Google-virus gjorde russisk minister til »en trist lille hest«

Google har nu løst problemet med en virus, der havde ramt søgetjenestens oversættelsesværktøj.

Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov. Fold sammen
Læs mere
Foto: KIRILL KUDRYAVTSEV
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Google har nu ifølge egne oplysninger løst problemet med en virus, der havde ramt søgetjenestens oversættelsesværktøj fra ukrainsk til russisk.

Ifølge BBC havde skaberen af virussen muntret sig med at portrættere Rusland som det mørkeste ondskab. Det skete ved, at brugere, der ville have oversat Rusland fra ukrainsk til russisk, fik ordet "Mordor". Det er det uhyggelige område i filmene om "Ringenes Herre", baseret på J.R.R. Tolkiens roman, hvor hobbitten Frodo skal hen for at smide ringen i flammerne og tilintetgøre det ondes magt.

Virussen oversatte i øvrigt også andre ord forkert. "Russere" blev til "besættere", mens udenrigsminister Sergej Lavrovs efternavn blev til "en trist lille hest".

/ritzau/