Fup eller fakta - russere vil op og dobbelttjekke månelandingen

Landede amerikanerne virkelig på månen i 1969? Russere har samlet penge ind til privat rummission, der skal afgøre spørgsmålet en gang for alle.

Edwin E. Aldrin, Jr. (billedet) stod 16. juli 1969 sammen med Neil Armstrong som de første mennesker på Månen. Men siden har mange sat spørgsmålstegn ved, om det er sandt. Konspirationsteorier siger, at det i stedet er billeder optaget i et studie i Hollywood, som verden blev præsenteret for. Nu vil en russisk forsker og hans kolleger en gang for alle mane uvisheden i jorden, og det skal ske ved at sende en sonde til Månen. De samler ind til projektet via nettet - og successen er overvældende. Fold sammen
Læs mere
Foto: HO

MOSKVA: Vitalij Jegorov ramte tilsyneladende en nerve med sit eventyrlige rumprojekt. Den russiske rumfartsentusiast drømte om sin helt egen mikrosatellit, der skulle flyve rundt om Månen. For at gøre drøm til virkelighed appellerede han for ni dage siden om hjælp fra den russiske offentlighed. Han havde håbet i bedste fald kunne indsamle den nødvendige startkapital på 30 dage.

Han forregnede sig. Der gik fem døgn, så var pengene hjemme.

Faktisk strømmede rublerne ind med en sådan fart, at Vitalij Jegorov og hans folk fik mere, end de havde bedt om. I skrivende stund har det private måneprojekt »Mikro-Sputnik« indsamlet 1,2 millioner rubler (120.000 kr.) fra 700 russiske bidragydere. Det er 50 pct. over indsamlingsmålet.

»Spørgsmålet om den amerikanske månelanding er brændvarmt,« konkluderer hovedmanden selv i et interview med den russiske netavis Afisja.

Projektet rider nemlig på en af de mest populære konspirationsteorier i Rusland: At USAs månelanding i 1969 var svindel og humbug optaget i et filmstudie i Hollywood.

For at afgøre den sag vil den 33-årige Vitalij Jegorov og hans folk sende en privat satellit med et par kraftige kameraer i kredsløb om Månen, så russerne kan få syn for sagen: »Har der været menneske på Månen eller ej,« lyder det i den populære projektbeskrivelse på den russiske crowdfunding-side Boomstarter.

At tvivle på den sag er ikke nogen marginal holdning i Rusland. 40 pct. af russerne tror ikke på, at amerikanske astronauter har sat fod på Månen under NASAs seks månemissioner fra 1969-1972, viste en meningsmåling i 2011.

Også højtstående russiske embedsmænd har spillet på sammensværgelsesteorien under den seneste diplomatiske isvinter mellem USA og Rusland. En talsmand for Ruslands øverste anklagemyndighed foreslog i juni en international efterforskning af »uklarheder« i forbindelse med månelandingerne, herunder angiveligt forsvundne månesten og filmoptagelser.

Russerne blandt de første til at lykønske

Ligesom stort set alle russiske rumfartseksperter tror Vitalij Jegorov og hans folk ikke et sekund på konspirationsteorien. Men tvivlen er blevet så gennemtrængende i Rusland, at der er brug for at sætte et punktum, mener han.

»Når man skriver indlæg om rumfart, så følger en bølge af kommentarer og skænderier, som ikke fører til noget, og som spilder tid. Jeg er træt af det. Derfor tænkte jeg, at vi måtte gøre noget,« siger Vitalij Jegorov, der arbejder for det private russiske rumfartsselskab Dauria Aerospace.

Visse russiske politikere anser det tilsyneladende for en patriotisk pligt at så tvivl om amerikanernes rummissioner, men faktisk er det nærmere omvendt, argumenterer Jegorov.

Det ansete sovjetiske rumfartsprogram, der opsendte den første satellit og i 1961 sendte det første menneske i kredsløb om Jorden, holdt om nogen øje med de amerikanske koldkrigsrivaler. Og de sovjetiske rumeksperter var blandt de første til at lykønske amerikanerne med månelandingen.

»De vidste, at det var virkeligt. Hvis vi nu siger, at det ikke er sådan, så skal vi også anerkende, at vores egne rumfartsspecialister var fuldstændigt inkompetente. Og jeg stoler på dem,« siger Vitalij Jegorov.

Den første million rubler skal nu bruges til at designe landets første crowdfundede satellit, der skal kunne overflyve områder af Månen, hvor amerikanske Apollo-missioner landede, samt bidrage til viden om Månens poler. Virkeliggørelsen af entusiastdrømmen er dog stadig langt væk. Efter planen skal endnu en fremtidig indsamling til næste år finansiere den langt dyrere konstruktion og senere opsendelse af satellitten.