Georgien hævder at russiske fly krænker georgisk luftrum

Georgien hævder, at Rusland igen har krænket georgisk luftrum. Det er anden gang inden for en måned.

Et kampfly fra Rusland krænkede tirsdag georgisk luftrum for anden gang inden for en måned, da det fløj fem kilometer ind over georgisk territorium, meddelte Georgiens udenrigsministerium onsdag.

- Et georgisk antiluftforsvarssystem sporede krænkelsen af Georgiens grænse, hed det i meddelelsen, hvoraf det fremgik, at flyet fløj ind over georgisk luftrum fra Rusland.

/ritzau/