Grækenland er ikke reddet endnu

Mandagens aftale er et første, vigtigt skridt, hvis Grækenland skal blive i euroen, men mange vanskelige forhindringer venter forude. Det er alt for tidligt at konkludere, at Grækenland kan blive i euroen.

En demonstrant diskuterer med politiet på trappen op til den græske parlamentsbygning i Athen. Fold sammen
Læs mere
Foto: LOUISA GOULIAMAKI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: Det er på ingen måde givet, at Grækenland afværger den økonomiske nedsmeltning og kan blive i euroen. Med mandagens aftale kan der måske blive sat gang i forhandlinger om et nyt hjælpeprogram, hvis ellers Grækenland lever op til en særdeles omfattende pakke af krav. Og meget kan gå galt.

1. Godkendelse i det græske parlament

Den første store test kommer allerede til at stå onsdag, når det græske parlament skal vedtage reformer, som medfører markante forandringer af momsen, pensionssystemet og skatteopkrævningen i Grækenland. Reformer magen til dem, der blev afvist ved sidste søndags folkeafstemning.

Premierminister Alexis Tsipras har med mandagens aftale med de øvrige eurolande lagt sig så meget ned, at det på ingen måde er givet, at han kan skaffe flertal i parlamentet til reformerne. Og uden et ja fra det græske parlament, bliver der ikke sat gang i forhandlinger om et nyt hjælpeprogram til Grækenland, som dermed igen vil være på vej ud af euroen.

Tsipras brugte lang tid i løbet af natten til mandag på at tale i telefon med såvel partifæller som regeringspartneren De Uafhængige Grækere for at sikre sig, at de knaldhårde reformer kan blive stemt igennem i parlamentet. Men kritikken hagler allerede ned over Tsipras i egne rækker, hvor oprøret lurer i Tsipras’ egen Syriza-alliance, og regeringskoalitionen risikerer at blive sprængt.

2. Godkendelse i andre parlamenter

Godkendelsen i det græske parlament er ifølge de øvrige eurolande første skridt, der skal vise, at man igen kan have tillid til den græske regering. Først reformer, derpå hjælp, lyder opskriften nu.

Hvis det græske parlament vedtager de omfattende reformer, skal parlamenter i en række eurolande sige god for at indlede forhandlinger om et nyt hjælpeprogram. Det gælder i Estland, Tyskland og Østrig, mens man i Finland Holland, Letland og Slovakiet også skal diskutere det i forskellige råd eller i parlamentet.

Helt afgørende er afstemningen i den tyske forbundsdag, da der ikke kommer noget hjælpeprogram uden Tyskland, som skal have flest milliarder op af lommen. Kansler Angela Merkel opfordrede mandag det tyske parlament til at bakke fuldt op om at indlede forhandlinger, hvis det græske parlament på onsdag vedtager den krævede reformlovgivning.

Der har især været tvivl om Finlands position, fordi det nationalistiske regeringsparti De Sande Finner er imod et nyt hjælpeprogram til Grækenland.

Finlands finansminister, Alexander Stubb, sagde dog mandag til BBC, at Finland er parat til at indlede forhandlinger, hvis det græske parlament ønsker det. Men han understregede, at der kun er tale om at indlede forhandlinger, og at det sker under hårde reformkrav.

3. Grækenland mangler 90 mia. kr. i juli-august

Allerede på mandag – 20. juli – har Grækenland et andet presserende problem, som eurolandenes finansministre mandag aften kæmpede for at finde en løsning på. Her skal Grækenland nemlig betale både gældsafdrag og renter til Den Europæiske Centralbank (ECB). Samlet en betaling på mere end 30 milliarder kroner, og dertil kommer, at Grækenland allerede er bagud med betalinger til Den Internationale Valutafond, og nye betalinger venter i juli og august.

Ifølge erklæringen fra eurolandenes topmøde mangler Grækenland i alt syv milliarder euro 20. juli og yderligere fem milliarder euro midt i august, eller samlet omkring 90 milliarder kroner over den kommende halvanden måned. Spørgsmålet er, hvor skal pengene komme fra?

Blandt mulighederne er et overskud fra de obligationer, som ECB opkøbte under kriseårene 2010-2012, direkte lån fra enkelte eurolande eller penge i »overskud« fra det helt tidlige hjælpeprogram European Financial Stabilisation Mechanism (EFSM). Sidste løsning er dog næppe sandsynlig, da alle 28 EU-lande er med i den fond.

 

»Det er meget kompliceret (...) vi har endnu ikke fundet den gyldne nøgle til at løse det endnu,« sagde Hollands finansminister, Jeroen Dijsselbloem, der er formand for eurogruppen, som vil diskutere mulighederne igen senere på ugen.

4. Selve hjælpeprogrammet skal forhandles på plads

Selv hvis det lykkes at få grønt lys fra parlamenterne, og man »finder« de mange penge til at dække Grækenlands betalinger i juli og august, skal selve hjælpeprogrammet forhandles på plads, og igen skal en række parlamenter så sige god for hjælpeprogrammet.

Programmet skal løbe over tre år, og derfor vil der også komme nye reformkrav til Grækenland. Selv om de overordnede rammer for reformerne allerede er stukket ud, viser historien med al tydelighed, at det volder vanskeligheder hver gang med nye reformer. Og denne gang skal det hele på plads i løbet af bare fire uger.

For at de græske banker skal kunne åbne igen, har de behov for ekstra kapital, og det betyder, at landet over de tre år har brug for så meget som 86 milliarder euro, eller op mod 640 milliarder kroner.

Pengene er i eurolandenes redningsfond ESM, men jo flere penge, jo hårdere krav til Grækenland. Jeroen Dijsselbloem sagde mandag aften, at det nye program vil indebære »meget mere« end det forrige hjælpeprogram.

5. Grækenland skal levere varen i praksis

Selv med ja-hatten på, og hvis alt lykkes efter planerne, har aftalen efterladt Tsipras sårbar i græsk politik. Og spørgsmålet er, om han i praksis kan eller vil blive ved med at levere som aftalt.

Han kan hurtigt komme i undertal, og et nyvalg i Grækenland lurer. Arbejdsminister Panos Skourletis fra Tsipras’ eget Syriza-parti har allerede meldt ud, at han regner med et nyt græsk valg i år, fordi aftalen med eurozonen er blevet tvunget ned over Grækenland med pistolen for panden. Og han står ikke alene med vurderingen af, at det er en ustabil aftale, der er lavet.

»Det er ikke det mest stabile fundament for varig ro. Tværtimod, Grexit (græsk euroexit, red.) er måske undgået i et par uger eller – i bedste fald – et par måneder, men som i enhver god skrækfilm vender spøgelserne altid tilbage,« skriver cheføkonom i storbanken ING, Carsten Brzeski, i sin vurdering af mandagens aftale.