Grækenland åbner for et tættere samarbejde med Tyrkiet

Både Grækenland og Tyrkiet viser vilje til at gøre mere for at beskytte den grænse, som flere end 700.000 har krydset illegalt i år. En status over indsatsen hidtil viser tydeligt, at der i den grad er plads til forbedring.

Den tyske kansler Angela merkel, her med EUs udenrigspolitiske koordinator, Federica Mogherin, fortsætter med at sætte skud i de læsninger, hun merer er de rigtige på den europæiske flygtningekrise. Fold sammen
Læs mere
Foto: DANNY GYS

BRUXELLES: Mens EUs 28 stats- og regeringschefer torsdag aften konkluderede, at det går alt for langsomt med at få styr på flygtninge- og migrationskrisen, så fortsatte Tysklands kansler, Angela Merkel, med at sætte skub i de løsninger, som hun mener, at der skal til.

Før topmødet mødtes otte EU-lande, der er »villige« til at gøre mere for flygtninge end flertallet i EU, derfor sammen med Tyrkiet for at diskutere de næste skridt den tysk-ledede »koalition af de villige«. Og her viser både Grækenland og Tyrkiet nu vilje til at bevæge sig længere end hidtil.

»Der er brug for mere samarbejde, og vi havde en konstruktiv samtale med Tyrkiets premierminister i dag. Vi er villige til at samarbejde tættere med Tyrkiet for at begrænse menneskestrømmen,« sagde den græske premierminister, Alexis Tsipras, da han torsdag eftermiddag ankom til selve topmødet.

Grækenland har været under voldsom kritik for ikke at gøre nok for at beskytte sin og EUs ydre grænse mod Tyrkiet, som flere end 700.000 har krydset illegalt i år. Tsipras insisterede dog på, at »Grækenland har levet op til sine forpligtelser«, selv om landet er langt efter den aftalte plan om at få oprettet en række registrerings- og modtagecentre – de såkaldte hotspot.

Tyrkiets premierminister, Ahmet Davu-toğlu, kunne fortælle, at man fra 1. januar indfører visumpligt for syrere, som kommer til landet med fly eller færge, ligesom grænsevagter har fået indskærpet nødvendigheden af at bremse de illegale overfarter til græske øer.

Og hvis det virker, er Angela Merkel klar til at belønne Tyrkiet ved frivilligt at tage nogle syriske flygtninge fra Tyrkiet, som har flere end 2,3 mio. flygtninge. Det er netop i det lys, at EU-Kommissionens forslag tidligere på ugen om et »frivilligt humanitært modtageprogram« skal ses.

»Mødet i dag var rigtig godt på den måde, at vi er klar til en proces, som er åben for alle medlemsstaterne. Vi talte om, hvad der skal til for at reducere den illegale migration betragteligt og på den anden side, hvilke muligheder der er for legal migration. Det vil sige, hvor europæiske lande på frivillig basis kan bidrage,« sagde den tyske kansler.

Hverken EU-Kommissionen eller Tyskland har sat antal på, hvor stort dette frivillige modtageprogram kan blive, men ideen er klar. At hjælpen kun kommer, hvis tyrkerne bremser menneskestrømmen betragteligt.

Holland, som efter nytår overtager EU-formandskabet, er også en del af de »villige«, og landets premierminister, Mark Rutte, gjorde det klart, at målet ikke bare er at bremse, men helt at stoppe strømmen af flygtninge og migranter fra Tyrkiet mod Grækenland.

»Vi er nødt til at nedbringe antallet af illegale grænsekrydsninger. Vi kan kun diskutere genbosætning af flygtninge fra Tyrkiet til EU, hvis det nedbringes til tæt på nul,« sagde han til Politico.eu.

Også Mark Rutte tilføjede, at den tyrkiske premierminister havde reageret positivt på mødet. EU har i forvejen tilbudt Tyrkiet en flygtningefond på godt 22 mia. kr. samt åbnet døren for forhandlinger om visumfri indrejse for tyrkere i EU og genoptaget de ellers fastfrosne optagelsesforhandlinger.

Udover Tyskland, Holland og Grækenland er de »villige lande« Sverige, Finland, Østrig, Belgien og Luxembourg. Altså de lande, som tager rigtig mange flygtninge og asylansøgere i forvejen. Bortset fra Tyskland har ingen af dem dog indikeret en særlig stor lyst til at tage flere, end de allerede gør.

Britiske reformkrav på dagsordenen

EU-Kommissionens kontroversielle forslag om et nyt grænsekorps, der med slet skjult reference til Grækenland skal kunne indsættes imod et lands vilje for at få styr på beskyttelsen af den ydre grænse, ser ikke ud til at kunne gennemføres, som det er præsenteret. Alle er enige om, at kontrollen med de ydre grænser skal styrkes, men lande som Sverige, Polen, Ungarn og Spanien har samme holdning som statsminister Lars Løkke Rasmussen, der ved ankomsten til topmødet sagde, at det »går et skridt for langt«. Torsdag tog EU-lederne dog kun en overordnet diskussion af forslaget.

Det andet store emne på torsdagens dagsorden var forhandlingerne med briterne om EU-reformer. Her stod det allerede før topmødet klart, at der er betydelig modstand mod især det britiske krav om en optjeningsperiode på fire år for andre EU-borgere, før man har ret til en række velfærdsydelser. Næsten alle central- og østeuropæiske lande understregede, at det er en form for diskrimination, som de ikke vil acceptere.

Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, konstaterede da også før mødet, at nogle af de britiske krav ser »uacceptable« ud, men at alle må arbejde for at kunne nå en aftale med briterne på topmødet til februar.

Græske Tsipras sagde på vej ind til topmødet med et smil:

»Det er ikke tid til exit, men til mere samarbejde.«