Generaler får mere magt i Trumps inderkreds

Generaler tæt på Trump havde en aftale om ikke at være ude af landet på samme tid, fordi de skulle holde snor i præsidenten. Jo mere kaos i Det Hvide Hus desto mere magt til generalerne.

Den amerikanske præsident har udnævnt den 54-årige generalløjtnant Herbert Raymond McMaster til den vigtige post som national sikkerhedsrådgiver. Han afløser en anden general, Michael Flynn, der kun nåede at sidde på posten i godt tre uger. Fold sammen
Læs mere
Foto: KEVIN LAMARQUE

»Fire generaler får mere og mere magt…« En artikel med sådan en indledning har sjældent en lykkelig afslutning, men i USAs tilfælde er spørgsmålet mere åbent.

For jo mere Det Hvide Hus synker ned i kaos og mediekrig, desto mere stiger generalernes magt. Tag den forgangne uge, hvor de fire hver for sig har demonstreret deres indflydelse:

Forsvarsminister, general Jim Mattis, var i Irak, hvor han dementerede præsident Trumps trussel om at snuppe den irakiske olie. Sikkerhedsminister, general John Kelly, dementerede tanken om, at militæret skulle deltage i deportationer af ulovlige immigranter. Sikkerhedsrådgiver, general Herbert McMaster, er i sin første arbejdsuge gået i clinch med ideen om, at islam er en fjende, og forsvarschefen, general Joseph Dunford, er i nær kontakt med de andre tre og ved at fastlægge strategien over for Islamisk Stat.

Tre af generalerne er personlige venner - Mattis, Kelly og Dunford - og har ifølge nyhedsbureauet AP indgået en »stabiliserende alliance.« Mattis og Kelly havde længe en aftale om, at kun én af dem måtte være på rejse af gangen, og den anden skulle blive i Washington og sørge for, at begivenhederne ikke løb løbsk.

Præsident Trump synes at have en forkærlighed for at omgive sig med generalerne og spiser ofte frokost med dem, og »det er beroligende, at de er synlige side om side med Trump og cementerer deres indflydelse,« siger den tidligere viceforsvarsminister, Christine Wormuth, til AP. Hun og andre vurderer, at generalerne trækker præsidenten i en mere konventionel retning, og det er også, hvad kritikerne frygter.

Islamkritikeren Robert Spencer, frygter f.eks. at den dybe stat - eller »sumpen« - er ved at løbe med Trumps revolte. I den forgangne uge kritiserede han skarpt udnævnelsen af general McMaster til sikkerhedsrådgiver, fordi samme McMaster tidligere har sagt, at »Islamisk Stat er u-islamisk.« »Sumpen har vundet endnu et point,« skrev han.

De fire generaler tænker ikke kun i samme baner, fordi de er formet af militæret, men også fordi de har gennemgået den samme formative oplevelse - krigene i Afghanistan og Irak, som den republikanske senator, Tom Cotton, siger til New York Times. Især krigen i Irak var en krig, hvor den politiske vilje overtrumfede den militære, og generalerne oplevede det personligt, som avisen skriver. General Mattis ville forfølge de flygtende al-Qaeda terrorister ind i Tora Bora-bjergene, men fik forbud mod det, og de slap væk. General McMaster udtænkte sin egen succesfulde politiske og militære offensiv i Tal Afar i Irak og blev straffet for det. Irak-generationen oplevede tæt på, hvordan politik førte til fiasko eller hindrede succes, og den har udviklet sin egen »no-bull« tilgang, som general Kelly også illustrerede. Præsident Obama ville lukke Guantanamo-fangelejren, men som områdekommandør obstruerede Kelly ham, for lejren tjente et klart formål.

Det er den tilgang, som generalerne tager med sig til møderne med Trump, og som formentlig vil kunne ses, når Det Hvide Hus i den kommende uge fremlægger et nyt indrejseforbud og en plan for bekæmpelse af Islamisk Stat. Præsidenten skal nok få begge dele, men det bliver planer, som tager udgangspunkt i opgavens løsning og ikke i politisk udløsning.