Frygten for uro lurer i Grækenland

Den socialistiske regering har lovet europartnerne at gennemføre nedskæringer og lønnedgang for at bringe Grækenland gennem krisen. Det vil gøre ondt på kernevælgerne, og frygten for uro lurer i gaderne forud for annoncerede strejker og demonstrationer.

40-årige Dimitris (t.h.) og kollegerne fra det græske skattevæsen råber ingen slagord under den fredsommelige demonstration i hovedstaden, Athen, men myndighederne tager ingen sikkerhedsmæssige chancer i Grækenland, hvor flere fagforeninger har bebudet strejke og demonstrationer 10. og 11. februar i protest mod regeringens spareplaner.
Læs mere
Fold sammen

ATHEN: Så meget smukt, åndfuldt og lærerigt er undfanget her med udsigt til det majæstetiske Akropolis. Men det er længe siden. Det er fortsat de ærefrygtindgydende ruiner med deres afglans af fordums storhed, der betager mest ved et besøg i den græske hovedstad.

Og hverken fortid eller nutid hjælper Karageorgos Dimitris. Midt i en økonomisk krise af et uoverskueligt omfang, der har alarmeret hele Europa, har han sammen med andre kontraktansatte ved skattevæsenet forsamlet sig i centrum få hundrede meter fra parlamentet for at kræve bedre vilkår. Et banner fortæller de barske kendsgerninger om en usikker tilværelse med 325,88 euro om måneden.

»Jeg er ansat på kontrakt, der skal fornyes hver måned. I fem år har jeg arbejdet sådan. Vi får ingen ferie, og vi får hverken betalt jul eller påske. Jeg lever alene, mine forældre hjælper med bolig, og jeg kan kun overleve ved hjælp af penge fra min mor,« siger den 40-årige Dimitris, der også må spæde lidt til lønnen med lejlighedsvise tjanser på barer og hoteller.

Dimitris og kollegerne i den lille gruppe står lidt ubeslutsomme og flytter sig omgående uden protester til det modsatte fortov, da en politibetjent beder dem om det. Hverken Dimitris eller de øvrige råber slagord, og de ligner ikke nogen fra Athens selvbevidste, anarkistiske miljø. Tværtimod. Det er midaldrende mænd i jakker for mænd, der ønsker at falde i et med mængden, og det er kvinder, som ser ud til at have gjort lidt ekstra ud af udseendet, når de nu skulle ind til byen.

Alligevel mødes demonstranterne af seks kampberedte betjente i fuld udrustning med stave, skjolde og hjelme hængende langs siden. Der bliver ikke taget chancer i Athens midtby i disse dage. Faktisk vrimler det med betjente. Sikkerhedsopbuddet skal ses i lyset af, at terroranslag i lavere skala med jævne mellemrum minder grækerne om, at der blandt dem er folk, der er villige til at tage radikale midler i brug. Samtidig oplevede landet for næsten præcis et år siden ugelange optøjer med vold og hærværk i et omfang, som skræmte både politikerne og mange andre grækere.

Men reaktionen på den stilfærdige manifestation viser, at de græske myndigheder nu er opmærksomme på en ny trussel. Flere græske fagforeninger har bebudet strejke og demonstrationer 10. og 11. februar i protest mod regeringens spareplaner, og mange ser det kun som begyndelsen på et hedt politisk forår i Grækenland.

»Jeg tror, at det bliver meget vanskeligt at skære ned på lønnen. Det går garanteret ikke stille af,« vurderer den danske ambassadør i Athen, Tom Nørring.

Spareplan gør ondt

Iagttagere peger på, at den socialistiske premierminister, George Papandreou, nok fik et klart mandat ved valget i oktober, da han fejede den konservative regering af banen, men at den akutte forværring af krisen nu tvinger ham til nedskæringer og indskrænkninger. Det vil gøre ondt på kernevælgerne.

»Det er et kæmpeproblem for Papandreou som venstrefløjsmand. Han må følge en plan, der er langt væk fra, hvad han står for. Selvfølgelig tror jeg ikke på, at man kan undgå strejke og sociale konflikter. Hvis man skal spare så mange penge, at det kan skabe recession, bevirker det, at forretninger må lukke, og at arbejdsløsheden stiger. Det er forudsætninger for problemer,« siger den kendte, politiske kommentator Takis Michas.

Indtil videre er der dog ganske roligt i Athens gryende forår. Avisoverskrifter over hele Europa har siden december beskrevet en økonomisk krise helt ude af kontrol, efter premierminister Papandreou chokerede finansverdenen ved at erklære, at den tidligere regering havde leveret forkerte tal til EU. Statsbudgettet i 2009 så efter revisionen pludselig ud til at give et blodrødt underskud på op mod 13 procent af BNP. Langt fra de foreskrevne maksimalt tre procent i eurolandenes stabilitetspagt og potentielt forkrøblende for et land, der i forvejen slæbte rundt på en statsgæld på 113 procent af BNP.

EUs mest fremtrædende politikere og bureaukrater har kaldt situationen en trussel mod hele eurosamarbejdet, og nogle har advaret mod det totale økonomiske sammenbrud, som det der ramte Argentina i begyndelsen af det nye årtusinde.

Men her i hovedstadens centrum skal der et trænet øje til at se krisetegnene. Velklædte mennesker haster til og fra arbejde eller slentrer rundt på bytur med grækernes store dille, kold kaffe i en række varianter, i hånden. Eller de slår sig ned på en af utallige cafeer, hvor priserne efter næsten et tiår med euroen ubønhørligt har nærmet sig nordeuropæisk niveau. Store og dyre biler snor sig gennem den uregerlige trafik, og butiksvinduerne frister med dyre luksusvarer.

Alligevel er der ingen tvivl om, at krisen allerede inden de seneste ugers begivenheder har været det helt store tema i den græske befolkning. Hvor man for bare et par år siden måtte stille sig i kø for at få lov at leje en butik på de gode butiksstrøg som Skoufa i det velhavende Kolonaki-kvarter, er der nu flere tomme vinduer i gadebilledet.

»Jeg ved ikke, hvor længe jeg kan fortsætte. Min omsætning er faldet næsten 40 procent, og de seneste seks måneder er 15 butikker lukket på Skoufa,« siger den 33-årige butiksindehaver Stamatis med et opgivende smil.

Tro på redning

Et næsten fuldt ansættelsesstop i den offentlige sektor og et gispende privat erhvervsliv, som får det endnu sværere under en bebudet større skattebyrde, vil ifølge mange iagttagere uvægerligt få arbejdsløsheden og især ungdomsarbejdsløsheden til at skyde i vejret. Den socialistiske regering har lovet at slå ned på landets mange velhavende notoriske skattesnydere og den lige så udbredte korruption. Den rige del af befolkningen skal denne gang være med til at bære byrden og hjælpe landet op ad afgrunden, hedder det, men det er langtfra første gang, at grækerne har hørt besnærende løfter fra politikerne.

»Rige mennesker har magt. De betaler ikke noget, og jeg kan ikke betale mere i skat. Indtil nu har folk troet, at regeringen ville kunne gøre det bedre. Men hvis de opdager, at de bliver snydt igen, vil der sandsynligvis blive uro,« siger den 28-årige Kostas, der søgte en bedre fremtid i hovedstaden, men nu hutler sig igennem med småjobs.

Umiddelbart er det svært at se, hvordan social uro og strejker skal hjælpe hverken butiksindehavere eller lønmodtagere endsige løstansatte som skattemedarbejderen Karageorgos Dimitris. I et land med overvejende selvskabte problemer til halsen, som snarere kræver mådehold, akut handling og et langt sejt træk mod økonomisk genopretning. Men antikkens dyder er ikke det eneste, der afgør, om det er et græsk drama eller en græsk tragedie, der udfoldes i disse dage i Athen.

»Fagforeningerne vil få folk på gaden, især hvis de mener, at uro er en måde at afpresse Bruxelles,« siger Takis Michas.

»Det er en meget udbredt tro blandt befolkningen, at i sidste instans vil ECB (Den Europæiske Centralbank, red.) gribe ind.«