Gener kan være årsag til seksualforbrydelser

Et nyt svensk-engelsk studie tyder på, at brødre til dømte seksualforbrydere har op til fem gange så stor risiko som andre mænd for selv at begå voldtægt og andre seksuelle krænkelser, og forklaringen kan delvis være genetisk.

Kimen til seksual-forbryderes adfærd kan muligvis gemme sig et sted i den ikoniske DNA-streng. Foto: Iris Fold sammen
Læs mere

Et nyt studie, som er udført i samarbejde mellem det førende svenske medicinske universitet Karolinska Institutet og det engelske Oxford University, tyder på, at nære slægtninge til dømte sexforbrydere selv har større risiko for at begå tilsvarende forbrydelser end andre, og at årsagen til denne overrepræsentation blandt andet skal findes i generne.

Det fremgår af en artikel i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Epidemiology. Her har forskerne analyseret alle 21.566 svenske mænd, som er blevet dømt for seksualforbrydelser i perioden fra 1973 til 2009. Forskerne undersøgte andelen af seksualforbrydelser begået af fædre og brødre til mænd dømt for tilsvarende forhold sammenlignet med mænd med en tilsvarende alder og familiemæssig baggrund.

Her kunne de konkludere, at nære familiemedlemmer til personer dømt for seksualforbrydelser havde 2,5 procents sandsynlighed for selv at begå den slags forbrydelser, mens tallet for befolkningen som helhed var 0,5 procent.

For at undersøge årsagen til denne overrepræsentation af nære familiemedlemmer i kriminalitetsstatistikken sammenlignede forskerne hel- og halvbrødre, der voksede op i forskellige og sammenlignelige miljøer. På den baggrund kunne de konkludere, at risikoen for at begå seksualforbrydelser var væsentligt mere udtalt for helbrødre, end når de blot delte en enkelt forælder – selv når de voksede op i samme miljø, hvilket tyder på en genetisk årsag.

»Vi opdagede, at sexforbrydelser primært afhænger af genetiske faktorer og miljømæssige faktorer, som familiemedlemmerne ikke deler med hinanden, hvilket er henholdsvis 40 og 58 procent,« forklarer studiets hovedforfatter, Niklas Långström, som er professor i psykiatrisk epidemiologi ved Karolinska Institutet.

En anden af bidragsyderne til studiet, professor Seena Fazel fra Oxford Universitet, siger til avisen Daily Telegraph:

»Vi hævder så afgjort ikke, at vi har fundet genet for seksualforbrydelser eller noget i den stil. Det, vi har opdaget på baggrund af gode data fra en meget stor gruppe, er, at genetiske faktorer har en betydelig indflydelse på risikoen for at blive dømt for en seksualforbrydelse.«

Professor Niklas Långström mener, at resultaterne muligvis kan bruges præventivt i arbejdet med at forhindre fremtidige forbrydelser:

»Det er vigtigt at bemærke, at det ikke betyder, at sønner eller brødre til sexforbrydere uundgåeligt bliver forbrydere selv. Men selv om sexforbrydere er en lille gruppe, viser vores studie, at risikoen inden for familien er substantiel. Præventiv behandling til udsatte familier kunne muligvis reducere antallet af fremtidige ofre.«