De lyserøde græshopper invaderer Cairo, lyder de alarmerende overskrifter i egyptisk presse i disse dage. Det er total krig mod græshopperne, er det blevet proklameret. Flere end syv millioner græshopper bliver slået ihjel dagligt, og alligevel fortsætter plagen.

Ja, krigen er nærmest blevet erklæret i hele Mellemøsten, for de lyserøde sværme er rapporteret i eller på vej til Israel, Palæstina, Jordan, Libanon og Saudi Arabien. Og alle midler bliver taget i brug. Insektgift i tonsvis bliver sprøjtet ud over marker og frugtplantager i et forsøg på at hindre de sultne kræ i at fortære det hele i løbet af en nat. Landmænd ved Alexandria brænder bildæk af, så luften bliver så sort, at børn i området bliver bange for, at den niende himmelske plage - mørke - allerede er kommet. Ja, religiøse ledere har været fremme og opmuntret både muslimer og andre troende til at spise de flyvende plager.

»Jagt græshopperne og spis dem for at få bugt med krisen,« lyder det fra allerhøjeste sted, Al-Azhar-universitetes Fatwa-kommission. »Vær med til aktivt at udrydde dem, i stedet for den frygt, der har fortæret hjerterne hos millioner af mennesker,« lyder opfordringen.

Der er ikke lavet statistik på, hvor mange, der er begyndt at riste græshopper til middag. Men det siges, at de smager lidt som rejer, og at de i øvrigt er en stor delikatesse for de thailandske gæstearbejdere i området.

De store, lyserøde græshopper lever normalt fredeligt på sletterne i Sudan og Etiopien, men særlige miljømæssige forhold som rigeligt med regn, fugtighed og høje temperaturer får insekterne til at formere sig vildt, og efterfølgende sværme i millioner med vinden.

En voksen græshoppe kan spise sin egen vægt to gange hver dag, og en stor sværm kan dække adskillige kvadratkilometer. En sværm på 400 millioner græshopper kan således fortære 80.000 tons afgrøder - nok til at føde 20 mio. mennesker, skriver det egyptiske Al-Ahram. En sværm kan flyve op til 3.500 km. på en måned. Dette års græshoppeplage i Mellemøsten er den værste siden 1968, da mindst 20 sværme invaderede det sydlige Egypten i et område på 400 km.Mens man venter på græshopperne i Saudi Arabien, så har man ikke mindst i Rødehavsbyen Jeddah noteret sig en voldsom stigning i en menneskelig plage i dette verdens rigeste olieland. Tiggere.

Alle vegne sidder de. Uden for indkøbscentre og supermarkeder, på stort set hvert eneste gadehjørne og uden for de fleste moskeer stikker de hånden frem. Både mænd og kvinder, med og uden børn ved hånden.

»Det virker som om tiggeri er blevet en industri, der er tredoblet i omfang,« hedder det i den engelsksprogede avis Arab News.

Ifølge anti-tigger afdelingen hos Jeddah politi er det udlændinge, der systematisk kommer til byen på såkaldte Umrah-visa. Det er et særligt visum, som udstedes til muslimer, der vil foretage pilgrimsrejse til Mekka uden for den store årlige Hajj (pilgrims)-sæson i januar. Tiggerne bruger en dag på at rejse til Mekka og bede, og resten af de 14 dage til at tigge i Jeddah.

De vasker bilvinduer, de sælger tyggegummi, de står med spædbørn, de sidder i rullestole eller de sidder med mørke briller som blinde.

»Nogle af dem tjener 1000 riyal (ca. 1500 kr.) om dagen. De ved lige præcis, hvordan de skal klæde sig for at få flest penge, og uanset om de prøver at tjene til deres pilgrimsrejse, så er tiggeri ulovligt her,« fremfører politiets tigger-patrulje.

Det er en pligt for muslimer at hjælpe de fattige, særligt under den netop overståede fastemåned Ramadan. Men mange af de velstående saudi arabere er helt holdt op med at give til tiggere på gaden. Ud fra den betragtning, at hvis en tigger ikke virkelig har behov for hjælpen, så stjæler han i virkeligheden fra andre, der er i nød. I et af Mellemøstens mindste lande, den lille ø-stat Bahrain ud for Saudi Arabien, er man stolte af at være et af de første arabiske lande, der har haft demokratiske valg. Bahranins konge, Hamad, indførte politiske og økonomiske reformer, da han overtog kongeriget efter sin fars død i 1999, og ø-staten bliver holdt frem af USA som en mønsterstat for andre arabiske nationer. Men der er stadig lang vej igen, før selv det mest åbne arabiske samfund kan kalde sig demokratisk i vestlig forstand.

Bahrains Center for Menneskerettigheder er blevet erklæret ulovligt, og for to måneder siden blev organisationens vicepræsident, Abdul Hadi al-Khawaja, idømt et års fængsel for at have opfordret til politisk polemik. Al-Khawaja havde beskyldt landets premierminister for at være skyld i Bahrains økonomiske elendighed og for at overtræde menneskerettighederne.

Arrestationen medførte en modig protestdemonstration, hvor op mod 150 mennesker krævede ytringsfrihed i landet.

Den 42-årige Al-Khawaja havde boet i eksil i 22 år, og var kort forinden vendt tilbage til Bahrain på invitation af kongen. En sultestrejke i fængslet og stærke protester fra bl.a. Amnesty International har nu fået Kong Hamid til at benåde menneskerettigheds-aktivisten.

Men der forlyder intet om, hvornår der bliver indført ytringsfrihed i Bahrain.