Gammelt krav skal afgøres i retten

Allerede i 1947 gjorde Kina krav på hovedparten af Det Sydkinesiske Hav. Da kommunisterne kom til magten og jagede Chiang Kai-shek til Taiwan, fastholdt både Taiwan og det nye Kina kravet – denne gang fremsat af premierminister Zhou Enlai. Havområdets betydning er kun blevet større i årenes løb: Halvdelen af verdens skibstonnage sejler hvert år igennem, der skønnes at være olieforekomster på 11 milliarder tønder olie og en tredjedel af havenes biodiversitet findes her. Derfor stiger spændingerne også, så Filippinerne har nu indbragt sagen for FNs voldgiftsdomstol i Haag.