Gode råd er blevet dyre for Putin

Krisen i Ukraine følger ikke Ruslands præsident, Vladimir Putins, drejebog. På flere afgørende punkter ser Putins strategi ud til at være slået fejl.

Foto: POOL
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: Den sejrsvante russiske præsident, Putin, er gået i tænkeboks omkring en vej ud af krisen i Ukraine, der kan præsenteres som en sejr hjemme i Rusland. Det er ikke nogen nem opgave, og søndagens udenrigsministermøde i Berlin gav ingen signaler om, hvad Rusland har tænkt sig at gøre. Lige nu ligner Putin mest en præsident, der forsøger at købe sig tid.

Det ukrainske militær presser de prorussiske separatister mere og mere. Det ukrainske militær kan muligvis inden for en overskuelig fremtid genvinde kontrollen med separatisternes højborge i byerne Donetsk og Luhansk. Det russiske håb om, at det østlige Ukraine skulle rive sig løs, som det skete med Krim-halvøen, er ikke det mest oplagte scenario i øjeblikket.

Skal separatisterne genvinde momentum, vil det sandsynligvis ikke bare kræve yderligere russiske våbenleverancer, men en decideret russisk militær intervention. NATOs generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, advarede i sidste uge netop om, at der var »stor sandsynlighed« for en russisk militær intervention i det østlige Ukraine, men flere ting taler dog imod, at Putin vil gå så langt.

Prisen vil ganske enkelt være enorm, og det ukrainske militær vil ikke længere blive overrasket og derfor yde hård modstand, selv om russerne har en overlegen militær styrke. Ud over hårde kampe vil de vestlige sanktioner over for Rusland sandsynligvis blive skærpet markant, og det vil i den grad kunne mærkes blandt de almindelige russere. Og når det for alvor gør ondt på pengepungen, bliver det svært for Putin at bevare sin tårnhøje popularitet i Rusland, selv om han i første omgang har brugt sanktionerne til at skrue yderligere op for den nationalistiske retorik.

Tvivl blandt Putins egne

Også i Putins inderkreds er man ifølge tyske efterretninger begyndt at tvivle på Putins vej, fordi sanktionerne gør ondt, og man frygter en yderligere skærpelse. De officielle udtalelser fra Rusland og Putin er på det seneste også blevet mindre bastante, og det kan tyde på, at han er gået i tænkeboks, men har svært ved at finde ud af, hvad han skal gøre.

Samtidig forværres den humanitære situation i det østlige Ukraine dag for dag, og i takt med at Ruslands leverancer af militært materiel til separatisterne bliver mere og mere åbenlyse – nu sker det ligefrem med vestlige journalister som vidner – bliver det også sværere og sværere for Putin at skyde skylden for den tiltagende humanitære katastrofe over på regeringen i Ukraine.

Diplomatisk er Putin også stækket, fordi han har brændt så store dele af broen til EU og ikke mindst Tysklands kansler, Angela Merkel, at forholdet til Rusland vil være koldt længe. Dermed bliver en diplomatisk løsning også svær at opnå.

Vanskelige forhandlinger om våbenhvile

Tyskland blokerede længe for en hårdere EU-kurs over for Rusland på grund af såvel økonomiske hensyn som en klar linje i tysk udenrigspolitik om ikke at eskalere kriser med eksempelvis sanktioner. Putins konstante benægtelser af våbenleverancer til separatisterne strider dog så meget imod beviserne, at Merkel har ændret holdning. Og Putin bliver ikke gode venner med Tyskland og Europa igen, medmindre han ændrer sin politik fuldstændig og viser en fredelig kurs i lang tid.

Udenrigsministrene fra Rusland, Ukraine, Tyskland og Frankrig mødtes i Berlin søndag aften for i første omgang at få en våbenhvile på plads og få sat gang i den diplomatiske proces. Trods fem timers samtaler var det dog yderst sparsomt med fremskridtene. Et nyt møde mellem parterne planlægges dog.

Imens stiger såvel de menneskelige som økonomiske omkostninger dag for dag. Spørgsmålet er, om der kan findes en løsning, hvor Rusland stopper støtten til separatisterne, men alligevel kan præsenteres som en sejr hjemme i Rusland – og naturligvis om Putin overhovedet vil det eller i stedet optrapper konflikten med Ukraine og Vesten.