Gider verden overhovedet Clinton?

Spænd sikkerhedsbælterne. I USA står de kommende måneder i dén grad i Hillary Clintons tegn.

Hillary Clinton, tidligere førstedame og udenrigsminister, er klar til valgkamp. Foto: Jonathan Ernst Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

WASHINGTON: 10. juni er C-dag i USA. Det er denne dag, Hillary Clintons nyeste bog, »Hard Choices«, udkommer.

Bogen bliver hendes valgmanifest og skal bruges som udgangspunkt for efterårets politiske kampagne, der bliver camoufleret som en bogturné. Selv forsøger hun med falsk beskedenhed at sige, at de to ting ikke har noget med hinanden at gøre, og at det er helt tilfældigt. Hun har nemlig ikke truffet nogen beslutning om at stille op som præsidentkandidat.

Men enten må Hillary Clinton tro, at amerikanerne er rene politiske ignoranter, eller også overvurderer hun sine egne evner som politisk spindoktor. For over 50 procent af amerikanerne er helt overbeviste om, at hun bliver Demokraternes næste kandidat.

Republikanerne har allerede sat ind med det store skyts for at forhindre hende i at få et forspring – alt hvad Clinton har foretaget sig det seneste år, efter at hun forlod jobbet som udenrigsminister, har kun peget i én retning: »Hillary for president in 2016«, som det hedder med det logo, som hendes faste støtter allerede har designet til hendes kampagne.

Men tilbage til bogen, hvis kapitler allerede så småt er begyndt at sive til forskellige medier. Hillary Clinton synes at følge en politisk drejebog, og hun har oven i købet aftalt et stort interview med hovedfjenden Fox News efter bogudgivelsen om noget så sprængfarligt som sin tid som udenrigsminister.

Bogen handler om hendes syn på en lang række konflikter, en gennemgang af den såkaldte Benghazi-affære og ikke mindst direkte og indirekte hentydninger til, hvor hun vil gøre en forskel i forhold til Barack Obama, hvis hun bliver præsident.

Uden at sige det direkte fremstiller Hillary Clinton sig selv mere forudseende på det udenrigspolitiske område end præsidenten og lader det fremgå, at Obama i Hillarys øjne har været lidt af en slapsvans på det militære område. Hun er klog nok til ikke at sige det direkte, da Obama jo stadig er præsident de næste godt to år og kan gøre det hedt for hende. Men hun er klart mere en høg, end han er. Et eksempel:

Hillary Clinton indså allerede i januar 2013, at det ville gå helt galt med Rusland og præsident Vladimir Putin. Den berømte »reset-knap« (genstart), som det amerikanske diplomati satte i gang over for Rusland for at »få visket tavlen ren« og begynde på en frisk, virkede ikke helt efter hensigten. Og det var ikke Hillary Clintons skyld. Hun advarede Obama i tide om, at noget var i gære – sådan cirka fire uger før, hun forlod udenrigsministeriet.

Og hun var også på en lang række områder uenig med Det Hvide Hus om væsentlige beslutninger. Hun mente tidligt, at USA burde bevæbne de syriske oprørere, og hun mente, at USA skulle havde taget de egyptiske oprøreres parti og indstillet støtten til præsident Hosni Mubarak.

Men hun var også, ifølge Ben Rhodes, der er en af Obamas toprådgivere, i mange tilfælde enig i Obamas beslutninger. F.eks. den risikofyldte beslutning om at sætte Navy SEALS ind for at finde terrorlederen Osama bin Laden, og aktionen i Libyen, der fjernede Gaddafi fra magten. Men, som Rhodes siger, var hun mere lydhør over for militære løsninger, end Obama var.

Beskyldes for at skjule sandheden

Det helt store spørgsmål i bogen bliver naturligt nok den såkaldte Benghazi-affære, hvor fire amerikanske statsborgere, deriblandt USAs ambassadør i Libyen, blev dræbt i byen Benghazi af ekstremister. Republikanerne går benhårdt efter at vise, at Hillary Clinton udviste dårlig dømmekraft i forbindelse med dette terrorangreb og måske i virkeligheden også skjuler en viden om, at aktionen kunne være forhindret.

Dette kapitel er allerede blevet givet til den amerikanske netavis Politico og viser ikke uventet, at Hillary Clinton gjorde, hvad hun kunne. Spørgsmålet er, om bogen giver hendes enorme popularitet endnu et skub opad. Eller om bogudgivelsen bliver begyndelsen på den hårde modstand, som alle møder, når valgkampen endelig nærmer sig.