Frygt for terror mod OL bliver brugt politisk

De kinesiske myndigheder bruger i stigende grad frygten for terror mod De Olympiske Lege til at stramme grebet om bl.a. den muslimske Xinjiang-provins, hvor to bomber i går dræbte 16, og til at få det internationale samfund til at anerkende, at Kina har et reelt problem med terror, mener Kina-ekspert.

Kinesiske politifolk træner foran det Nationale Stadion i Beijing. Fold sammen
Læs mere
Foto: Teh Eng / AFP

BEIJING: Det skal være et grønt OL. Det skal også være verdens bedste. Men nu skal det frem for alt være et »sikkert« OL.

Angrebet i går i byen Kashgar i Xinjiang-provinsen, der kostede 16 politifolk livet, har endnu en gang sat fokus på sikkerheden under OL.

Ifølge de kinesiske medier er angrebet langt fra det første. De seneste uger har de kinesiske medier ligefrem været fyldt med historier om terrorangreb i Xinjiang og om provinsens muslimske terrorgrupper. For eksempel i begyndelsen af juli. Her fortalte Xinjiangs Bureau for Offentlig Sikkerhed, at de i løbet af 2008 havde anholdt 82 personer, der var i gang med at planlægge terrorangreb mod OL i Beijing. Meddelelsen kom dagen efter, at politiet ifølge de statslige medier havde skudt fem muslimer, der ville gå i »hellig krig« mod Beijing.

Men politiet er aldrig fremkommet med beviser for de mange anholdtes skyld eller de fem personers hellige krig. Ikke desto mindre har myndighederne optrappet kampagnen for, at der er en reel trussel for terror under OL i Beijng.

Det er der en grund til, mener Michael Clarke, der er lektor på Asien instituttet på Griffith University i Australien:

»Hvis man skal være kynisk, kan man sige, at det hænger sammen med OL. Det er for at få opbakning blandt kineserne til at slå ned på terror, og for at få det internationale samfund til at anerkende, at Kina har et reelt problem med terror,« siger Michael Clarke, der forsker i Xinjiangs politik og centralasiatisk terrorisme.

De kinesiske myndigheder har frem mod OL været hurtige til at udråbe lokale uroligheder til terrorisme. Blandt andet da to bomber sprang i Kunming og dræbte to buspassagerer. Her var der flere officielle udtalelser fra Beijing, der koblede angrebet sammen med terrortruslen.

Endnu tydeligere blev det, da der senere dukkede en video op på internettet. Her tog gruppen Turkestan Islamic Party ansvaret for attentatet i Kunming og for en lignende bombeeksplosion i en bus i Shanghai, der først i maj dræbte tre personer. Men eksisterer Turkestan Islamic Party overhovedet? Flere analytikere siger, at det er en del af East Turkestan Islamic Movement (ETIM). Andre siger, at hvis nogen af dem overhovedet eksisterer, er de små og uden noget særligt netværk.

I dag har politiet i både Kunming og Shanghai sagt, at der blot er tale om en lokal person, der ikke har forbindelser med terrorister andre steder i Kina. Og sådan er det måske også med angrebet i går i Kashgar.

»Spørgsmålet er om det blot er lokale protester, eller om der er forbindelse til noget større netværk,« siger Michael Clarke.

Xinjiang har vand
Det er især siden slutningen af 1980’erne, at der har været problemer i Xinjiang, hvor uroen har været mere eller mindre udbredt. Efter 11. september 2001 har de kinesiske myndigheder slået hårdt ned på provinsen og i de seneste måneder er sikkerheden blevet strammet endnu hårdere op.

»Urolighederne kan være et modsvar på de stramninger og på ændringer i den kinesiske politik,« siger Michael Clarke, der ikke mener, at det er Tibet, som de kinesiske ledere er bekymrede over. Det er derimod Xinjiang. Provinsen har langt større strategisk betydning, da den grænser op til naboer som Tadjikistan, Rusland, Kazakhstan, Pakistan og Inden. Naboer som Kina har diplomatiske problemer med. Eller som har ressourcer, som Kina kan bruge. Xinjiang er også selv rig på både mineraler, naturgas og olie.

»Og ikke mindst har den adgang til vand, som hele det vestlige Kina mangler,« siger Michael Clarke.