Gordon Browns nye stil

Siden 1800-tallet har det været den britiske regents opgave at fremlægge sin regerings politiske planer for det kommende år. Med et snuptag har Gordon Brown moderniseret systemet og fremstår nu som enpremierminister, der er parat til åben debat.

Gordon Brown<br>Foto: Chris Young Fold sammen
Læs mere

Man skal lede længe efter noget mere traditionsbundet og stift end den årlige åbning af parlamentet i Storbritannien. Forskrifterne om hvem der ankommer i hvilken karet, hvilket scepter der skal anvendes og hvem der skal sige hvad og ikke mindst hvornår fylder en hel bog.

I mere end 150 år har den siddende regering leveret en tale til den britiske majestæt, der troligt læser op, hvad politikerne har lagt af planer om nye lovforslag i de kommende år. Lovforslag som majestæten naturligvis ikke har haft den mindste finger med i spillet over, men som ikke desto mindre skal læses op af majastæten efter forskrifterne.

I går rystede Gordon Brown en støvsky af britisk politik og snuppede en forpremiere på Dronningens Tale, der formentlig vil tage luften ud af selve ceremonien, når den engang om fire måneder rent faktisk finder sted.

Som en moderne premierminister foretrækker han at fremlægge sine lovforslag selv og tilmed give de britiske vælgere en ærlig chance for at debattere dem, inden de ender til afstemning i parlamentet.

SÅ I GÅR VAR der verdenspremiere på hvad Gordon Brown nu har døbt »sommerstatus«, der ridser op, hvad regeringen vil i det kommende år, han giver dermed vælgerne og interesseorganisationerne rigeligt med tid til at komme med forslag og indsigelser, inden bordet fanger.

Det er et kunstgreb, der indtil videre er blevet modtaget positivt blandt de britiske vælgere, der stadig sunder sig oven på en grim omgang politikerlede efter Tony Blair og krigen i Irak.

Om Gordon Brown dermed har sikret sig en »populær« stemme til fremtidigt brug, er stadig for tidligt at gisne om, men det er et meget synligt forsøg på en frisk start. Meget afhænger nu af, om Gordon Brown så rent faktisk også vil lytte til de input, han har givet så rigeligt tid til og om befolkningen først og fremmest føler, at der bliver lyttet til dem.

Dernæst er handler det også om, at mærkesagerne rammer rigtigt hos vælgerne. Talen om intentionerne nævnte eksempelvis ikke, hvad planerne er for Irak, eller hvordan Storbritannien for fremtiden vil positionere sig i EU. I stedet var der fokus på indenrigspolitiske mærkesager som mangel på huse. Her lovede Gordon Brown, at der vil blive bygget tre millioner nye huse over de kommende 12 år i et forsøg på at løse den krise de høje ejendomspriser har udløst.

Uddannelsessystemet og sundhedsvæsenet er også højt på listen over prioriteter. Et faktum der ikke er gået ubemærket hen hos den konservative opposition, der rettelig har indvendt, at Labour har haft muligheden for at reformere i de seneste 10 år, og at den tidligere finansminister må have spillet en væsentlig rolle i de beslutninger, der er blevet truffet siden Labour kom til magten i 1997.

FORSLAGENE, der blev fremlagt i går, er som Gordon Brown understregede bare skitser. Først og fremmest opfyldte talen et formål om at sende en stærk besked til briterne om, at hvis de troede Tony Blair, var en mand for fornyelse, så bare vent - Gordon Brown er parat til at modernisere endnu mere.