Frygten som terrorvåben

Trusler: Danskerne er ikke derude, hvor fundet af hvidt pulver i vaskemaskinen kalder på angsten for miltbrand. Men frygtens kim er sået, og medierne risikerer at løbe terroristernes ærinde, hvis de puster for meget til de sorteste historier. For frygten er et gammelt effektivt krigsvåben.

Butikken Army-Varer på Fyn er normalt et år om at sælge 100 gasmasker. Nu har forretningen solgt det samme antal på 14 dage. Fund af hvidt pulver i en HT-bus på Amager har fået myndighederne til at forsegle bussen, mens pulveret blev undersøgt.

Politi og Falck har været på overarbejde i Jylland, efter at skoler og butikker har modtaget kuverter med noget hvidt stads, der frygtes at være miltbrandbakterier. Virksomheder og institutioner søger råd hos beredskabsafdelingerne, og Gallup siger, at en fjerdedel af danskerne er bekymrede for deres egen eller familiens personlige sikkerhed.

Frygten for terror - begrundet eller ej - har holdt sit indtog i Danmark. Dermed har terroristerne allerede vundet et slag. For skulle det mislykkes at sprede miltbrandbakterier, kan de om ikke andet sprede frygten for dem.

Frygten er sandsynligvis en del af arsenalet i terroristernes krigsmaskine. Og ifølge flere eksperter har pressen ved at male fanden på væggen været med til at åbne frygtens flanke til danskeres nervesystemer.

Risikosamfund

Infektion med miltbrandbakterier eller flyangreb på Barsebäck, som de Konservatives Per Stig Møller har nævnt som en mulighed, er blevet nye trusler på dagsordenen i det, sociologer har kaldt det moderne risikosamfund. Det vil sige et samfund, hvor befolkningen i rigt mål udsættes for at skulle forholde sig til ofte uoverskuelige risici på for eksempel fødevare-, sundheds- samt miljø- og forsvarsområdet.

Chefpsykolog Sten Martini, Forsvarsakademiets Institut for Militærpsykologi, finder det sandsynligt, at den terrormistænkte Osama bin Laden spiller bevidst på at plante frygt i Vesten.

»Frygten er et særdeles effektivt våben. Den kan i værste fald lamme en modstanders dømmekraft, hvilket historien har flere eksempler på.

Under Anden Verdenskrig blev store dele af London evakueret, fordi briterne baserede deres bedømmelse af et muligt bombeangreb på billeder, de havde af Hitlers totalt ødelæggende bombardementer af den spanske by Guernica. De evakuerede folk af angst og glemte at vurdere, om Hitler overhovedet kunne gøre det samme i London som i den lille spanske landsby,« siger Sten Martini.

Stort ansvar

Han mener, det er vigtigt at skaffe sig viden om det, man er angst for. Og han vurderer, at pressen har et stort ansvar for at sætte de rette proportioner på truslerne. Hvis de overvurderes, næres den frygt, som terroristerne gerne ser sine modstandere inficeret med, mener Sten Martini.

Professor i social- og personlighedspsykologi, Henrik Høgh-Olesen siger om grundlaget for »frygtinfektioner«, at det moderne menneske lever i et risikosamfund med et hav af ubekendte faktorer, som de færreste kan overskue.

»Det afføder en diffus angst, der har fået en knage at hænge på med den seneste tids begivenheder, som pressen har har blæst rigeligt op. Alene ved brugen af ordet krig, kan pressen bidrage til at udløse en arketypisk angst - det vil sige en grundform for angst,« siger Henrik Høgh-Olesen.

»Brugen af begrebet »Tredje Verdenskrig« vækker et bestemt tankegods af rædsel, død og terror, der er menneskets instinktive, biologiske erfaring om, hvad krig indebærer. Medierne er ude i en farlig leg med befolkningens angst, når de hele tiden forfølger den trivialitet, at de sorte ting altid er godt stof. De risikerer at blive terroristernes lejesvende, når de focuserer for stærkt på de negative historier af hensyn til oplagstallene.

Faren er, at brugen af ordet »krig« kan blive en selvopfyldende profeti, fordi samfundene begynder at forberede sig på krigen,« siger Henrik Høgh-Olesen.

Seniorforsker, cand.polit Mads Ove Pedersen, Statens Byggeforsknings Institut, anviser en vej til at håndtere frygten. Han mener, at tillid er nøgleordet for den, der vil leve trygt i et risikosamfund.

Sund fornuft

»I stedet for at bruge energi på at frygte risici, man ikke har nogen chance for at overskue, bør man søge tillid i den sunde fornuft og i den daglige samtale blandt venner, familie og kolleger. Derudover er man nødt til at have tillid til myndighedernes eksperter, når det gælder risici, man ikke har nogen chance for at vurdere i den nære kreds,« siger Mads Ove Pedersen.