Gensyn med Thailands topstyrede demokrati

Søndag sagde thaierne ja til de militære kupmageres forfatning, selv om den begrænser landets unge demokrati. Men Thailand er fortsat et dybt splittet land.

Bevæbnede buddhistiske kvinder holder vagt i en landsby under afstemningen 19. august, hvor 58 procent af befolkningen accepterede mindre demokrati. <br>Foto: Muhammad Sabri Fold sammen
Læs mere

Thailands afsatte premierminister, Thaksin Shinawatra, kunne søndag notere sig en overraskende sejr og et nederlag, der ikke blev så stort som forventet af hans modstandere. Sejren blev høstet i England, hvor Thaksins personlige ejendom, fodboldklubben Manchester City, bankede Manchester United i et nervepirrende lokalopgør.

Nederlaget indkasserede den kontroversielle, tidligere og stenrige premierminister derimod i sit fædreland, som Thaksin ufrivilligt har måttet skifte ud med et eksil i Storbritannien efter militærkuppet i september sidste år: De thailandske vælgerne sagde ved en folkeafstemning ja til en ny forfatning, som Thaksins politiske banemænd i landets magtfulde militære geledder har stået bag i et forsøg på at sikre Thailand mod blive regeret af en ny Thaksin-type.

MEN THAKSINS NEDERLAG blev ikke så stort, som generalerne i det sydøstasiatiske land havde kalkuleret med: »Kun« 58 procent bakkede op om den ny forfatning, mens knap 43 procent forkastede den. Og da folkeafstemningen vidt og bredt er blevet set som en afstemning for eller imod de militære kupmagere og for eller imod Thaksin, kan de 65 millioner thaiere konstatere, at de fortsat lever i et politisk set dybt splittet land forud for det parlamentsvalg, som kupmagerne har lovet at afholde inden årets udgang for genindføre demokratiet.

»Resultatet af folkeafstemningen har ikke sat et punktum for polariseringen i Thailands politik, som splitter byernes middelklasse og de fattige på landet,« som den thailandske avis, The Nation, i går skrev i sin leder.

Sidstnævnte, de fattige på landet, var og er fortsat i stor stil Thaksin-tilhængere, fordi den populistiske Thaksin som regeringschef sørgede for, at de fattige fik bedre kår. I Thaksins kerneland, den nordøstlige del af landet, der både er Thailands fattigste og mest befolkningsrige, stemte over 60 procent af vælgerne imod forfatningen, og Thailand befinder sig dermed i lidt af en paradoksal situation:

Det er byernes bedre oplyste middelklasse, der har sagt ja til en ny forfatning, der ifølge politiske analytikere og statsretseksperter er mindre demokratisk end den gamle. Den er fra 1997 og går for at være den mest liberale af de knap 20 grundlove, som Thailand har haft i landets 75 år som skrøbeligt demokrati.

Nu tager Thailand et skridt tilbage til det »styrede demokrati«, der kendetegnede Thailand i 1980erne, hvor landets daværende rene militærstyre gradvist blev afløst af folkestyre, lyder det fra kritikerne af den ny forfatning.

Kritikerne peger blandt andet på, at forfatningen flytter politisk og administrativ magt fra de demokratisk folkevalgte over til bureaukratiet og militæret. Senatet den ene del af Thailands parlament skal fremover kun være delvist folkevalgt, og især artikel 309 giver Thailands demokratiske aktivister panderynker: Den tildeler amnesti til kupmagere og legitimerer den rolle, som militæret har som kontrollant i thailandsk politik.

Samtidig vil det fremover kun være muligt for en premierminister at sidde i to valgrunder, og set med militærets øjne handler det alt sammen om at forhindre, at en folkevalgt leder bliver alt for magtfuld/populær.

BEGGE DELE VAR tilfældet med Thaksin Shinawatra. Hans parti Thai Rak Thai (Thaier elsker thaier) sad på et solidt flertal i det folkevalgte parlament. Og Thaksins popularitet var så markant især i landdistrikterne, men også i byerne, indtil middelklassen fik nok af hans enerådige stil at militæret og landets kongehus begyndte at opfatte Thaksin som en trussel.

Thaksins popularitet blev faktisk anset for en alvorlig udfordring af kongens næsten guddommmelige status, og det er der ikke mange i Thailand, der vil/tør diskutere åbent. Men uden for blokken indrømmer selv højtstående medlemmer af landets bureaukratiske elite, at det var en af begrundelserne for at militæret afsatte Thaksin.

De andre begrundelser for kuppet er velkendte: Thaksin brug af korruption og nepotisme, der ellers ikke er ukendt i Thailand, blev for meget. Og så skabte den kontroversielle premierminister med kuplederen general Sonthi Boonyaratglins ord »en hidtil uset kløft i samfundet« mellem by og land.

Den kløft er der stadig, og de harmoni-søgende thaier i Smilets Land beder nu ikke alene til, at det kommende valg bliver frit og retfærdigt. Men også at valget vil bygge bro, så et af Sydøstasiens trods alt mest udviklede demokratier kan overleve.