Google ruster sig til klagebølge

EU-Domstolen har givet europæerne en vidtgående ret til at få private oplysninger slettet fra internettets søgeresultater. Men hvad med retten til information?

EU-Domstolen udstyrede i denne uge de europæiske borgere med en vidtgående ret til at få fjernet forskellige personlige oplysninger fra Googles søgemaskiner. Så nu venter der internetgiganten en bølge af sådanne anmodninger. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BERLIN: Der bliver travlt på Googles europæiske kontorer. EU-Domstolen i Luxembourg gav med en opsigtsvækkende dom i denne uge de europæiske borgere en vidtgående ret til at få fjernet visse personlige oplysninger fra internetsøgemaskinernes søgeresultater. Nu venter en bølge af anmodninger, som ingen kender omfanget af og udgangen på. For det er ikke entydigt, hvad der er omfattet af individets ret til at få gamle oplysninger slettet, eller hvornår offentlighedens interesse i at bevare adgangen til dem vægter højest. Men det står fast, at 500 millioner EU-borgere har fået indflydelse på, hvilke links, der må dukke op, når deres navn indtastes i et søgefelt. Markedsføreren Google og de andre søgemaskiner skal ifølge retten behandle indkomne klager og om nødvendigt redigere bestemte links fra. Internetgiganten kan blive nødt til at ansætte »en hær af sletteeksperter«, siger en anonym insiderkilde til nyhedsbureauet Reuters.

Sagen ved domstolen handlede om en spanier, der i 2010 klagede over, at en søgning på hans navn bragte en gammel artikel fra avisen La Vanguardia frem, hvor han blev bragt i forbindelse med en pantsat ejendom. Den endte ved EU-Domstolen, der gav spanieneren medhold. Google gør mere end bare at videregive virkeligheden på nettet.

Firmaet samler og lagrer data og overtager dermed ifølge EUs retningslinje for datasikkerhed et ansvar for oplysningerne. Den pågældende avisartikel skal ikke i sig selv slettes, men dommerne argumenterede med, at en søgning på en person giver en detaljeret og struktureret profil, hvilket forstærker effekten på privatlivet. Det hensyn skal afvejes med offentlighedens interesse i at kunne finde for eksempel en artikel. Domstolen gør det klart, at Google og konkurrenter er forpligtede til at foretage den afvejning, hvis folk klager.

Kommissionsforslag møder modstand

Med afgørelsen ignorerede dommerne generaladvokatens anbefaling om at vægte retten til meningsfrihed – og herunder retten til adgang til information – højere. En af generaladvokaterne i EU, finnen Niilo Jääskinen, har tidligere konkluderet, at han ikke mener, at der i EUs nuværende retningslinje er basis for en generel ret til at få oplysninger slettet.

Et flertal i EU-Parlamentet har dog i et forslag til en ny retningslinje lagt op til at styrke EU-borgeres ret til at få slettet personlige oplysninger.

»Den, der kan gemme, kan også slette,« siger EU-kommissær Viviane Reding. Deres forslag støder dog på modstand blandt stats- og regeringscheferne i EU-Rådet.

Google har erklæret sig skuffet over, at generaladvokatens indstilling ikke blev fulgt og siger, at man har brug for tid til at analysere konsekvenserne. Torsdag lod Google forstå, at man arbejder på en model til at behandle ansøgningerne, men at det er kompliceret – blandt andet på grund af de mange involverede sprog.

Eksperter vurderer, at domstolen ved at vægte retten til privatliv højere end retten til oplysninger har åbnet for vidtgående sletterettigheder. Det behøver ikke være belastende oplysninger, som i spanierens tilfælde, vurderer for eksempel den tyske forbrugerforening. Private oplysninger kan kræves slettet, »hvis de ikke længere er relevante eller er forældede«, skriver Verbraucherzentrale Bundesverband i en pressemeddelelse.

»En stor sejr«

Forbrugerforeningen kalder dommen »en stor sejr« for forbrugerne og vil nu undersøge, om Facebook i Tyskland også kan siges at bearbejde data.

Karsten Gulden, der er advokat med speciale i ophavs- og medie­ret, vurderer også, at banale og korrekte oplysninger efter et stykke tid kan kræves slettet.

»På den måde kan teoretisk også informationer om en fødselsdato føre til, at Google bliver forpligtet til at fjerne det pågældende link. Det skal dog efterprøves hver gang: Står informationsinteressen eller databeskyttelsen i forgrunden,« spørger han i Spiegel Online.

Mens nogle hylder retten til at blive glemt elektronisk, ser andre store problemer for vores fælles hukommelse. Christian Mihr, der er forretningsfører for organisationen Journalister uden grænser, frygter »vidtrækkende konsekvenser for menings- og pressefriheden«. Han opfordrer i avisen Berliner Zeitung til, at sletninger fra søgeindeks kun skal kunne gennemtvinges med en retsbeslutning. Niko Härting, der er ekspert i internetret, vurderer i samme avis, at Google ikke vil kunne overkomme at realitetsbehandle alle klagerne individuelt. De vil i tvivlstilfælde bare vælge at slette linket, siger han. Det bliver så et problem for dem, der er interesseret i linket og ikke har nogen klageret.