Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Grækerne skal til stemmeurnerne 6. maj. Premierminister Lucas Papademos har for kort tid siden bekræftet udskrivningen af valget.
Ifølge oplysninger fra embedsmænd tidligere i dag skulle premierministeren mødes med præsident Karolos Papoulias i dag for at bede ham om at opløse parlamentet, forlød det fra BBC.
Valget bliver det første siden begyndelsen af Grækenlands gældskrise, som har medført drastiske nedskæringer og voldelige protester.
Ifølge BBC’s Mark Lowen i Athen kommer datoen den 6. maj efter måneders spekulation, og der bliver med al sandsynlighed en kort og højspændt valgkampagne.
Lige nu leder premierminister Lucas Papademos en midlertidig teknokrat regering, der blev dannet i november 2011 med det formål at styre landet gennem gældskrisen.
I sidste måned sikrede Papademos’ regering Grækenlands anden internationale redningsaktion, da regeringen opnåede en aftale med private kreditorer, der havde til formål at reducere gældens størrelse. Aftalen krævede, at den græske regering måtte indføre yderligere strenge nedskæringer.
Grækenslands økonomi er svundet med 16 procent i de sidste fire år som resultat af krisen, og den udbredte utilfredshed med den høje arbejdsløshed og nedskæringerne har medført en bølge af strejker og demonstrationer.