Grækerne har fået nok: Jordskredssejr til venstreparti

Det venstreorienterede parti Syriza stormer mod regeringsmagten i en jordskredssejr, der også vil give rystelser i EU.

Foto: YANNIS BEHRAKIS. Tilhængere af Syriza fejrer valgsejren i Athen.
Læs mere
Fold sammen

GRÆKENLAND: Grækenlands venstreorienterede parti, Syriza stormer mod regeringsmagten efter søndagens skæbnevalg.

Ifølge en exit poll står Syriza under Alexis Tsipras ledelse til at vinde mellem 35,5 og 39,5 procent af stemmerne.

Partiet er dermed tæt på at kunne gøre rent bord og have de 155 mandater, der skal til for at danne en flertaleregering og udfordre EU med krav om genforhandling af låneaftalerne, samt iværksætte hjælpeprojekter for Grækenlands voksende skare af arbejdsløse og fattige.

Om det i givet tilfælde bliver tilfældet, tvivler ekstern lektor ved Grækenlandsstudier på Københavns Universitet, Tom T. Kristensen dog på, fordi græske partimedlemmers loyalitet er notorisk ringe.

»Der vil i givet fald være tale om et skrøbeligt flertal og dermed stærkt risikabelt. Under de næste par måneders benhårde forhandlinger kan man forvente, at der smutter en, to eller tre medlemmer fra parlamentsgruppen, der så vælger at blive løsgængere, og partiet vil dermed miste flertallet. Derfor er det mere strategisk at gå i koalition med et andet part, for at have lidt at »give af«,« vurderer Tom T. Kristensen over for Berlingske Nyhedsbureau.

Det nuværende regeringsparti, det konservative Nyt Demokrati, står ifølge søndag aftens exit poll til at få mellem 23 og 27 procent, mens det nyfascistiske parti Gyldent Daggry står til mellem 6,4 og 8 procent.

Grækenlands tidligere så magtfulde socialistparti PASOK ser ud til blot at få mellem 4.2 og 5,2 procent af stemmerne.

Med sin nyvundne magt vil Syrizas leder Alexis Tsipras arbejde for at få reduceret tilbagebetalingen af den enorme gæld, som Grækenland har pådraget sig på grund af internationale lån og hjælpepakker fra EU, Den Internationale Valutafond og Den Europæiske Centralbank. De krav vil give rystelser i hele EU og mandag er medlemslandenes finansministre kaldt til møde i Bruxelles.

Valgresultatet er ifølge Tom T. Kristensen først og fremmest et udtryk for, at grækerne har reageret ekstremt stærkt på de besparelser, som der er blevet påtvunget:

»Grækenland er i løbet af fire fem år bragt ud i en humanitær katastrofe med 35 procent, der lever under fattigdomsgrænsen og 41 procent af børnene der lever i fattigdom. Det er det, de har reageret voldsomt imod, og det er stof til eftertanke hos det, jeg kalder eliten i Bruxelles,« siger Tom T. Kristensen.

Ifølge ham, har Syriza fået større opbakning, end de havde håbet på, og dermed større magt til at lægge pres på i de kommende forhandlinger med de internationale långiverne.

»Det kan gælde en forlængelse af de eksisterende låneaftaler, og samtidig er der spørgsmålet om, hvor mange af de 60 milliarder euro, som Den Europæiske Centralbank har besluttet at smide på markedet i flere omgange, som grækerne kan få. Her har man i de sidste dage været ude og nærmest truet grækerne. Men her tror jeg, at man i dag har set resultatet, så bliver grækerne endnu mere kritiske over for EU,« siger Tom T. Kristensen.