Grækerne kræver tysk krigsskadeerstatning

Grækerne fattes penge, og nu har et ekspertudvalg gennemgået 50.000 dokumenter og udregnet størrelsen på et erstatningskrav for nazi-krigsforbrydelser. Resultat: Et krav på 278,7 mia. euro.

12UDLEUROZONE-GREECEGERMANY.jpg
En overleven mindes de dræbte ved tyskernes såkaldte Disomo-massakre under Anden Verdenskrig i Grækenland, hvor snakken om tysk krigsskadeerstatning har gået, siden Syrizas valgsejr i januar. I denne uge erklærede den græske vicefinansminister, Dimitris Marda, så, at et ekspertudvalg har fået regnet sig frem til et præcist tal på det gigantiske erstatningskrav. Foto: Yannis Behrakis/Reuters
Læs mere
Fold sammen

Hver tysker skylder 875 euro i krigsskadeerstatning til Grækenland. I hvert fald ifølge det tyske ægtepar Ludwig Zaccaro og Nina Lange, der for nylig rejste til den græske havneby Nafplio i det Ægæiske Hav. Her overdrog parret under overværelse af lokale medier 875 euro til Nafplios borgmester, Dimitros Kostouros, som kompensation for nazistiske forbrydelser mod det græske folk under Anden Verdenskrig.

»Efter vores mening bør Tyskland først betale sin gæld til Grækenland,« udtalte Nina Lange på en efterfølgende pressekonference, der kan ses på Youtube.

»Vi sagde til os selv: Som en symbolsk handling og for at opfordre til at tænke anderledes, går vi simpelthen forrest og betaler som almindelige mennesker en tilbagebetaling pr. hoved.«

Ideen om krigsskadeerstatning er ikke det velmenende tyske ægtepars. Siden eurokrisens udbrud har græske politikere løbende luftet krav om krigsskadeerstatning, men efter Syrizas valgsejr i januar i år er kravene om krigsskadeerstatninger til åbenlys tysk irritation blevet stadig mere højlydte. Indtil videre har græske politikere undgået at lægge sig fast på et konkret beløb, men i tirsdags kunne den græske vice-finansminister, Dimitris Marda, i en tale i det græske parlament berette, at et ekspertudvalg under landets rigsrevision endelig er nået frem til et præcist tal. Ifølge de græske revisorer beløber den tyske krigsskadeerstatning sig til ikke mindre end 278,7 mia. euro.

I Berlin betegner den tyske vicekansler og SPD-formand, Sigmar Gabriel, det græske krav som »dumt« og opfordrer samtidig Athen til ikke at sammenkæde de igangværende forhandlinger om mere krisehjælp til Grækenland med spørgsmålet om erstatning for nazistiske krigsforbrydelser. Siden eurokrisens udbrud har Grækenland modtaget krisehjælp for 240 mia. euro, hvoraf den tyske andel udgør ca. 55 mia. euro.

50.000 dokumenter

Hensynet til Berlin har imidlertid ikke afholdt den græske regering fra at udbygge erstatningskravet på en måde, der ifølge det græske finansministerium lever op til internationale juridiske standarder. Ekspertudvalgets seneste vurderinger er nedfældet i en aktualiseret udgave af en fortrolig rapport, der allerede i 2013 blev udarbejdet af statsrevisionen. Den, der omfatter 160 sider og når frem til to forskellige vurderinger af omfanget af krigsskadeerstatning fra Tyskland.

I den første vurdering henviser eksperterne til det historiske erstatningskrav på 7,2 mia. dollar, som Grækenland fremsatte på krigsskadeerstatningskonferencen i Paris i 1946. Dengang modtog Grækenland blot 25 mio. dollar af sit samlede krav.

Omregnet til nutidige summer beløber det sig i dag til 332 mia. euro. Men også græske eksperter sår tvivl om grundlaget for datidens beregninger. Derfor fæster den græske regering i højere grad sin lid til rapportens anden vurdering, der bygger på græske borgeres private indberetninger efter krigen om tab forårsaget af den tyske besættelsesmagt.

Ifølge disse beregninger, der inddrager i omegnen af 50.000 dokumenter, skylder Tyskland i alt 278,7 mia. euro. Revisorerne er nået frem til det nøjagtige beløb ved at tage højde for efterkrigsårenes voldsomme inflation. Det korrigerede beløb er derefter blevet behandlet som ubetalte lån fra Grækenland til Tyskland og blevet forrentet efter satser med udgangspunkt i renterne på tiårige amerikanske statsobligationer. Samme metode har ekspertudvalgets revisorer anvendt på de kreditter, som Tyskland i 1942 aftvang den græske nationalbank.

Trods de græske revisorers anstrengelser for at nå frem til en juridisk skudsikker liste over erstatningskrav, er der ikke tegn på forståelse i Berlin, hvor den tyske regering indtil videre afviser ekspertudvalgets beregninger. I stedet henviser tyske politikere, herunder økonomiminister Sigmar Gabriel til, at Tyskland i 1960 udbetalte 115 mio. D-mark i krigsskadeerstatning til Grækenland. Gabriel understreger dog samtidig, at Tysklands moralske ansvar for nazitidens forbrydelser består, og at spørgsmålet om krigsskadeerstatning ikke nødvendigvis er afsluttet.

Mad til de fattigste

Mens kravene om krigsskadeerstatninger på statsligt niveau fortsat afstedkommer gnidninger mellem de to EU-lande, ser borgmester Kostouros med stor taknemmelighed på den symbolske erstatning fra det tyske ægtepar. Kostouros har bebudet, at pengene vil gå til almennyttige organisationer, der leverer gratis mad til byens fattigste.

»Det tyske par fortalte os, at pengene kommer fra deres egen lille opsparing«, siger Christina Apostolopoulou fra velgørenhedsorganisationen Pyle Politisimou til tidsskriftet Spiegel. »Deres bidrag er af uvurderlig værdi. Vi gør alt, hvad der står i vores magt for at finde bidragydere, så vi kan brødføde de 100 fattige familier, som vi ser efter. Men vi mangler ofte kontanter.«