General der smed USA og Frankrig ud af Vietnam er død

General Vo Nguyen Giap blev 102 år. Den vietnamesiske general, der sendte først franskmændene og siden amerikanerne på porten, døde fredag. Det sidste medlem af Vietnams gamle revolutionære garde blev 102 år. Arkivfoto fra august 2006. Fold sammen
Læs mere
Foto: HOANG DINH NAM
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

VIETNAM: Den vietnamesiske general, der sendte først franskmændene og siden amerikanerne på porten, døde fredag. Det sidste medlem af Vietnams gamle revolutionære garde blev 102 år.

Den kompromisløse general Vo Nguyen Giap døde på et militærhospital i hovedstaden Hanoi, hvor han havde været indlagt i knap fire år på grund af sygdom, oplyste en embedsmand og en person tæt på ham til Time, før hans dødsfald blev annonceret i statskontrollerede vietnamesiske medier.

Vo Nguyen Giap var en nationalhelt, der i omdømme kun var overgået af sin mentor og uafhængighedsleder, Ho Chi Minh, skriver Time.

Kendt under navnet »Den Røde Napoleon« havde generalen kommandoen over guerillastyrker, der var iført sandaler lavet af bildæk, og som slog den franske hær ved Dien Bien Phu i 1954, hvilket førte til Vietnams uafhængighed fra kolonimagten.

Han var samtidig manden, der i 1968 udtænkte den berømte og landsdækkende Tet-offensiv mod amerikanske styrker i Vietnam.

Offensiven anses af mange for at være en af de faktorer, der gjorde, at USA i sidste ende opgav at vinde krigen.

BNB