Grækenland er i kamp mod tiden

Den nye græske regering får travlt med at sikre internationale aftaler, der kan holde landet oven vande. Men det nye ministerhold lægger op til lange forhandlinger og en konfronterende kurs over for EU.

Alexis Tsipras (i midten med præsident Papoulias på sin højre hånd) på besøg i præsidentpaladset i Athen, hvor den nye græske ’ regering tirsdag blev indsværget. Det nyslåede ministerhold får lidt mere end almindeligt travlt – særligt finansminister Yanis Varoufakis har udsigt til at få fyldt godt op i sin internationale mødekalender. Fold sammen
Læs mere

BRUXELLES/LONDON: Det bliver både en kamp til stregen og mod uret, når den nye, græske regering fra dag ét er tvunget til at kaste sig over en række yderst presserende problemer. Allerede i løbet af regeringens første to måneder ved magten kan såvel den græske statskasse som bankerne komme til at mangle midler. Men det nye ministerhold ser ikke ud til at ville lægge sig på knæ for »trojkaen« – EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF) for at få potentielt livsvigtige aftaler i hus om gælden til dem på 240 milliarder euro (ca. 1.785 mia. kr.).

Udover premierminister Alexis Tsipras kommer særligt to venstreorienterede økonomer til at stå for de vanskelige forhandlinger med EU. Det er vicepremierminister Yiannis Dragasakis og finansminister Yanis Varoufakis. Den 68-årige Yiannis Dragasakis var i mange år et ledende medlem af det græske kommunistparti, inden han skiftede over til Syriza. Han får ansvaret for at koordinere politikken på tværs af ministerier samt en central rolle i forhandlingerne. Det bliver dog den 53-årige Yanis Varoufakis, der som finansminister vil få det ene timelange møde efter det andet med sine europæiske kolleger om en aftale, som alle parter kan acceptere. Og det kommer næppe til at gå stille for sig. Varoufakis gav i et radiointerview med BBC mandag prøver på sin oratoriske slagkraft.

»Lad os tale helt klart. I 2010 gik vores stat konkurs, og det officielle Europa besluttede i dets uendelige visdom at håndtere denne konkurs ved at lægge de største lån i menneskehedens historie på de svageste skuldre, dem hos de græske skatteydere,« lød det fra Varoufakis.

»På betingelse af, at den konkursramte nation ville være nødt til at sænke dens indkomst med en fjerdedel. Jeg tror, at selv en otte- eller niårig ville kunne forstå, at det kan ikke gå godt. Hvad, vi lige siden har været udsat for, er, hvad jeg vil kalde budgetmæssig ’waterboarding’-politik, der har gjort dette land til en gældskoloni.«

Intet økonomisk lys

Den nye finansminister afviste, at der skulle være »et glimt af lys« i den græske økonomi som ren propaganda for at undgå at diskutere konsekvenserne af gældsbetingelserne, og efter en henkastet reference til den afdøde walisiske digter Dylan Thomas, leverede han endnu en bredside mod især den tyske regerings håndtering af krisen.

»Jeg vil elske at se dem i øjnene og sige: Kære venner, problemet er ikke, at I ikke har betalt nok. Problemet er, at I har betalt alt for meget. Hvad, I ikke erkender, er, at mindre end ti procent af pengene har været bare i nærheden af Grækenland. Resten er gået til kreditorerne.«

Læg dertil, at Syrizas regeringspartner De Uafhængige Grækere er et højrenationalistisk parti, der er mindst lige så kritisk over for »trojkaen« – det måske mest forhadte ord blandt de mange grækere, der har oplevet en voldsom forringelse af deres levestandard under de seneste syv års krise. Den nye, græske regering vil derfor både ud af den påtvungne nedskæringsspiral samt have en stor del af sin gæld eftergivet. Konfrontationen synes uundgåelig, men behovet for et kompromis er mindst lige så stort for alle parter, fordi EU har brug for et stabilt Grækenland i fremgang, mens såvel den græske statskasse som de græske banker har brug for hjælp fra EU, ECB og IMF.

Morten Østergaard: »Svære udfordringer«

Danmarks økonomi- og indenrigsminister, Morten Østergaard (R), tror derfor, at den nye, græske regering vil vise sig mere pragmatisk, end den umiddelbart har lagt op til.

»Grækenland er i svære udfordringer, der gør, at grækerne er dybt afhængige af det internationale samfunds velvilje, også bare i de kommende måneder, og derfor vil den nye regerings opgave være at få bygget bro mellem de synspunkter, man har ført frem, og så den hjælp, man har brug for fra det internationale samfund. Der tror jeg, at man vil opleve, at vi som altid er kollegiale, men ikke på en sådan måde, at man ikke også selv er nødt til at bringe noget med til bordet,« sagde Morten Østergaard efter tirsdagens møde mellem EU-landenes økonomi- og finansministre i Bruxelles.

Han mener derfor også, at der kan findes en løsning, hvor Grækenland kan blive i euroen og vil få hjælp, men ikke den eftergivelse af gæld, som den nye, græske regering har krævet. Eurolandenes finansministre, der som største långiver til Grækenland spiller en helt afgørende rolle, gjorde det også klart på et møde mandag, at Grækenland ikke skal regne med gældseftergivelse.