Grækerne ser mod venstre for at finde vej ud af krisen

Valg. Parlamentsvalget om en uge kan ende med at give magten til et uprøvet græsk parti med rødder i den yderste venstrefløj i et håb om noget nyt, der kan udfordre sparedirektiverne fra Bruxelles.

Alexis Tsipras’ (yderst til højre) popularitet er vokset i takt med nedskæringerne i Grækenland. Den 40-årige partileder står i spidsen for venstrefløjskoalitionen Syriza, der ifølge meningsmålinger meget vel kan blive det største parti efter det forestående valg. Partiet forlanger blandt andet, at EU går med til at skære kraftigt i den enorme græske gæld. Arkivfoto: John Kolesidis
Læs mere
Fold sammen

ATHEN: Det store valgtelt i det centrale Athen afslører, hvem der har selvtillid en uge inden endnu et skæbnevalg i Grækenland. Andre partier holder sig væk, men Syriza viser sig frem, og meningsmålingerne tyder på, at grækerne nu vil prøve noget helt nyt og give flertallet til partikoalitionen med rødder i den yderste venstrefløj.

»Det er en overraskelse for os alle, en god overraskelse. En drøm og et håb for os venstreorienterede er ved at blive til virkelighed,« siger den pensionerede fransklærer Yannis Mekios med et glad smil.

Han har været medlem af Syriza i tre år og var før det med i det græske kommunistparti. Andre fokuserer mere på, at de giver en stemme til noget nyt og forventer ikke et større ideologisk skifte.

De etablerede politikere omkring centrum-venstre i PASOK og centrum-højre i Nyt Demokrati har på skift trukket grækerne gennem mere end fem års krise, men hårde skatter, privatisering og besparelser har ikke opfyldt løfterne om som belønning i det mindste at tænde et lys i mørket.

I stedet er konsekvenserne for den græske befolkning blevet langt værre og mere langvarige, end de fleste økonomer og politikere havde forudset. Bruttonationalproduktet er faldet med en fjerdedel. Arbejdsløsheden er på mere end 25 procent, og mange i arbejde har fået deres lønninger halveret. Omkring tre millioner er sunket ned under fattigdomsgrænsen. Ungdomsarbejdsløsheden bliver vurderet til at være over 50 procent.

»Nærmere omkring 60 procent,« korrigerer talskvinden Maria Spyraki fra regeringspartiet Nyt Demokrati.

Hun påpeger, at hendes parti har opfyldt betingelserne i spareplanen, som PASOK indgik med EU for at få hjælp. I valgkampen har Nyt Demokrati slået på, at en ansvarlig politik betyder, at Grækenland i februar er klar til næste krisefase efter at have skabt overskud på statsbudgettet, når man altså undtager afbetaling på den enorme gæld.

Spyrakis næste kommentar fortæller, hvorfor det ikke har ført til jubelbrøl af befrielse:

»Problemerne kunne blive løst gennem de kommende seks år. Der er ikke en knap, som vi bare kan trykke på og få krisen til at gå væk. Den eneste grund til, at Syriza vinder frem, er, at de skaber illusioner om at kunne bruge penge uden at skabe nye underskud.«

Vil ændre staten fra grunden

En del grækere mener, at politikerne holder lav profil og satser på en TV-valgkamp, fordi de ikke ønsker at møde vælgernes boblende vrede og indestængte frustration. Tanken om kun at være halvt igennem krisen er slem nok, men folk som Kiriakos Papadopoulos tror ikke længere på, at politikerne kan forudse, hvordan krisen vil udvikle sig.

»Nedskæringer og spareplaner er en langsom død for os. Vi kan knap tjene penge til vore udgifter og må leve af vore sparepenge. Vore politikere er uduelige, og der er ingen ledere,« siger den ældre mand, der har to boder med nødder, tørret frugt og krydderier ved Athens centrale kød- og fiskemarked

Ingen er helt sikre på, hvad Syriza-politikerne egentlig vil, hvis de får magten. Tid-ligere har den kun 40-årige partileder, Alexis Tsipras, talt om helt at stoppe afbetalingen på gælden, koste hvad det vil inklusive euro og EU-medlemskab. Nu siger han, at Syriza ønsker at genforhandle en markant nedskæring af gælden, at man ønsker økonomisk luft til at forbedre de sociale forhold og ikke ser nogen grund til at forlade euroen.

»Vi vil ændre staten fra grunden og har en klar og sammenhængende plan for at forhandle de økonomiske vilkår, men vi har selvfølgelig ikke tænkt os at fortælle på forhånd, hvad vi har at handle med,« forklarer Rena Dourou, som opgav sit parlamentsmandat for Syriza for at blive en slags amtsborgmester i Athen-regionen og indtager dermed partiets hidtil højeste folkevalgte embede.

Kritikerne siger, at hverken EU-lederne eller andre i »trojkaen« bag gældsforhandlingerne har lagt op til en forhandling om gældens størrelse. Tværtimod venter man, at en eventuel Syriza-ledet regering vil blive stillet samme ultimative krav om at erklære sig forpligtet af alle tidligere indgåede aftaler, før der overhovedet er noget at forhandle om.

Panos Karkatsoulis er noget så sjældent som en internationalt anerkendt embedsmand fra det ellers miskrediterede og forhånede græske bureaukrati. Han har erfaring fra både EU og OECD og stiller nu op som en af topkandidaterne i det kun ti måneder gamle centrum-parti »To Potami«. Han er næsten sikker på at blive valgt ind i parlamentet, og som en mulig afgørende koalitionspartner er han parat til at sikre et muligt historisk politisk skifte i Grækenland.

»Vi ekskluderer ingen på forhånd. Ændringer af statens og regeringenes mekanismer er i top på vores dagsorden, og vi har brug for at samarbejde. Jeg vil gerne have, at vi gør op med 40 års etpartistyre, og at vi får et politisk system, hvor vi forhandler om tingene som i resten af Europa. Jeg tror ikke, at nogen i Europa skulle frygte, at Syriza vil være radikalt venstreorienterede – måske er de en smule mere til venstre end socialdemokrater,« konstaterer Karkatsoulis.