Frivillige danskere stemmer dørklokker i USA: »Amerikanerne kan slet ikke forstå, valget betyder så meget for os«

Flere danskere er de seneste uger rejst til USA for at forsøge at påvirke valgresultatet ved at være frivillige under valgkampen. En tendens, der i princippet er problematisk, men som i realiteten er den pris, USA betaler, for at være en supermagt, vurderer eksperter.

Emil Bøtcher har sammen med en gruppe SFU'ere brugt 14 dage i USA. Programmet har været fuld af både frivilligt arbejde med demokraterne og oplæg fra inspirerende politikere og professorer. Foto: Emil Bøtcher. Fold sammen
Læs mere

Fra dør til dør går de - fra boligblok til boligblok. Med en liste over potentielle vælgere i hånden og et mål for øje.

For om få dage skal amerikanerne vælge landets nye præsident og dermed den uofficielle leder af den vestlige verden, og det har fået flere danskere til at rejse tværs over Atlanten i et forsøg på at præge valget.

En af dem er 19-årige Emil Bøtcher fra Varde, der har været på en 14-dages tur arrangeret af SFs ungdomsparti, SFU.

»Vi lærte en masse, og det var en kæmpe, kæmpe oplevelse at være midt i brandpunktet,« siger han, der netop er hjemvendt efter to intense uger, hvor gruppen har fulgt demokraternes kampagne.

»Amerikanerne kunne slet ikke forstå, hvorfor vi var derovre. I de fattige kvarterer, hvor vi bankede på døre, var folk ofte ligeglade med valget, men når vi fik fortalt dem, hvorfor valget er så vigtigt, at vi var kommet helt fra Danmark for at være med, kunne vi mærke, at det gjorde indtryk,« siger Emil Bøtcher.

Det frivillige arbejde, han ligesom som andre danskere er blevet sat til, er primært af lavpraktisk karakter: At stemmes dørklokker og ringe til potentielle vælgere for at minde dem om, at de skal huske at stemme – og selvfølgelig gerne på det parti, man som frivillig repræsenterer – for at få landets traditionelt lave stemmeprocent i vejret. Arbejdet var dog langt fra det eneste formål med rejsen for Emil og gruppen, der også havde arrangeret en række møder med fremtrædende amerikanske politikere og professorer, som de kunne lade sig inspirere af.

USA's leder er verdens leder

Det er uvist, præcis hvor mange danskere der de seneste uger og måneder er rejst til USA med det sigte at arbejde frivilligt under valgkampen. I hvert fald 100 personer er ifølge Berlingskes opgørelse rejst af sted med et ungdomsparti eller en anden forening, men foruden dem er der også en del danskere, der rejser på egen hånd, og derfor ikke er registreret.

En rundringning til tre store flyselskaber, der har direkte ruter mellem København og amerikanske storbyer, viser, at interessen for USA er stor, og hos det ene af dem, SAS, har man registreret en større efterspørgsel denne måned, som »også har noget med valget at gøre,« oplyser selskabet til Berlingske.

Men hvorfor er det overhovedet blevet populært blandt politiske »nørder« at bruge penge og tid på at forsøge at præge en valgkamp i et fremmed land? Det har Mette Nøhr Claushøj, ekstern lektor i statskundskab ved Københavns Universitet, et bud på. Et bud, der også går igen blandt de frivillige, som Berlingske har talt med:

»Vi opfatter alle - mere eller mindre bevidst - USA's leder som verdensleder. Derfor føler mange, at valget også er relevant for dem. Det er ikke kun fordi, man vil hjælpe et parti i et andet land, men også fordi man selv føler, det har betydning for en selv,« vurderer Mette Nøhr Claushøj.

Hun har selv erfaring fra en valgkamp, da hun i 2008 var leder af et valgkampskontor for Obama-kampagnen i New Mexico, USA. En rolle med et ansvar langt over det, de fleste danskere har, når de arbejder for kampagnerne, og som - ifølge hende selv - da også er yderst usædvanligt at betro til en udlænding, men tilfældigheder gjorde, at hun fik tilbuddet.

19-årige Emil Bøtcher fra Varde holder i øjeblikket sabbatår og er netop hjemvendt fra 14 dage i USA med SFU. Fold sammen
Læs mere

Til rally med Hillary Clinton i Cleveland, Ohio. Fold sammen
Læs mere

De 12 SFU'ere i færd med såkaldt phonebakning, dvs. opkaldt til potentielle vælgere for at minde dem om at stemme - og gerne demokratisk - i Ohio. Foto: Emil Bøtcher. Fold sammen
Læs mere

På det lokale valgkampskontor har Emil Bøtcher fotograferet lister over retningslinjerne for, hvordan man som frivillig skal forholde sig, når man stemmer dørklokker. For eksempel opfordres de frivillige til at smile og have det sjovt, mens de frarådes at blive for længe foran en dør og være for monotone i deres tale. Fold sammen
Læs mere

Afkrydsningsseddel, som de frivillige bruger, når der stemmes dørklokker. Her kan man angive, hvordan vælgeren reagerede, a man bankede på, om vedkommende vil stemme og på hvad, etc. Fold sammen
Læs mere

»The white Obama-girl«

Det var på sin vis også tilfældigheder, der gjorde at 33-årige Kristine Sabroe fra København for fire år siden endte med at arbejde frivilligt under Barack Obamas kamp for genvalg. Hun var egentlig i Miami for at skrive sin bachelor i statskundskab om frivillige under valgkampen, men blev selv så grebet af stemningen, at hun selv meldte sig under fanerne i to måneder. En intens periode med arbejde fra kl. 8-23 – primært i form af at stemme dørklokker, registrere vælgere og rekruttere nye frivillige, men også en periode, som hun fik stort udbytte af og husker tilbage på med begejstring:

»Det var en stor oplevelse, for jeg fik et helt andet syn på USA. Jeg havde før været på ferie i Miami, men denne gang var jeg ude i områder, hvor turisterne ikke kommer. Det var også noget af et kulturchok, fordi jeg var den eneste hvide på kontoret, og derfor hele tiden blev omtalt som »the white Obama-girl«,« siger Kristine Sabroe, der også konkret har kunnet bruge sit indgående kendskab til amerikansk kampagneføring på sit studie efterfølgende.

Hun, Emil og de andre danskere, der er rejst til USA, er langt fra de eneste udlændinge, der arbejder frivilligt under valgkampen. Også i vores skandinaviske nabolande og i flere andre europæiske lande som Tyskland og Storbritannien bliver der arrangeret ture med samme formål. Fælles for de frivillige europæere er, at langt størstedelen støtter demokraterne og dermed Clinton, og at de primært stemmer dørklokker og såkaldt phonebanking, dvs. ringer rundt til potentielle vælgere.

Og for amerikanerne gør det ikke den store forskel, om det er en medborger eller en udlænding, der opsøger dem for at tale om valg, fortæller Anne Mørk, der er adjunkt ved Syddansk Universitet med speciale i amerikansk politisk kultur og frivillighed i USA.

»Mens vi i Danmark måske ville blive utrygge, hvis der fx kom en masse tyskere og første kampagne for et dansk parti, synes amerikanerne bare, det er sjovt. De er jo et folk af immigranter og er vant til udlændinge og folk med accent,« siger hun.

Alligevel er der dog tale om en tendens, der kan være problematisk, når udefrakommende uden stemmeret forsøger at påvirke valgresultatet.

»Ud fra et rent demokratisk synspunkt er det problematisk at borgere fra andre lande forsøger at påvirke et demokratisk valg. Men rent praktisk er det den pris, USA betaler for at have en stor international rolle,« siger Anne Mørk.

Et synspunkt, som Mette Nøhr Claushøj deler - også selvom hun selv har været særdeles aktiv i en tidligere valgkamp. Faktisk er brugen af udenlandske frivillige så ureguleret, at hun vurderer, det er et spørgsmål om tid, før der bliver lavet regler på området.

Frivillige risikerer at blive negativ historie

»Man har en valgkamp, hvor man taler om, hvordan andre lande – især Rusland - forsøger at få indflydelse, og i det perspektiv er det klart, at det kan blive en negativ historie for en kampagne, hvis man har mange frivillige fra andre lande, der søger indflydelse på resultatet. Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig,« siger Mette Nøhr Claushøj.

Omvendt mener Derek Beach, der forsker i amerikanske valg ved Aarhus Universitet, ikke, der er noget problematisk i den gratis udenlandske arbejdskraft, der tilslutter sig kampagnerne, for de har »ikke rigtig indflydelse«, siger han.

»Det er fint, at man fortæller nogle amerikanere, at vi også godt kan lide Hillary Clinton. Det giver hende og USA legitimitet, når danskere rejser over og fortæller, at vi også gerne vil have hende som USA's næste præsident,« siger han.

Den holdning står han dog alene med blandt de eksperter og frivillige, Berlingske har talt med.

»Som dansk frivillig kan man måske flytte fem stemmer. Det lyder ikke af meget, men hvis mange frivillige gør det, så betyder det noget. Og i et valg som det her, som formentlig bliver meget tæt, der tæller hver en stemme,« siger Anne Mørk med henvisning til, at Hillary Clinton den seneste uge har smidt store dele af sit ellers solide forspring væk.

Det er sket efter, FBI sidste weekenden meddelte, at man på ny åbner sagen om Clintons brug af sin private email-adresse i arbejdsøjemed, mens hun var landets udenrigsminister. En melding, der har kunnet aflæses direkte i meningsmålingerne, og det tyder nu på, at valget bliver noget mere spændende end tidligere antaget.

Et drama, som Emil Bøtcher hellere end gerne ville være blevet i USA for at opleve, men som han – selvom han rejste hjem for et par dage siden – føler, at han har haft indflydelse på med sin frivillige indsats.

»Vi har gjort en forskel. Nogle af de fattige, vi talte med, vidst ikke engang, hvor de kunne stemme og registrere sig henne. Dem lykkedes det os at få ud til early voting (amerikanerne har mulighed for at afgive deres stemme før valgdagen, såkaldt early voting, red.),« siger Emil Bøtcher.