Grækenland beder eurolandene om 220 mia. kroner

Grækenland beder få timer før udløb af det eksisterende hjælpe- og reformprogram om et helt nyt toårigt program, hvor landets gældsbetingelser også lettes. Eurogruppen vil diskutere anmodningen på en telekonference kl. 19. Men Tysklands kansler Merkel har allerede reageret negativt.

Foto: YANNIS BEHRAKIS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES. Tirsdag eftermiddag trak den græske premierminister, Alexis Tsipras, endnu en kanin op af hatten, da han få timer før udløbet af det andet hjælpe- og reformprogram fra eurolandene bad om et helt nyt toårigt hjælpeprogram.

Grækenland får brug for 29,1 milliarder euro - eller knap 220 milliarder kroner - over de kommende to år for at klare sine betalinger.

Det fremgår af et brev til eurogruppens formand, den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem, hvor Tsipras skriver, at Grækenland står foran »presserende finansielle problemer« i anden halvdel af 2015 samt i 2016.

Den græske premierminister beder i brevet, som Politico.eu har offentliggjort, også om en omlægning af den græske gæld, så den kan blive »bæredygtig«.

Kontroversielt gældsforslag

Netop en sådan gældsomlægning har siden valgsejren i januar været Tsipras’ hovedkrav, men det har de andre eurolande hidtil nægtet at tale om, før man havde forhandlet en forlængelse af det eksisterende hjælpe- og reformprogram på plads.

Det eksisterende hjælpeprogram står til at udløbe ved midnat, hvor Grækenland så ikke længere kan få adgang til de resterende midler i det program. Tsipras beder derfor også om en kort forlængelse af det program, indtil der er forhandlet et nyt program på plads.

Jeroen Dijsselbloem har straks indkaldt til en telekonference kl. 19 i aften for eurogruppens 19 finansministre, hvor udspillet skal diskuteres.

Netop Dijsselbloem konstaterede efter weekendens sammenbrud i forhandlingerne med Grækenland - om en forlængelse af det andet program - at Grækenland var velkommen til at søge om et nyt program.

Problemet er dog umiddelbart, at det andet program vil udløbe ved midnat, fordi en forlængelse skal godkendes af flere parlamenter - herunder det tyske - og det kan ikke lade sig gøre med så kort varsel.

Grækenland står derfor sandsynligvis uden sikkerhedsnet på den korte bane, hvor landet ikke umiddelbart er i stand til at klare sine betalinger. Den græske finansminister, Yanis Varoufakis, bekræftede tidligere tirsdag over for Reuters, at Grækenland ikke betaler ca. 11,5 milliarder kroner tilbage til Den Internationale Valutafond (IMF) tirsdag og dermed kommer til at misligholde lånet fra IMF.

Tsipras argumenterer i brevet med, at en kort forlængelse af det nuværende program kan forhindre, hvad han kalder en »teknisk bankerot.«

Det fremgår desuden af brevet, at det er Grækenlands mål inden for de to år at opnå adgang til at optage lån på almindelige vilkår på de internationale kapitalmarkeder, samt at pengene i et nyt hjælpeprogram alene vil blive brugt til eksterne og interne gældsforpligtelser.

Næppe spiseligt

Alle EU-ledere har sagt, at døren står åben for forhandlinger, hvis Grækenland ønskede det, men reaktionerne er umiddelbart negativt. Ifølge det tyske nyhedsbureau DPA afviser kansler Angela Merkel at diskutere et tredje program før søndagens folkeafstemning i Grækenland.

Og Politico.eu beretter også om negative reaktioner fra andre ikke navngivne lande. »Money for Nothing,« kalder en af eurolandenes talsmænd det under anonymitet med reference til den berømte sang.

Kravet om gældsomlægning og en kort forlængelse af det nuværende program ligner da også krav, som de andre eurolande vil have svært ved at acceptere.

Hvad anmodningen betyder for søndagens folkeafstemning relateret til en forlængelse af det udløbende hjælpeprogram er endnu uvist, men at dømme efter de foreløbige meldinger løber den af stablen som annnonceret.

Der spekuleres da også allerede i, at ideen med udspillet netop er at påvirke folkeafstemningen ved at sætte eurolandenes vilje i et dårligt lys.