Giv landbrugsstøtte til Afghanistans valmuedyrkere

De afghanske bønder, der producerer langt hovedparten af verdens opiumsvalmuer, skal have en eller anden form for landbrugsstøtte.

Det mener den canadiske brigadegeneral David Fraser, som netop har afsluttet ni måneder som chef for NATOs styrker i det sydlige og kampplagede Afghanistan, hvor Talebanoprørere dagligt kæmper for at bevare kontrollen med de lokale befolkninger og dermed også adgangen til at afpresse bønderne for deres indtjening på den ulovlige afgrøde. Forleden besøgte han Forsvarsministeriet i København på vej mellem tilsvarende møder i Storbritannien og Holland, og meldingen fra generalen, der blandt sine styrker også talte den danske spejdereskadron i Helmandprovinsen er mindre dyster, end medierapporterne fra Afghanistan er det. De otte lande, som under NATO-kommando skal sørge for sikkerhed og genopbygning i det sydlige Afghanistan, er måske ikke ved at vinde, men de gør fremskridt, siger han.

»Vinde er for stærkt et ord. Men Afghanistans præsident Hamid Kharzai og det internationale samfund gør fremskridt,« siger generalen og nævner nogle tal, som han kan udenad: Siden 2002 er landets vigtigste vej, Hovedvej 1, blevet en god tosporet hovedvej gennem hele landet. Der er mere handel nu end i 2002, flere børn går i skole. »I de ni måneder jeg var der, valgte man over 400 lokale byråd, byggede over 100.000 meter kanal, mere end 140 kilometer veje, øgede den afghanske hærs størrelse og reviderede træningen af politiet«, siger han.

Men det problem, som overskygger de fleste andre, er Afghanistans produktion af opiumsvalmuer, som ikke kun holder liv i bønderne, men også i Taleban og de narkobaroner, som afpresser bønderne og videresælger opiumen. Ifølge David Fraser opfatter afghanske bønder opium som en lige så legitim afgrøde som for eksempel danske bønder opfatter hvede. Den levevej kan man ikke bare tage fra dem.

»Jeg har anbefalet til mine overordnede, at vi overvejer en eller anden form for landbrugsstøtte, så bønderne kan dyrke lovlige afgrøder, som meloner, grape, majs og hvede, som der er et marked for«. Det vil betyde penge i bøndernes lommer og færre forsyninger af heroin til det vestlige marked, og ifølge generalen er der interesse for tankegangen. Derimod tror han ikke på et af debattens andre forslag om blot at opkøbe valmuehøsten for at afbrænde den. Det vil få endnu flere bønder til at dyrke valmuer og heller ikke fjerne Talebans mulighed for at afpresse bønderne.

»Forslaget giver ikke en hundrede procents løsning på narkoproblemet i Afghanistan. Men vi bruger landbrugsstøtte i alle europæiske lande, og det vil give brød på bøndernes bord og isolere Taleban fra befolkningen«.

I sin tid som chef oprettede David Fraser kontakt til sin militære modpart på den pakistanske side af grænsen og skabte et samarbejde, som han selv kalder godt. Selv om Talebanoprørere stadig krydser frem og tilbage mellem træningslejre i Pakistan og slagsmarken i Afghanistan, er der dog nu stationeret mange tusinde pakistanske soldater på grænsen, og Fraser kunne når som helst gribe telefonen og udveksle informationer med sin kollega i Pakistan, siger han.

Inde i det sydlige Afghanistan har hans tropper siden juli jagtet Talebanstyrker, der hovedsagelig optræder i mindre grupper. Men trods de mange større og især mindre træfninger siden sidste sommer er Taleban langt fra udryddet i det sydlige Afghanistan. Et af problemerne er, at NATOs soldater drager videre til næste opgave når en kamp er kæmpet. Men David Fraser afviser, at NATO dermed overlader slagmarken til fjenden når kampen er forbi - ofte afsluttet med en flybombe mod Talebans stillinger.

»Mit område var fem gange større end Danmark, og Taleban flytter sig også. Vi flytter vores ressourcer derhen, hvor truslen er størst. Det er ikke anderledes i Afghanistan end her på hotellet, hvor vi er mødtes. Her er der ikke noget politi til stede lige nu, men det betyder jo ikke, at København ikke er dækket af politiet«.