Google, burgere og bøllemetoder i Kreuzberg

Modstand eller moderniseringsangst? Få ting kan få venstreradikale berlinere op i det røde felt som en amerikansk virksomhed, der flytter ind i kvarteret.

Arkivfoto. Modstand eller moderniseringsangst? Få ting kan få venstreradikale berlinere op i det røde felt som en amerikansk virksomhed, der flytter ind i kvarteret  Fold sammen
Læs mere
Foto: FABRIZIO BENSCH

»Nå, det er dig, der er danskeren,« sagde dyrlægen i stueetagen, da Berlingskes udsendte for nogle år tilbage flyttede ind i sin nuværende lejlighed i bydelen Kreuzberg i Berlin.

Tonefaldet var ikke udpræget bifaldende. Det lå ligesom mellem linjerne, at ejendommens nye beboer på grund af sit rødbedefarvede pas umuligt kunne være en berigelse for kvarteret. Måske på grund af danskernes ry som velbeslåede bolighajer med deres opkøb af billige berlinerlejligheder i halvfemserne og nullerne.

Selv i en multikulturel bydel, der som Kreuzberg bryster sig af sin mangfoldighed og tolerance, hører det derfor stadig til den gode tone at udvise betydelig skepsis over for nytilflyttere fra tvivlsomme lande.

I dag er det dog langt fra danskerne, der har fået den ærefulde rolle som det foretrukne fjendebillede. For når det gælder multinationale virksomheder og koncerner fra USA er der nemlig særdeles begrænset gæstfrihed at spore blandt lokalbefolkningen i en bydel, der i firserne var arnested for den europæiske BZ-bevægelse og en årrække med notorisk voldsomme 1. maj-optøjer.

Da McDonald’s i 2007 besluttede sig for at åbne bydelens eneste filial, måtte politiet beskytte fastfood-restauranten fra voldelige overfald. Og selv blandt bydelens lokalpolitikere blev burgerrestauranten set som en skamplet på Kreuzbergs højtbesungne mangfoldighed.

»Her bor der mange mennesker, der spiser naturlig kost, altså økologisk mad. Her passer McDonald’s slet ikke ind,« sagde venstrefløjsikonet Hans-Christian Ströbele fra de Grønne ved den lejlighed.

Selvom McDonald’s i Kreuzberg i dag stædigt langer Big Macs over disken til sultne kættere, er bydelen stadig hjemsted for både autonome og venstreradikale grupperinger af mere eller mindre esoterisk og voldsparat karakter.

Derfor var der naturligvis lagt i kakkelovnen til endnu et ideologisk offensiv fra kvarterets antiimperialister, da den amerikanske internetgigant Google for nylig valgte at flytte ind i en forladt transformatorstation i et af Kreuzbergs mest attraktive hjørner.

I det nedlagte elværk vil Google efter planen tilbyde optimale vækstbetingelser til spirende virksomheder og ’innovative’ typer, der undervejs skal kunne videreudvikle og raffinere deres forhåbentligt banebrydende ideer på en måde, der kommer både Google, internettet og Berlin til gode.

Egentlig skulle man tro, at berlinerne ville være glade for en virksomhed, der i hvert fald potentielt set ville kunne styrke Berlins notorisk slunkne finanser. Byens senat håber på at gøre Berlin til en europæisk hovedstad for startup-virksomheder, og det internationale konsulentbureau McKinsey vurderede endda i en rapport fra 2013, at byens boomende tech-scene kan føre til skabelsen af 100.000 nye arbejdspladser inden 2020.

Men hvor lokalpolitikere og eksterne konsulenter ser Google som en dynamo, der kan levere yderligere strøm til energiske iværksættere, er byens venstreradikale kredse mindre overbeviste om, at den amerikanske virksomhed lever op til sit eget berygtede slogan ’Don’t be evil’.

Senest siden Edward Snowden lækkede tusindvis af overvågningsfiler fra NSA, betragter den tyske venstrefløj den amerikanske internetgigants samarbejde med efterretningstjenesten med yderste skepsis.

På kvarterets husmure hænger derfor plakater fra mere eller mindre uigennemskuelige venstrefløjsinitiativer og beboersammenslutninger, der med den yderste venstrefløjs typisk svulstige patos opfordrer kvarterets beboere til hårdnakket modstand mod den indtrængende overmagt.

»Lad os forhindre Google Campus. Uden dialog med de ansvarlige, uden kompromis med den herskende magt, uden ledere eller specialister… men med direkte og selvorganiserede angreb. Med kreativitet og selvstændigt initiativ. Med friheden i hjerterne,« skriver de lokale anarkister i deres opråb.

Da Google forleden indbød lokale beboere til en informationsaften om konsekvenserne for bydelen, måtte udstationerede politibetjente endnu engang tage opstilling foran den tidligere transformatorstation for at forhindre ballademagere i at forstyrre arrangementet med bøllemetoder og slagord.

Noget tyder med andre ord på, at de fremtidige iværksættere på Google Campus kan få svært ved at vænne sig til kvarteret. I det mindste er Berlingskes udsendte ikke i tvivl om, hvordan Google-medarbejderne fremover skal tituleres, når han møder dem på gaden.

»Nå, det er dig, der er amerikaneren.«

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Berlin