»Gå hjem eller tag konsekvensen«

Baltimore er lige nu centrum for de seneste raceuroligheder i USA. Det har sendt storbyen med 600.000 indbyggere ud i undtagelsestilstand. Byens problemer er, at den er delt i to – en sort og en hvid.

De voldsomme uroligheder i Baltimore er aftaget, efter at der er indført udgangsforbud i nattetimerne. Samtidig har beboergrupper taget sagen i egen hånd og lagt sig imellem for at dæmpe gemytterne.
Læs mere
Fold sammen

BALTIMORE: »Gå hjem, ellers bliver I anholdt. Det gælder også medierne.«

Helikopterne svæver lavt over hovedet på op mod tusinde mennesker ved en af Baltimores største vejkryds i det betændte sorte kvarter i den vestlige del af byen. Der er kun få minutter til, at et udgangsforbud træder i kraft præcis kl. 22.00 tirsdag. Politiet råber i megafoner, at det nu er slut. »Gå hjem eller tag konsekvensen,« lyder det fra politiet.

Over hundrede kampklædte politifolk står få meter fra menneskemængden. Projektørerne fra lavthængende politihelikoptere kaster et uhyggeligt skarpt lys ned over de forsamlede, der fortsat protesterer på trods af, at Baltimore er erklæret i undtagelsestilstand, og at byens godt 600.000 indbyggere ikke må opholde sig udendørs mellem kl. 22 og 05 indtil udgangen af ugen.

Myndighederne ønsker ikke en gentagelse af gadekrigen natten til tirsdag, hvor 14 forretninger blev plyndret eller brændt ned, og hvor over 200 af de mange, der protesterede mod, at en 25-årig sort mand døde i politiets varetægt, blev anholdt.

Beboerne i Baltimore er også trætte af konflikten. Det bemærkelsesværdige er, at der mellem de få mere hårdkogte demonstranter i det efterhånden medieberømte vejkryds i byens fattigste bydel er rigtig mange lokale, der råber: »Lad os nu gå hjem. Vi vil ikke have ballade igen.«

»Vi vil have alle hjem nu. Vi har ingen interesser i at genopleve det, der skete i går. Det går ud over os allesammen. Så jeg bliver her, indtil den sidste er gået hjem,« siger Sally Hoover, der hele dagen har stået i krydset sammen med andre fra beboer- og kirkegrupper. Her har de dannet en menneskelig betonmur mellem de sværtbevæbnede politikæder og demonstranterne.

Beboergrupperne har kæmpet for at holde ro. De har ved det mindste optræk til ballade være dem, der gik ind og dæmpede gemytterne. Politiets taktik har været at stå i baggrunden, klar til at skride ind, hvis det skulle gå rigtig galt.

Dermed opfyldte man også de lokale beboeres ønsker. At det var dem, der skulle sørge for ro og orden og ikke politiet, der kun skulle sættes ind, hvis alt andet glippede. Og det gjorde det ikke tirsdag aften. Vejkrydset i den vestlige del af Baltimore blev langsomt, men sikkert tømt for mennesker, hvilket er en sejr for fornuften, selv om det ikke løser de langsigtede problemer for de sorte i de overvejende sorte bydele.

En nation med en sort og en hvid virkelighed

USA er i krise – en sort/hvid racekrise der stadig er aktuel. Og med alle de optøjer, der har været i flere amerikanske storbyer de seneste 16 måneder, er der en enighed om, at der skal gøres noget ved problemerne. Der ligger en kæmpeopgave både for myndighederne og for lokalsamfundene for at få folk i de fattige og overvejende sorte bydele integreret i den amerikanske drøm. Og det har lange udsigter. Hvis man sammenligner, hvad politikere i f.eks. Baltimore sagde i 1994, med det, politikerne siger i dag om problemet, så er det det samme. Men der er intet sket, og det er en del af den nationale frustration. USA er stadig 47 år efter Martin Luther Kings død en opdelt nation med to virkeligheder – en for sorte og en for hvide.

Undtagelsestilstanden og udgangsforbuddet er også en fortælling om forskellene i en by som Baltimore, som har et klart flertal af sorte, men hvor de rige, som også som oftest er hvide, kun perifert berøres af det. Ganske vist er restauranterne i de rige kvarterer lukkede hele aftenen. Men der er en smule trafik efter kl. 22, hvis man bare kommer lidt væk fra de sorte ghettoer. Politiet er koncentreret der. Og som en besøgende på den eksklusive havnefront i Baltimore sagde tirsdag aften kun få timer før, at udgangsforbuddet trådte i kraft, så kan man overskride hastighedsbegrænsningen og te sig næsten som man vil i de rige kvarterer. For politiet er i de sorte bydele, og det er der, at folk bliver anholdt efter kl. 22.

»Vi andre kan lufte vores hund, hvis vi vil det,« siger Mark, som Berlingske møder på havnefronten ved 20-tiden.

Sorte tager selv ansvar

Historien om Baltimore er som for en række andre amerikanske storbyers vedkommende en historie om to byer. En sort og en hvid, der sjælden blandes. Men det er ikke ensbetydende med, at hvide og sorte ligger i krig med hinanden. Butikkerne i Vestbaltimore blev ikke plyndret og brændt ned af hvide. Det var de sorte selv, der klarede den del. Noget af balladen skyldes fattigdom og dybe frustrationer. Men der er en bevidsthed om, at også de sorte selv er nødt til at påtage sig ansvaret for, at deres børn får en uddannelse og har en tryg ungdom i lokalsamfundet.

»Vi er begyndt at se indad for at se, hvad vi selv kan gøre. Det er den her menneskekæde et udtryk for. Vi ved godt, at vi er vores egen værste fjende. Men der er så også rigtig mange efterladenskaber fra slavetiden i det amerikanske samfund, hvor det som sort er let at føle, at man ikke rigtig hører til,« siger Sally Hoover, som selv er sort og mor til to teenagesønner. En anden af disse »aktive mødre« taler Berlingske med tirsdag morgen. Den 38-årige Jennifer Hawks knuger sin 12-årige søn ind til sig:

»Jeg fandt ham sent, for han får normalt aldrig lov til at være ude om aftenen. Men denne aften kom han ikke hjem, fordi han var fanget i demonstrationerne. Men jeg fandt ham,« fortæller hun. Hun er ligesom en anden sort kvinde, der er blevet berømt på de sociale medier for at tage ansvar, blevet et symbol på »aktive mødre«. Man ser i en video kvinden konfrontere sin maskeklædte teenagesøn under demonstrationen og slår ham, indtil han taber hætten og går med hende hjem i stedet for at demonstrere. Et udtryk for, at der er ved at ske noget i de områder, der ellers har været dømt totalt håbløse af alle.