Gråd, vrede og veto i klimaets navn

Happy ending. FNs klimachef, Yvo de Boer, brød grædende sammen. Kinas delegationsleder slog i bordet, og USAs minister fik tørt på, inden FNs klimakonference på Bali sluttede med en skulderklap og glade ansigter.

Forhandlingerne på FN’s klimakonference tog hårdt på klimachef, Yvo de Boer, der brast i gråd under de afsluttende forhandlinger. Foto: Reuters Fold sammen
Læs mere

NUSA DUA, Bali: »Der er mange gode plot i den her film.«

Sådan sagde en af de egyptiske delegerede i går eftermiddag under den afsluttende runde ved FNs klimakonference i luksusferiereservatet Nusa Dua på Bali.

Og damen havde i sandhed ret.

Dagen fik et højdramatisk forløb, efter at konferencen klokken 2.30 natten til lørdag var blevet suspenderet.

Lørdag morgen var klimaminister Connie Hedegaard og alle de øvrige ministre og delegerede atter på stikkerne efter en kort nats søvn. Men næppe havde de fået sat sig ned i konferencesalen, før den indiske delegation meddelte, at det omdelte papir ikke var det, som man i forvejen have givet sin tilslutning til. Kineserne støttede inderne.

Mødet blev hævet, og værten, Indonesien, satte sin udenrigsminister til at forhandle med Kina og Indien om, hvordan teksten så skulle se ud.

FNs klimachef Yvo de Boer var lørdag morgen ganske frustreret over dødvandet i forhandlingerne.

»Det er, som om vi står ved stoppested. Og vi kan ikke se bussen,« sagde Yvo de Boer.

Så han var ivrig efter at få debatten i gang i plenum igen. Og som sagt så gjort.

Han havde blot overset, at den indiske chefforhandler fortsat sad i et andet lokale og forhandlede med indoneserne. Og den slags rod bryder stormagten Kina sig ikke op.

Den ordførende kinesiske diplomat i plenarsalen, Sun Guoshun, tævede simpelthen knytnæven i bordet og krævede en lodret undskyldning.

Den kom så fra mødets formand, Indonesiens miljøminister Rachmat Nadi Witoelar, der erklærede, at han var oprigtigt ked af det.

Det formildede imidlertid ikke kineserne, der bad klimachef Yvo de Boer om en undskyldning efter retorisk at have spurgt om ikke også FNs klimasekretariat, som Yvo de Boer er chef for, er Kinas sekretariat.

Yvo de Boer begyndte fra podiet på en forklaring, men hans stemme knækkede flere gange, inden han begravede ansigtet i hænderne og grædende forlod salen. Han kom tilbage 15 minutter senere.

USA i krydsild
Næppe var dramaet omkring Yvo de Boer ovre, før USAs Paula Dobriansky, viceminister for demokrati og globale anliggender, anbragte sig selv i en hovedrolle.

Formandskabet havde fremlagt teksten med de rettelser, som Kina og Indien nu kunne acceptere. EU nikkede. Og ulandenes forhandlingsgruppe G77 med Pakistan som ordfører sagde også ja.

Dermed var alles øjne rettet mod USA. De havde fået, hvad de ville i kraft af et tilsagn fra ulandene – særligt de rigeste af dem – om, at man havde accepteret at gå ind i forhandlinger om nedskæringer i sine CO2-udledninger

Men Dobriansky ville ikke bide til bollen.

Hun erklærede, at USA ikke følte, at man var blev tilgodeset i teksten, og at man derfor ville forkaste den.

Dette førte til højlydte buhråb, og flere delegerede fra Sydafrika, Brasilien og Papua Ny Guinea rettede hårde angreb på amerikanerne

»Hvis ikke I er interesserede i at tage føringen i det her, så se at komme af vejen,« sagde repræsentanten fra Papua Ny Guinea, tilsyneladende en amerikansk miljøaktivist.

Tysklands miljøminister, Sigmar Gabriel, fortalte efterfølgende, at han havde været klar til at sende en sms til forbundskansleren for at få hende til at ringe til George W. Bush i Det Hvide Hus.

Men i mellemtiden kom amerikanerne åbenbart på andre tanker, og snart meddelte Dobriansky, at USA nu ville tilslutte sig konsensus – altså bryde isolationen.