MOSKVA: I årevis er det blevet kaldt en »frossen konflikt«, men de seneste døgn er striden om et bjergområde i Kaukasus flammet op til de blodigste kampe i regionen siden 1990erne.
Mindst 30 soldater er blevet dræbt siden lørdag morgen i træfninger mellem armenske og aserbajdsjanske styrker. Aserbajdsjan hævder, at landets tropper har indtaget mindst to landsbyer, der tidligere var under armensk kontrol.
Det er en gammel konflikt, der har fået nyt brændstof. Den etniske armenske højlandsregion Nagorno-Karabakh ligger i Aserbajdsjan, men har siden en blodig krig i 1990erne været under armensk kontrol.
De seneste kampe er de blodigste, siden en våbenhvileaftale blev indgået mellem parterne i 1994. Aserbajdsjan hævder, at landets tropper erobrede de nye områder som svar på svær beskydning af civile områder fra væbnede styrker i Nagorno-Karabakh. Armenien beskylder de aserbajdsjanske styrker for at indledte et uprovokeret angreb.
Begge parter taler om hundredvis af døde på modpartens side. De tal er dog ikke er blevet bekræftet. Men TV-optagelser viser talrige døde soldater, sønderskudte kampvogne og mindst én styrtet kamphelikopter efter de voldsomme sammenstød lørdag og søndag.
Søndag eftermiddag hævdede Aserbajdsjans regering, at landets tropper havde indstillet alle beskydninger indtil videre. Ifølge lokale medier fortsatte skudvekslingerne.
Rusland og Tyrkiet blander sig
Volden brød paradoksalt nok ud kort efter præsidenterne fra både Armenien og Aserbajdsjan torsdag og fredag deltog i møder i Washington, der skulle forsøge at mægle i konflikten.
På et møde med den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, torsdag varslede Aserbajdsjans leder, Ilham Alijev, at konflikten kun kan løses »ved den umiddelbare og betingelsesløse tilbagetrækning af armenske tropper« fra Nagorno-Karabakh. Få timer senere blev kampvogne og artilleri vakt til live i det urohærgede grænseland. De nye sammenstød har ifølge en armensk sammenslutning af veteraner fået mere en tusind armenske frivillige til at melde sig til hæren.
»Folk er trætte af at sidde med en fornemmelse af, at det hele snart eksploderer,« siger den armenske kommentator Artak Kirakosjan til TV-kanalen Dosjd.
Siden 2014 er antallet af skudepisoder omkring Nagorno-Karabakh vokset støt. Aserbajdsjan, der stod tilbage som taberen af den foregående krig, har flere gange truet med at generobre de tabte områder med militærmagt.
I både Aserbajdsjan og Armenien er konflikten om Nagorno-Karabakh et spørgsmål om national identitet og stolthed. Armeniens præsident, Serzh Sargsyan, er selv født i Nagorno-Karabakh. Konflikten har samtidig et storpolitisk aspekt som en potentiel stedfortræderkonflikt mellem Rusland og Tyrkiet. Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, en nær allieret af Aserbajdsjan, sagde søndag, at han »beder for, at vores aserbajdsjanske brødre vil sejre«.
Den armenske viceudenrigsminister anklagede Erdoğan for at puste til ilden med sine udtalelser. Rusland har et tæt sikkerhedspolitisk samarbejde med Armenien og en militærbase i landet.
