Grækenland vil tage imod Tysklands afviste asylansøgere

Grækenland vil tage imod Tysklands afviste asylansøgere. FN: 10.000 børn blev dræbt eller kvæstet i konflikter i 2017. Patriarken bag Jackson Five - Michael Jacksons far - er død. Få overblikket over nattens nyheder her.

(ARKIV) Migranter og flygtninge forsøger at passere grænsen mellem Makedonien og Grækenland. 7. april 2017.  (Foto: MARKO DJURICA/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: MARKO DJURICA

Grækenland vil tage imod Tysklands afviste asylansøgere

Grækenland er klar til at indgå en aftale med Tyskland. Aftalen skal gøre det nemmere for tyskerne at sende afviste asylansøgere og migranter tilbage til Grækenland og andre europæiske lande.

Det bekræfter Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, i et interview med Financial Times.

- Vi går ikke op i, at vi måske får nogle (asylansøgere, red.) tilbage fra Tyskland, hvis det hjælper med at sende et signal til menneskesmuglerne, siger premierministeren til avisen.

Med aftalen forsøger de to lande at sætte en stopper for såkaldt sekundær migration. Det vil sige at bremse asylansøgere i at bevæge sig videre mod Tyskland, efter at de er kommet over Middelhavet.

Ifølge Alexis Tsipras vil aftalen ikke lægge et mærkbart pres på Grækenland, da det kun er mellem 50 og 100 asylansøgere og migranter, der kommer til landet om måneden.

- For os er det ikke noget problem, siger han til Financial Times.

Aftalen mellem de to lande er et stort skridt på vejen for den tyske forbundskansler, Angela Merkel, hvis regering risikerer at blive væltet i et internt tysk opgør om indvandring.

Det skyldes, at den tyske indenrigsminister og CSU-leder, Horst Seehofer, vil til at stoppe asylansøgere ved grænsen, hvis de allerede er registreret i et andet EU-land.

Det er Merkel imod. Hun frygter en dominoeffekt af lukkede grænser, der kan få Schengen-samarbejdet til at bryde sammen. Forbundskansleren ønsker i stedet "europæiske løsninger".

Torsdag mødes EU-ledere til et topmøde i Bruxelles. Her er handelsstriden mellem EU og USA, uenighed om reformer af eurozonen og fordeling af penge i fremtidens EU-budget på dagsordenen. Men det er striden om migration, der fylder mest.

Som noget helt nyt ventes EU-lederne at bakke op om en idé om at sejle migranter, der bliver reddet på Middelhavet, til steder uden for EU.

De skal til såkaldte "regionale afstigningsplatforme", der blandt andet kan komme til at ligge i Nordafrika, og have deres sag behandlet der.

Meningen er at forhindre migranterne i at komme ind i EU og dermed gøre det lettere at få dem til at rejse hjem igen.

Som med EU's aftale med Tyrkiet er målet også at afskrække andre fra at tage samme tur. Og efter planen skal det bringe færre migranter til Europa.

/ritzau/

FN: 10.000 børn blev dræbt eller kvæstet i konflikter i 2017

Flere end 10.000 børn blev enten dræbt eller kvæstet i væbnede konflikter på verdensplan i 2017.

Mange andre blev voldtaget, tvunget til at tjene som børnesoldater eller tilfangetaget under angreb på skoler og hospitaler. Det fremgår af en rapport fra FN, der blev offentliggjort onsdag.

I alt blev der anmeldt 21.000 krænkelser mod børn i 2017. Det er en markant stigning i forhold til året forinden.

Ifølge FN står den amerikanskstøttede arabiske koalition i krigen i Yemen for mere end halvdelen af de mere end 1300 børnedrab- og kvæstelser, der blev registreret i landet.

Børnene var ofre for angreb fra luften og på jorden mod houthi-oprørere, der bekriger Yemens internationalt anerkendte regering.

Ifølge FN har børn helt ned til 11-årsalderen kæmpet i borgerkrigen i Yemen og andre lande.

- Budskabet er, at disse børn ikke bør behandles som børn af en dårligere gud. De fortjener de samme rettigheder som alle andre til at leve et meningsfuldt liv, siger Virginia Gamba, FN's talsmand for børn og væbnede konflikter.

De 21.000 krænkelser mod børn i 2017 dækker over flere end 10.000 drab eller kvæstelser. De har især fundet sted i Irak, Myanmar, Den Centralafrikanske Republik, DRCongo, Sydsudan, Syrien og Yemen.

I 2016 blev der "kun" registreret 15.500 krænkelser mod børn.

- Generalsekretæren er oprørt over disse tal - en markant stigning i forhold til de forrige år, siger FN-talsmand Stephanie Dujarric med henvisning til FN's generalsekretær, António Guterres.

/ritzau/AP

Redningsbåd med 200 migranter lægger til kaj i Malta

Redningsskibet "Lifeline" lagde onsdag aften til kaj i den maltesiske havneby Valetta efter at have drevet rundt på Middelhavet i dagevis med over 200 migranter om bord.

Tidligere på dagen fik skibet tilladelse til at gå ind til Valetta, efter at der var indgået en aftale om at fordele migranterne i syv EU-lande.Det oplyste Maltas premierminister, Joseph Muscat.

Skibet, der kommer fra den tyske nødhjælpsorganisation Mission Lifeline, vil blive beslaglagt, oplyser myndighederne i Malta.

Det vil det være, indtil myndighederne har afsluttet en undersøgelse af, om skibet har været i et lovligt ærinde.

Skibet havde indtil udmeldingen fra Maltas regeringsleder sejlet rundt i Middelhavet. Det har afventet reaktioner fra EU-landenes regeringer for at finde ud af, hvordan migranterne om bord på skibet skulle fordeles.

Migranterne var blevet samlet op fra gummibåde ud for Libyens kyst.

Det var den italienske premierminister, Giuseppe Conte, som tirsdag præsenterede en ny model for håndteringen af migranter på skibet.

En løsning for "Lifeline" blev også drøftet intenst mandag mellem premierminister Muscat og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. En fransk regeringstalsmand sagde, at der var fokus på "en europæisk løsning".

De syv EU-lande, der nu har indvilget i at tage imod migranterne, er Italien, Luxembourg, Holland, Portugal, Irland, Belgien og Frankrig.

Norge har også tilbudt at tage imod 15 migranter, oplyser det norske udenrigsministerium i en pressemeddelelse.

Malta afviste tirsdag i sidste uge redningsskibet "Aquarius", der også var blevet afvist i en italiensk havn. Skibet sejlede for den franske organisation SOS Mediterranée.

"Aquarius" havde samlet 629 migranter op fra gummibåde ud for Libyens kyst. Skibet blev siden modtaget af Spanien.

Også containerskibet "Alexander Maersk" lå i flere dage ud for Siciliens kyst, efter at det havde samlet flere end 100 nødstedte mennesker op i Middelhavet.

Natten til tirsdag fik det danske skib dog tilladelse til at lægge til i havnen Pozzallo på Sicilien.

/ritzau/AFP

Patriarken bag Jackson Five er død

Det afdøde popikon Michael Jacksons far, Joe Jackson, er død 89 år. Det oplyser mediet TMZ, der henviser til en kilde tæt på familien.

Joe Jackson døde på et hospice i Las Vegas, oplyser en retsmediciner i spillebyen.

Detaljerne omkring dødsfaldet er endnu uklare, og dødsårsagen er heller ikke endelig fastlagt.

- Vi undersøger omstændighederne omkring dødsfaldet, men der er ikke grund til at tro, at det ikke er et naturligt dødsfald, siger retsmediciner John Frudenberg ifølge nyhedsbureauet AP.

Joe Jackson fremstod som patriarken i den stærkt musikbegavede familie og fik i 60'erne sat gang i Jackson Five - gruppen bestod af hans fem sønner med Michael Jackson som yngste medlem.

Jackson Five blev en meget stor succes.

Men det var sønnen Michael og datteren Janet, der endte med at gå solo og blive megastjerner.

Joe Jackson blev for få dage siden indlagt på et hospice dødeligt syg af kræft, beretter TMZ.

Han boede indtil slutningen af sit liv i Las Vegas. Store dele af hans familie havde slået hånden af ham.

Han var berygtet for at have givet sine børn en streng opdragelse, og han forbød dem at kalde ham far.

Joe Jackson var selv guitarist, men han lagde sine musikalske ambitioner til side for at gøre børnene til stjerner.

Det var, mens han havde hårdt arbejde i stålindustrien i Gary, Indiana. Det forsørgede ham og konen Katherine og de ni børn.

En af døtrene, sangerinden La Toya Jackson, begræder tabet af sin far på Twitter.

- Jeg vil altid elske dig. Du gav os styrke. Du gjorde os til en af de mest berømte familier i verden. Jeg er ekstremt taknemmelig for det, og jeg vil aldrig glemme vores øjeblikke sammen, skriver hun.

/ritzau/

USA's militær skal huse 12.000 migranter ved Mexicos grænse

Ministeriet for indenlandsk sikkerhed har bedt det amerikanske militær om at huse 12.000 migranter ved faciliteter i stater, der grænser op til Mexico. Det oplyser det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I en erklæring fremgår det, at militæret er blevet bedt om at stille faciliteter til rådighed for 2000 migranter inden for 45 dage.

Fælles for de 12.000 migranter, der nu skal genhuses af militæret, er, at de har krydset grænsen til USA illegalt.

Militærets faciliteter skal leve op til en lang række krav. Der skal blandt andet være aircondition, biblioteker og brusebade. Samtidig skal migranterne have stillet læge og tandlægehjælp til rådighed. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Forsvarsminister Jim Mattis sagde mandag, at to militærbaser foreløbig er blevet udset som mulige lejre for migranterne. Det drejer sig om Goodfellow Air Force Base i Texas og Fort Bliss - ligeledes i Texas.

De to baser består af et område på omkring 4000 kvadratkilometer.

Præsident Donald Trumps administration er i gang med at finde finansieringen til projektet. Det oplyser to embedsmænd fra Trump-administrationen ifølge AP.

Flere end 2300 børn er blevet adskilt fra deres familier ved grænsen i forbindelse med en ny "nultolerance"-politik af Trump-administrationen. Foreløbig er mindst 500 familier blevet genforenet.

I sidste uge underskrev præsidenten et dekret, der skulle sikre, at familierne forblev samlet, når de blev tilbageholdt efter at have krydset grænsen illegalt.

En dommer afgjorde tirsdag, at Trump-administrationen vil få 30 dage til at genforene de resterende familier.

/ritzau/