Fronterne bliver trukket op i Arktis

Canada vil bevise, at den undersøiske Alpha Ryg i Polarhavet bør tilhøre dem. Men russerne vil formentlig også have fingrene i den. Dermed kan der være lagt op til en ny konflikt om den arktiske undergrund. En kamp, Danmark også deltager i.

Canada vil med nye undersøgelser forsøge at sikre sig så stor en bid som muligt af den arktiske undergrund.

Således sender canadierne i slutningen af denne måned en forskningsekspedition af sted til Polarhavet nordvest for Ellesmere Island for at undersøge den såkaldte Alpha Ryg.

Canadierne vil forsøge at dokumentere, at den undersøiske højderyg er fysisk forbundet med Nordamerika, og at de derfor kan gøre krav på den, selv om dele af den ligger uden for deres territorialfarvandsgrænse.

Meldingen fra Canada kommer, efter at USA også er begyndt at spille med musklerne i Arktis. Amerikanerne mener, at store områder i Polarhavet nord for Alaska tilhører dem, selv om de ligger uden for deres territorialfarvandsgrænse.

Men amerikanerne er først nødt til at tiltræde FNs internationale havretskonvention for at gøre deres krav gældende. Når de gør det, vil alle de arktiske lande være klar til at kæmpe om olie, råstoffer og andre ressourcer i Polarhavet.

Danskerne tiltrådte på vegne af rigsfællesskabet konventionen for tre år siden og har i dag syv år til at finde ud, om Danmark vil indgive krav om arktiske områder til kommissionen bag konventionen.

Dansk interesse
Norge og Rusland har allerede indgivet deres arktiske ønsker til kommissionen, mens Canada fortsat er i gang med at undersøge deres muligheder. De har indtil 2013 til at bevise, at ikke bare Alpha Ryggen, men også Lomonosov Ryggen nord for Grønland, er fysisk forbundet med Canada.

Danmark har også et godt øje til Lomonosov Ryggen og undersøger i øjeblikket, om den er naturlig forbundet med Grønland. Er den det, og kan Danmark bevise det over for havretskommissionen, kan Danmark gøre krav på et op til 200.000 kvadratkilometer stort område i Polarhavet.

Kampen om rettighederne i Arktis kan føre til konflikter mellem de polare lande. Således raslede russerne sidste år med sablerne, da de med en miniubåd plantede et russisk flag på Lomonosov Ryggen. Russerne mener, at den er geologisk forbundet med Rusland og derfor tilhører dem.

Samtidig har Canada oplyst, at landet vil anlægge en havn i den såkaldte Nordvestpassage nord for Nordamerika, at de vil oprette en højarktisk militærbase, og at de vil investere i nye patruljefartøjer. Desuden er canadierne uenige med Danmark om retten til den lille Hans Ø mellem Grønland og Canada.

Dertil kommer, at canadierne sandsynligvis vil hævde, at den nordamerikanske kontinentalsokkel nord for Alaska i Beauforthavet ikke kun tilhører amerikanerne, men også dem.

Desuden er canadierne ikke alene om at være interesserede i Alpha Ryggen. Den strækker sig hele vejen under Polarhavet til Rusland, hvor den er kendt som Mendeleev Ryggen. Russerne vil formentlig også have fingerne i dele af højderyggen.

På baggrund af de potentielle problemer har udenrigsminister Per Stig Møller (K) inviteret til et topmøde på Grønland til maj, hvor Danmark, Norge, USA, Canada og Rusland skal diskutere situationen i Arktis.

Seniorrådgiver Christian Marcussen fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) oplyser, at canadiernes undersøgelser af Alpha Ryggen ikke risikerer at kollidere med danske ønsker.

Han tilføjer, at to danske forskere skal med på den kommende canadiske mission til det isfyldte Polarhav, og danske og canadiske forskere tidligere har samarbejdet om at undersøge Lomonosov Ryggen.