Fukuyama: Jeg har aldrig oplevet nogen, der er dårligere egnet til at være præsident

Den amerikanske politiske tænker Francis Fukuyama, der erklærede demokratiet som historiens sejrherre, er dybt bekymret over Donald Trumps erosion af demokratiske institutioner.

Foto: JIM LO SCALZO.
Læs mere
Fold sammen

For 25 år siden erklærede Francis Fukuyama, at vi har nået historiens endeligt. Efter Murens Fald var kampen mellem verdens store ideologier ovre med demokratiet og det frie marked som sejrherre.

Men nu er Fukuyama dybt bekymret på demokratiets vegne, fortæller han i et interview med Washington Post.

»For 25 år siden kunne jeg ikke forestille mig eller fremsætte en teori om, hvordan demokratier går tilbage. Men det kan de tydeligvis,« siger han.

De seneste års syndflod af kriser som blandt andet finanskrisen har sammen med Rusland og Kinas fremgang og ikke mindst det britiske folks beslutning om at forlade EU og amerikanernes valg af Donald Trump kickstartet historien igen.

Fukuyama anerkender, at demokratier har svært ved at reagere på de interne spændinger som globaliseringen fører med sig, og det har sammen med migrationskrisen og multikulturalismen banet vejen for den »demagogiske populisme«, som Donald Trump er udtryk for.

Han mener, at Trump underminerer demokratiske institutioner som domstole, opposition og den fri presse ved at så tvivl om selve deres legitimitet.

»Når demokratier begynder at angribe sig selv og undergrave egen legitimitet, skaber det meget alvorlige problemer. Jeg har aldrig oplevet nogen i det politiske liv med en personlighed, der er dårligere egnet til at være præsident. Trump er så sart og usikker, at han tager al kritik personlig og slår igen,« siger Fukuyama.

Han er dybt bekymret for selve valgsystemet i USA og mener, at EU er ved at gå op i limningen, fordi eurozonen har været en »katastrofe«, det mislykkedes at skabe en fælles flygtningepolitik, og »der ikke har været investeret i at skabe en fælles europæisk identitet«.

Fukuyama mener dog, det er for tidligt at gå i panik, og fremhæver det østrigske valg, hvor De Grønne fik valgsejren, som et lyspunkt.