General: Om et år kan al-Qaeda igen true USA fra Afghanistan

De nye magthavere i Afghanistan har ikke brudt med det militante netværk al-Qaeda, siger USAs forsvarschef.

epa09492686 A Taliban patrol in Kabul, Afghanistan, 28 September 2021. Lack of international recognition remains a pressing problem for the Taliban, who are not only geopolitically isolated but are also facing a major cash crunch after international financing institutions froze most of the funds Afghanistan has long relied upon for economic stability. EPA/STRINGER Fold sammen
Læs mere
Foto: STRINGER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den islamistiske bevægelse Taleban har ikke brudt forbindelsen til netværket bag de terrorangreb, der rystede USA for 20 år siden.

Og det nye styre i Afghanistan »var og er stadig en terrororganisation«. Det siger USAs forsvarschef, general Mark Milley, under en høring i Kongressen tirsdag.

»Jeg gør mig ingen illusioner om, hvem vi har med at gøre,« siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

»Et rekonstitueret al-Qaeda eller IS, der har ønsker om at angribe USA, er en meget reel mulighed,« siger Milley med brug af en forkortelse for Islamisk Stat.

Det fremgår af video fra tirsdagens høring, der handler om USAs exit efter den 20 år lange militære indsats i Afghanistan.

Den amerikanske tilbagetrækning fik en kaotisk afslutning, da Taleban med en lynoffensiv indtog store dele af Afghanistan og derpå hovedstaden Kabul.

Det betød, at USA og flere andre lande i hast skulle evakuere titusindvis af egne statsborgere samt afghanere, der har arbejdet for de udenlandske styrker.

Republikanske senatorer retter en skarp kritik mod præsident Joe Biden, som de holder ansvarlig for den kaotiske tilbagetrækning i august.

Senator James Inhofe, der er en højst placerede republikaner i Senatets forsvarsudvalg, mener, at Biden har ignoreret de militære lederes anbefalinger.

Inhofe beskylder også Biden for at have ladt mange amerikanere i stikken i forbindelse med den hastige evakuering.

»Vi var alle vidner til de rædsler, præsidenten selv skabte,« siger senatoren.

USAs endelige exit fra Afghanistan ses som den hidtil største krise, Biden har gennemgået i sin tid som præsident.

/ritzau/