Gåturen under kanalen gav asyl i Storbritannien

Da en flygtning vandrede gennem tunnellen fra Frankrig til Storbritannien, skabte han trafik­kaos. Skal det straffes, nu hvor hans asylansøgning er blevet imødekommet?

Haroun er løsladt, men skal hver uge under retssagen kontakte politiet. Foto: Peter Nicholls Fold sammen
Læs mere

LONDON: For nogle er Abdul Rahman Haroun et symbol på alt, hvad der er galt med den europæiske asylpolitik og internationale flygtningekonventioner. For andre er den 40-årige sudaner en mand på flugt og i nød, der endelig fik sin retmæssige, britiske asylstatus juleaften.

En britisk domstol har netop indledt en retssag mod Haroun, der vil afgøre, om han skal begynde sit nye liv i fængsel, eller om hans flygtningestatus vasker tavlen ren. Det vil samtidig være et signal om, hvor langt man kan – nogle vil sige skal – gå for at vælge sit asylland.

Haroun fik stor opmærksomhed i august sidste år, da han blev opdaget ved udgangen i den britiske ende af Eurotunnellen efter at være gået de næsten 50 kilometer mellem Frankrig og England. Daily Mail har beskrevet, hvordan gåturen varede 11 timer i buldrende mørke. Undervejs blev han mødt af den øresønderrivende larm fra tog, der passerede med mere end 160 kilometer i timen i mindre end en meters afstand fra Haroun i den snævre jernbanetunnel. Omkring halvvejs udløste hans vandring en alarm, der stoppede trafikken under Den Engelske Kanal, men trods en eftersøgning blev Haroun først opdaget, da han manglede cirka en kilometer i at træde ud på britisk jord.

Loven fra 1861

Herefter søgte han asyl, men blev samtidig sigtet efter en lov fra 1861, der kan indebære en straf på op til to års fængsel for at blokere for jernbanetrafik. Den britiske anklagemyndighed udbad sig i retten mandag 14 dages betænkningstid for at overveje, om mandens asylstatus betyder, at man vil opgive sagen mod ham. Det lokale, konservative parlamentsmedlem for »Folkestone og Hythe«, hvor tunnellen ender i Sydengland, sætter spørgsmålstegn ved rimeligheden af at tildele Haroun asyl og har kraftigt opfordret til, at retssagen fortsætter.

»Jeg mener, at det sender den forkerte besked. I stedet burde vi sige, at det er ekstremt farligt, og at folk har mistet livet i forsøget på at gøre det,« har Damian Collins sagt til lokalavisen KentOnline.

»Bekymringen vil være, at der er flere, som vil tage chancen med at komme gennem tunnellen, og vi vil tilskynde til det.«

FNs flygtningekonvention siger, at asylsøgere ikke skal risikere retsforfølgelse ved at rejse ulovligt ind i et land, men juridiske eksperter har sagt til Reuters, at de britiske myndigheder flere gange har benyttet sig af sigtelser, som, man vurderer, ikke er omfattet af konventionsbestemmelsen.

Eurotunnels ledelse har i en skarpt formuleret erklæring advaret om, at domstolens beslutning i sagen mod Haroun kan skabe præcedens og true trafikken under kanalen:

»Han forårsagede betydelige afbrydelser for Eurotunnel og for de mange fragtkunder og andre kunder i passagertrafikken, og han bragte også sit eget og andres liv i fare.«

For Eurotunnel er skrækscenariet, at Haroun vil vise vejen for andre af de anslået mellem 3.000 og 5.000 mennesker fra Afrika, Mellemøsten og Asien, der har slået sig ned i slumlignende lejre i Calais med drømmen om at komme frem til Storbritannien og søge asyl eller lede efter arbejde som illegale immigranter.

Alle midler tages i brug

Harouns vandring kan minde om de kreative og dødsensfarlige flugtmetoder benyttet af østtyskere på flugt til Vesten fra det daværende kommunistiske regime, og stort set alle midler bliver i dag taget i brug for at komme over kanalen. Berlingske har i Calais set, hvordan migranterne forsøger at trænge ind i forbipasserende lastbiler eller passerer hegnet til havnen i ly af aftenmørket for at gemme sig i køretøjer på vej om bord på en færge. En del er blevet dræbt under de risikable forsøg, og mange bliver hver dag opdaget undervejs, men der kommer fortsat folk illegalt over trods sikkerhedsforanstaltninger i form af pigtråd, meterhøje hegn, scannere, hundepatruljer og politistyrker for millioner af kroner betalt af Frankrig, Storbritannien og EU.

Daily Mail har i en leder spurgt, hvorfor Haroun absolut skulle søge asyl i Storbritannien efter at være rejst fra Sudan over Middelhavet og derefter gennem flere lande, hvor han burde være i sikkerhed for forfølgelse.

»Svaret er selvfølgelig, at som hundredtusindvis af andre migranter, ønsker Haroun at slå sig ned her på grund af jobmulighederne og et velfærdssystem, der er blandt de mest attraktive i verden,« lyder det i lederen, der kalder sagen en opmuntrende besked for alle andre asylsøgere:

»Hvis du kan nå frem til Storbritannien – uanset risikoen ved rejsen – er du kommet for at blive.«

Fremtidsscenariet

Det britiske indenrigsministerium har afvist at udtale sig om den konkrete personsag. Haroun er blevet løsladt mod kaution frem til næste retshøring midt i januar.

»Vi er lykkelig for, at vi er nået hertil, og vi håber, at sagen vil blive droppet,« sagde en repræsentant for »Kent Refugee Help« til Reuters. Organisationen har hjulpet Haroun i fængslet og har angiveligt nu sikret ham indkvartering, hvorfra han skal kontakte det lokale politi en gang om ugen.

Menneskeretsaktivister og advokater mener ifølge Reuters, at myndighederne aktiverede 1800-tals loven mod ham for at sætte et eksempel og afskrække andre fra at følge ham. Intet tyder dog på, at premierminister David Cameron ønsker at åbne en diskussion om konventioner midt under sine reformforhandlinger med det øvrige EU, der de seneste måneder har modtaget tusindvis af asylsøgere.

Hvis briterne ved den kommende folkeafstemning vælger at træde ud af EU, har britiske EU-tilhængere trukket et scenarie op, hvor den franske regering kan vælge at sende den britiske grænsekontrol tilbage til den engelske kyst i stedet for fremskudt i Calais som i øjeblikket.

Det kan også slække kontrollen med den ulovlige udvandring af Frankrig, og så kan der pludselig være mange væsentligt mere farbare veje til en britisk asylansøgning end gåturen under havet.