Frygten for terror kan afgøre det tyske valg

Terrortrusler og østeuropæiske tyvebander bekymrer de tyske vælgere. Forud for søndagens valg har de tyske partier travlt med at garantere lov og orden over for en ængstelig vælgerbefolkning

Tyskerne er i stigende grad bekymret for terror og kriminalitet. Forud for søndagens valg har politiske partier travlt med at garantere lov og orden. Fold sammen
Læs mere
Foto: GUENTER SCHIFFMANN

BERLIN: Foran Gedächtniskirche i Berlin minder blomster og tændte lys fortsat forbipasserende om den tunesiske terrorist Anis Amri.

Kort før jul sidste år pløjede Amri en lastbil gennem en menneskemængde på et velbesøgt julemarked på Breitscheidplatz i Berlin. Terrorangrebet, der kostede 12 mennesker livet og sårede endnu flere, var den blodige kulmination på et år, hvor frygten for terror for alvor slog rødder i Tyskland. I løbet af 2016 blev Tyskland ramt af en serie af islamistisk motiverede terrorangreb, herunder flere angreb med forbindelse til Islamisk Stat.

Terrortruslen har gjort spørgsmålet om borgernes sikkerhed til et afgørende tema, når tyskerne på søndag går til valgurnerne for at vælge en ny regering, mener Albrecht von Lucke, der er redaktør ved tidsskriftet Blätter für deutsche und internationale Politik.

»Den tyske valgkamp været præget af spørgsmålet om indre sikkerhed og lov og orden på en måde, vi ikke har set i mange år,« siger han til Berlingske.

Spørgsmålet, som mange tyskere stiller sig selv forud for søndagens valg, er, om de tyske myndigheder reelt set er rustet til at bekæmpe de reelle sikkerhedstrusler.

»På den ene side har vi terrortruslen. På den anden side er der spørgsmålet om, hvorvidt flygtninge har bidraget til mere kriminalitet. Det er de bagvedliggende bekymringer. Derudover har vi i lang tid haft besparelser i politiet. Temaet har været forsømt, ikke mindst i delstaterne. Interessant nok også i de delstater, der er regeret af Angela Merkels CDU«, siger Albrecht von Lucke.

Flere politibetjente

Voksende utryghed blandt vælgerne er naturligvis ikke gået hen overhovedet på kanslerkandidaterne i den tyske valgkamp.

Tysklands to store folkepartier, CDU og SDP, såvel som det liberale FDP vil imødekomme tyskernes følelse af utryghed med ansættelsen af 15.000 nye politibetjente. Socialdemokraten Martin Schulz har fremlagt en plan i ti punkter, der skal garantere sikkerhed fra indbrudstyve, terror og en øget indsats mod ekstremistiske kræfter.

»Der er reelle problemer, når det gælder politiets ressourcer«, siger Albrecht von Lucke og peger på, at tysk politi løbende bruger enorme summer på at sikre og bevogte fodboldkampe og politiske demonstrationer som eksempelvis det nylige G20-topmøde, hvor autonome grupperinger satte Hamborg i brand.

Det er dog først og fremmest terrortruslen, der ligger tyskerne på sinde forud for søndagens valg. Netop tilfældet Anis Amri, der som afvist asylansøger i en længere periode unddrog sig myndighedernes opmærksomhed ved at flytte fra delstat til delstat, , har ført til krav om en grundlæggende reform af den tyske sikkerhedsarkitektur.

For at skærpe efterretningstjenesternes mulighed for at opdage ekstremister blandt asylansøgere i tide fremlagde den konservative indenrigsminister Thomas de Maizière i januar et forslag om at koncentrere yderligere beføjelser i hænderne på forbundspolitiet, der ofte er stødt på problemer i arbejdsdelingen med delstaternes politimyndigheder.

Indenrigsministeren er dog presset fra højre. Forud for valget har det indvandringskritiske parti Alternative für Deutschland krævet en omfattende sikkerhedspolitisk oprustning og en hårdere kurs over for kriminelle udlændinge. Og partiet, der står for en markant kurs over for afviste asylansøgere, har tidligere haft godt fat i vælgere, der ser skeptisk på myndighedernes emne til at sikre tyske borgere.

»Alternative für Deutschland var nogle af de første til at gøre spørgsmål om sikkerhed til et politisk emne. Partiets store valgtriumfer ved delstatsvalgene i begyndelsen af 2016 kom i stand med emner som hverdagskriminalitet. For eksempel hvorvidt østeuropæiske kriminelle kommer til Tyskland fra Polen, Ungarn og Tjekkiet. Her har AFD forsøgt at iscenesætte sig som det reelle lov og orden parti.«

Hvorvidt vælgerne fortsat har tiltro til AFD som troværdige garanter for et fredeligt og sikkert Tyskland, vil vise sig efter søndagens valg.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland