Gammel racist amok på Holocaust-museet

Han var højintelligent, medlem af Mensa, og kunne have drevet det vidt. Men 88-årige James von Brunn levede med et brændende had mod jøder og sorte, skriver Poul Høi.

Foto: Karen Bleier
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

SANTA FE: James von Brunn havde brugt et helt liv på at hade, men han havde aldrig ført sit had ud i livet. Han talte om at skyde og gasse, han talte om at likvidere og ødelægge, men han havde ikke gjort andet end at tale om det, og som 88-årig ville han åbenbart gøre alvor af sit had.

Derfor foretog han onsdag aften dansk tid sit skud-angreb på Holocaust-museet i Washington og dræbte en sikkerhedsvagt.

Det siger Todd Blodget, en tidligere højreekstremistisk leder og republikansk politiker til Washington Post. Han har i de seneste 15 år arbejdet tæt sammen med von Brunn, og det er typisk for mennesker som von Brunn, at de på deres gamle dage føler, at "de har spildt deres liv på bare at hade, og nu vil de give deres had et udtryk," siger han.

Ville slå alle jøder ihjel
En anden højreekstremist er enig. John de Nugent kommunikerede dagligt med James von Brunn via e-mail, men over de seneste måneder blev von Brunn mere og mere desperat, bitter og aggressiv, siger de Nugent til nyhedsbureauet AP.

Von Brunn advokerede hyppigere for vold - bl.a. ville han slå alle jøderne ihjel - og for et par uger siden skrev han, at han ville give sin computer væk og gå off-line.

- Han klagede over, at myndighederne havde skåret i hans folkepension, og han var overbevist om, at det var på grund af hans synspunkter. Han havde svært ved at få mad på bordet og levede fra dag til dag, og da han skrev, at han forærede sin computer væk, tænkte jeg umiddelbart på, at han ville begå selvmord, siger de Nugent.

Hurtig skudveksling
Måske ville han også begå selvmord, men han ville også begå mord, og han parkerede sin bil foran Holocaust-museet ved 19-tiden dansk tid. Museet er svært bevogtet, og alle gæster skal gennem metaldetektorer, så von Brunn kunne ikke komme ind. I stedet gik han direkte hen til de vagter, der bemandede metaldetektorerne, og han begyndte at skyde.

- Jeg hørte først ét skud, og ganske kort efter en sekvens af fem-seks skud, har et øjenvidne fortalt til MSNBC.

Det første skud var formentlig fra von Brunns gevær. Han ramte en vagt på tæt hold - og vagten døde få timer senere - og derefter besvarede to andre sikkerhedsvagter ilden og ramte von Brunn i hovedet. Hans tilstand "er alvorlig," oplyste læger torsdag morgen dansk tid. En museumsgæst skar sig på glassplinter og blev også sygehusbehandlet.

Tredje angreb på to måneder
James von Brunns skud-angreb er den tredje højreekstremistiske terrorhandling i USA på to måneder.

I begyndelsen af april dræbte racisten og våbenfanatikeren Richard Poplawski tre politibetjente i Pittsburgh; anti-abort aktivisten Scott Roeder skød i forrige uge den mest kendte abortlæge i USA, og nu er von Brunn så i nyhederne.

Det bekræfter en kontroversiel rapport, som det amerikanske antiterrorministerium offentliggjorde i marts. Heri hed det, at analytikere hos ministeriet frygtede højreekstreme terrorangreb, især fra "den ensomme ulv" eller "McVeigh-typen," som det hed med hentydning til den mand, som i 1995 bombeangreb en forbundsbygning i Oklahoma, og som havde en løs tilknytning til flere militser og hadgrupper.

Advarslen førte til et ramaskrig fra bl.a. den republikanske leder i Kongressen, John Boehner, den tidligere republikanske leder Newt Gingrich og radiokommentatoren Rush Limbaugh. De krævede en undskyldning fra antiterrorminister Janet Napolitano, fordi rapporten var politisk bestilt arbejde, sagde de.

Kræver undskyldning
Nu er det så den anden politiske fløj, som kræver en undskyldning fra Boehner, Gingrich og Limbaugh, og flere eksperter siger i Washington Times, at højrefløjen er farlig, fordi den er uden for indflydelse og dermed desperat.

- Jeg er mere bange for truslen fra f.eks. højrereligiøse grupper end fra amerikanske islamiske terrorister, siger professor Maria Haberfield. "Det er en katastrofe, som venter på at ske".

Professor Carol Swain siger til avisen, at der er begivenheder, som i øjeblikket giver grøde til de højreekstreme grupper, f.eks. valget af Obama, en faldende hvid befolkning og stigende ledighed.

Tossernes nestor
Men de færreste havde ventet, at James von Brunn ville blive den næste højreekstremist, som gjorde alvor af sit had.

Han var trods alt 88 år, og han havde status som en ældre statsmand i højreekstreme grupper. Sådan en nestor, som i sin bøger, pamfletter og på sin webside - holywesternempire.org - altid var leveringsdygtig i den seneste konspirationsteori, og som holdt et - for racistiske og antisemitiske grupper - højt intellektuelt niveau.

Von Brunn havde en akademisk grad i journalistik, og hans intelligens var så høj, at han blev optaget som medlem af Mensa, og han talte ofte om at give den amerikanske antisemitisme et mere akademisk niveau.

Men bag graderne og Mensa-intelligensen var der et had, som ikke var anderledes end en bølle af en skinhead. Han benægtede f.eks. gasningen af jøderne, men han mente, at Hitler skulle have gjort det. "Det var Hitlers største fejl: At han ikke gassede jøderne," skrev han

Ville kidnappe nationalbankens chefer
Von Brunn havde imidlertid tidligere vist sig i stand til vold. I 1981 udtænkte han en plan om at kidnappe hele ledelsen af den amerikanske forbundsbank. Han ville med en gidseltagning skabe sig en platform til at udsprede sin fordømmelse af den internationale jødiske bankverden, og han dukkede op i hovedsædet for forbundsbanken iklædt en skødefrakke og en rygsæk.

Han spadserede forbi en sikkerhedsvagt og op på anden sal, hvor bankens direktør og bestyrelse holdt møde, men inden han nåede frem til konferenceværelset, stoppede flere andre vagter ham. De fandt ham i besiddelse af en revolver, et oversavet jagtgevær og en kniv.

- Jeg ville foretage en civil anholdelse af bankens ledelse, skrev han senere, men et nævningeting kaldte det forsøg på gidseltagning, og han blev idømt op til 11 års fængsel.

- Jeg blev dømt af et nævningeting af negere og af jøde-advokater, skrev han. Von Brunn sad i fængsel i seks og et halvt år, og da han blev løsladt, begyndte han at ernære sig ved at sælge magasiner og blade fra højreekstreme forlag, og han malede også en slags Picasso-inspireret kunst.

Til sidst vendte han så tilbage til det rampelys, som han ellers havde forladt 28 år senere, og med sit angreb på holocaust-museet bekræftede han, hvorfor verden har brug for netop et holocaust-museum.