Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Et menneskesmuglerskib formegentlig fyldt med op imod 80 iranere og irakere er ifølge BBC blevet knust mod klipperne ud fra Christmas Island, som ligger i Det Indiske Ocean ca. 1200 km. nordvest fra Australien efter at skibets motor satte ud.
TV: Se de skræmmende billeder af skibet i uvejr her
Godt halvdelen er blevet reddet i land efter en hård kamp i de kraftige søer. En talskvinde fra the Royal Flying Doctor Service fortæller, at 30 af dem lige nu behandles for diverse skader, af dem er tre alvorligt såret. Resten af de ombordværende forventes druknet. Og ikke alle lig er bjerget endnu.
Skibet menes at have forsøgt at lægge til ved Christmas Island, som i forvejen huser mere end 2.000 asylansøgere, der afventer resultater af de australske myndigheders sagsbehandling. Lokale beboere opdagede ulykken, da de hørte skrig fra kysten.
Vidner oplyser, at de ikke havde mulighed for at iværksætte redningsaktioner pga. de voldsomme forhold i vandet. I stedt kastede de et par hundrede redningsveste i vandet til de nødlidende, lige som de smed reb ned over klipperne som det lykkedes nogle at gribe fat i.
Omkring 15-20 fik fat i redningsvestene, men der var ifølge en beboer mennesker overalt i vandet. De australske toldmyndigheder satte i en redningsindsats to gummibåde i vandet.
Et øjenvidne, Philip Stewart fortæller, at han så mindst syv personer, der lå og skreg og tikkede og bad om hjælp, men forholdene var for hårde til at redningsfolkene kunne komme tæt nok på.
- De var desperate, på det tidspunkt havde de allerede været i vandet i en time. De hang fast så længe de kunne, men de blev slynget ud i vandet og op imod klipperne.
Ifølge Stewart blev en af de syv reddet, mens de øvrige seks druknede.
Mange asylansøgere ankommer til Australien via menneskesmuglere fra Indonesien. Oftest bliver de fanget af den australske flåde før de når Christmas Island. Bare et par dage før, var en tilsvarende båd blevet fanget.