde og brakjord, har hidtil kostet 64 mennesker livet.

Skovbrandene er de værste i over 50 år, og i kraft af de mange dødsfald og brandenes uoverskuelige økonomiske konsekvenser sætter de naturligvis deres præg på landets i forvejen højspændte politiske liv.

»Til grin i udlandet«
Den borgerlige premierminister, Kostas Karamanlis, opfordrede i sidste uge til, at man forsøgte at holde temaet ude af kampagnen frem mod valget 16. september, men det er ikke lykkedes.

Den socialistiske opposition under ledelse af George Papandreou beskylder tværtimod regeringen for fejlhåndtering af både indsatsen over for brandene og for samtidig at misbruge situationen rent politisk.

»Regeringen fortsætter med at optræde uansvarligt med dens konspirationsteorier om terrorisme. Resultatet er, at Grækenland bliver til grin i udlandet,« sagde Papandreou tirsdag.

Kritikken referer til udtalelser fra regeringen om, at der skulle stå terrorister bag brandene, hvoraf mange angiveligt er påsatte.

Regeringen har meddelt, at man agter at bruge landets antiterrorlovgivning i retsopgøret med de mennesker, der er fængslet under mistanke for brandstiftelse. Dette drejer sig i øjeblikket om 11 personer.

Mens den katolske pave Benedikt XVI i Rom i går fordømte »de kriminelle handlinger« bag brandene, advarede avisen Kathimerini tidligere på ugen landets politikere mod at forsøge at slå politisk mønt af »den nationale tragedie«.

»Den politiker, der forsøger at udnytte dette, kommer til at betale dyrt,« hed det i en ledende artikel.

Spændt forhold
Grækenlands 50-årige premierminister Kostas Karamanlis nevø til tidligere premierminister Konstantin Karamanlis har ledet landet siden foråret 2004, og hans borgerlige parti Nyt Demokrati stod, indtil brandene begyndte, til at vinde flertallet i parlamentet, der har 300 pladser.

Tirsdag viste en meningsmåling imidlertid, at støtten til Karamanlis og hans parti er vigende.

Partiet står til cirka 35 pct. af stemmerne mod cirka 33 pct. til det største oppositionsparti, Socialistpartiet, under ledelse af George Andreas Papandreou, hvis far og farfar har ledet græske regeringer.

Forholdet mellem de to regeringsbærende partier har været anspændt under hele Karamanlis regeringstid.

Den borgerlige leder gennemførte nemlig ved sin tiltrædelse en undersøgelse af Grækenlands statsfinanser, og undersøgelsen viste, at den socialistiske regering under ledelse af Costas Simitis og med George Papandreou som udenrigsminister gennem flere år havde ført sine europæiske partnere bag lyset. EUs statistiske kontor Eurostat havde allerede et par måneder tidligere klaget over kvaliteten af tallene fra det græske finansministerium.

Karamanlis-regeringens undersøgelse viste, at den tidligere regering systematisk havde fejlinformeret de øvrige EU-lande om tilstanden i de offentlige finanser, og at Grækenland således reelt var blevet medlem af eurozonen uden at opfylde Unionens betingelser.

Karamanlis har siden sin tiltrædelse forsøgt at modernisere landets økonomi gennem reformer i den offentlige sektor, liberalisering af arbejdsmarkedet og privatiseringer, men han har mødt voldsom modstand fra fagbevægelsen og de mange offentligt ansatte.

I de seneste dage er regeringen begyndt at udbetale kontant krisehjælp på op imod 90.000 kr. til borgere i de sydlige Grækenland, og regeringen håber formentligt, at disse penge kan stemme den hårdt ramte befolkning mildere, når de går til valg søndag 16. september.