Grækenland truer IMF med at udskyde tilbagebetaling af lån

Athen rækker armene ud mod Rusland og truer IMF med udskydelse i lånefrist. I de europæiske hovedstæder vækker den græske forhandlingstaktik bekymring.

Den græske premierminister, Alexis Tsipras, rejser i næste uge til Moskva for at forberede et langsigtet økonomisk samarbejde med Rusland. Det er blot et af den græske regerings tiltag, der bekymrer samarbejdspartnerne i EU. Foto: Alkis Konstantinidis
Læs mere
Fold sammen

Senest den 9. april skal Grækenland tilbagebetale 450 mio. euro til IMF, men pengene mangler i den græske statskasse. Hvis ikke internationale långivere stiller med yderligere finansiel hjælp, vil den græske regering derfor egenrådigt ignorere fristen for tilbagebetaling af lånet til IMF. Sådan lyder signalerne fra ledende græske politikere.

»Hvis ikke der kommer penge inden den 9. april, vil vi først udbetale løn og pension her i Grækenland og bede vores partnere i udlandet om sympati og forståelse for, at vi ikke vil tilbagebetale lånet til IMF til tiden,« siger den græske indenrigsminister, Nikos Voutsis, fra partiet Syriza til det tyske magasin Spiegel. Voutsis tilføjer, at en udsættelse af tilbagebetalingsfristen skal ske efter »gensidig aftale med henblik på at undgå betalingsstandsning«.

Allerede i midten af marts antydede den græske premierminister, Alexis Tsipras, i et brev til den tyske kansler, Angela Merkel, at forestående betalingsudfald kan blive en mulighed, såfremt de internationale kreditorer ikke forsyner Grækenland med kortfristet kapital. Ifølge den græske regering slår de aktuelle græske midler til indtil midten af april. Ifølge det aktuelle EU-hjælpeprogram vil Grækenland modtage omtrent syv mia. euro i begyndelsen af maj.

Trods græske ønsker om forståelse i de europæiske finansministerier er der dog ingen synlige tegn på, at parterne vil nå frem til en gensidig forståelse. De græske udmeldinger sætter begge parter under pres og åbner igen for spekulationer om græsk exit fra eurozonen.

På den anden side af forhandlingsbordet er der svindende velvilje over for de græske forhandlingstaktikker. I Berlin og Bruxelles er man langtfra tilfreds med Grækenlands liste over reformer. Som betingelse for overførslen af yderligere midler fra det aftalte hjælpeprogram til den græske statskasse skal den græske regering præsentere en specificeret liste af planlagte reformtiltag. Et afgørende stridspunkt er blandt andet IMFs ønske om en privatisering af havnen i Piræus, som den græske regering ønsker at holde på statens hænder.

Fornyet orientering mod øst

Udmeldingerne fra Athen falder sammen med intensiveret græsk orientering mod øst. I den kommende uge rejser den græske premierminister, Alexis Tsipras, til Moskva for at mødes med ledende russiske politikere. I sidste uge besøgte udenrigsminister Nikos Kotzias Kina med henblik på øget økonomisk samarbejde mellem de to lande. Indtil videre bedyrer den græske regering, at kontakterne til Kreml ikke drejer sig om behovet for akut finansiel assistance til den slunkne græske statskasse, men om opbygningen af langsigtede økonomiske aftaler.

»Vi ønsker, at også Rusland hjælper til med genopbygningen af den græske økonomi. Både gennem handelsaftaler og gennem opkøb af statsobligationer på det primære marked,« siger udenrigsminister Kotzias til Spiegel. Konkret kan der blive tale om russiske investeringer i den græske transport- og energisektor.

I Berlin vækker kombinationen af græske trusler om egenrådige udskydelser og øget kontakt til Kreml vrede blandt ledende politikere. »Hans (Tsipras, red.) koketteren med Rusland besværliggør en konstruktiv løsning med Europa i det finansielle spørgsmål,« siger Manfred Weber, formand for den konservative gruppe i Europa-Parlamentet.

Tyske kommentatorer vurderer, at den græske forhandlingstaktik vækker betydelig bekymring i både Berlin og Bruxelles.

»Alene denne tilnærmelse stiller nye spørgsmål af stor rækkevidde. Vil Den Europæiske Union tillade, at Kreml vinder indflydelse over et af deres medlemmer?« spørger Christopher Ziedler i en kommentar i avisen Tagesspiegel. »Set i lyset heraf kan Merkel og co. give store indrømmelser (til Grækenland, red.), men ikke for enhver pris. Deres kompromisberedskab i forhold til det store politiske billede ender dér, hvor deres egen politiske magt er truet.«