Frostbid fra den russiske bjørn

Den russiske regering overvejer stadig, hvordan den vil svare igen på briternes »amoralske« udvisning af fire diplomater. Men det bliver formentlig ikke bliver gode nyheder for London.

For præsident Putin er den diplomatiske krise mellem Rusland og Storbritannien også en metode til at demonstrere, at Rusland igen er ved at have <br>stormagtsstyrke. <br>Foto: Maxim Marmur Fold sammen
Læs mere

LONDON: Efter den britiske regering har langet ud efter den russiske bjørn, holdt udenrigsminister David Miliband og premierminister Gordon Brown i går lav profil, mens Kreml forsøgte at finde et passende svar på udvisningen af fire russiske diplomater.

Udvisningen, der kommer inden for Gordon Browns første måned ved magten, er reaktionen på det faktum, at briterne forgæves har forsøgt at få udleveret den tidligere KGB-agent Andrej Lugovoj, der er hovedmistænkt for mordet på en anden tidligere spion Alexander Litvinenko.

Udvisningen blev af den britiske regering betegnet som »afmålt« og helt i overensstemmelse med den russiske mangel på samarbejdsvilje i sagen, som involverede det radioaktive stof polonioum 210, der fik Litvinenko til at bukke under i november sidste år.

Men afmålt var ikke et ord, der faldt den russiske udenrigsminister Alexander Grusjko ind, da han i går kommenterede de britiske udvisninger.

Absurd
»Vi kan ikke udlevere en russisk statsborger i overensstemmelse med vores forfatning.

Vi bliver altså straffet for at følge vores egen forfatning. Det er helt absurd,« sagde en tydeligt harm Alexander Grusjko, der ikke var sen til at påpege, at Rusland i øjeblikket har bedt om at få 21 mennesker udleveret til retsforfølgelse fra briterne.

»Hvis vi reagerede på samme måde som briterne, ville vi nu have udvist flere end 80 diplomater,« sagde han.

Russerne har blandt andet bedt om at få udleveret tjetjeneren Akhmed Sakajev, som regeringen betragter som terrorist, og rigmand Boris Beresovskij, der åbenlyst har indrømmet, at han giver økonomisk støtte til grupper, der forsøger at fjerne præsident Vladimir Putin fra magten.

Begge anmodninger er blevet afvist af den britiske regering med henvisning til, at sagerne mod dem er politisk motiverede.

Det er de selv samme argumenter, sagens hovedperson Andrej Lugovoj nu har smidt tilbage i hovedet på den britiske regering og Scotland Yard, der har stået for efterforskningen.

På en pressekonference i Moskva i går sagde den britiske anklagemyndigheds hovedmistænkte, at han ikke havde den store tiltro til hverken det britiske retssystem eller politiets efterforskningsmetoder. Han anklagede samtidig den britiske efterretningstjeneste for at have en finger med i spillet over at gøre udleveringen til en storpolitisk sag.

I London forholdt den britiske regering sig afventende.

»Vi venter og ser, hvad den russiske regering har at sige til sagen,« sagde en talsmand for premierminister Gordon Brown.

Mindelser om kold krig
Ruslands ambassadør Juri Fedotov erkendte, at situationen gav mindelser om den kolde krig og erkendte, at forholdet mellem Storbritannien og Rusland har nået et lavpunkt.

»Vi er på et stadie, hvor forholdet mellem vores to lande er meget alvorligt, og vi er nødt til at se hvad der sker i fremtiden,« sagde ambassadøren.

Han ville ikke komme nærmere ind på, hvad Kreml har planlagt at svare London igen med.

»Vi er tænksomme mennesker og vil ikke reagere overilet,« sagde Juri Fedotov.

Den russiske regering antydede i går, at det kan blive mere end vanskeligt at samarbejde med den britiske regering på områder som terrorbekæmpelse i fremtiden.

Udenrigsminister Alexander Grusjko sagde samtidig, at der i den russiske reaktion vil blive taget hensyn til »almindelige mennesker og forretningsfolks interesser.«

Ifølge Natalia Leshenko, der arbejder for Ruslands-ekspertanalysefirmaet Global Insights, kan den britiske regering have sat en diplomatisk konflikt i gang, hvor det er umuligt at finde en vinder.

»Det er en slags dødt løb lige nu, hvor både Rusland og Storbritannien nægter at se sagen fra modpartens side. For russernes vedkommende er de uforstående overfor, at en enkelt mands sag kan være med til at sætte relationerne mellem de to lande på spil, mens briterne ikke kan lade en så højt profileret mordsag gå upåagtet hen,« siger hun.

Ifølge Natalia Leshenko er spændingerne mellem Rusland og Storbritannien den seneste i en række skænderier med andre lande, der er et led i en ny russisk udenrigspolitisk.

»Rusland bevæger sig fra at være samarbejdspartner til at være udfordrer, og store dele af den politiske elite opfatter den britiske reaktion som et forsøg på at blande sig i Ruslands forfatning. Lige nu har begge lande gravet sig ned i skyttegrave, som det er svært at komme op fra,« siger hun.