Fristen for Kosovo udløber

Fødselsveerne til skabelsen af et nyt land i Europa går mandag i gang. EU's 27 lande er i lettere vildrede om, hvordan man skal tackle Kosovos uafhængighed.

FN-vagter patruljerer ved en bro i byen Mitrovica i Kosovo, der er etnisk opdelt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Marko Djurica / Reuters

Et nyt land i Europa kommer et skridt nærmere realiteternes verden, når mæglingen i Kosovo efter al sandsynlighed går helt i stå mandag.

Det kosovoalbanske befolkningsflertal - godt 90 procent af de to millioner borgere - har varslet, at Pristina på et eller andet tidspunkt, måske til januar, udråber selvstændighed. Det betyder overhængende risiko for vold og uro med det kosovoserbiske mindretal i fokus.

Og som altid, når lande opstår eller forgår, er mange af verdens etablerede stater i tvivl. I Bruxelles mødes udenrigsministre fra de 27 EU-lande derfor i forsøget på at finde en fælles linje.

Spanien og Cypern er ikke meget for at give diplomatisk anerkendelse til et nyt land, for det vil være et uheldigt forbillede for deres egne mindretal: Tyrkerne på Nordcypern, og Spaniens catalanere og baskere.

Grækenland støtter Cypern, og også lande som Rumænien, Tjekkiet og Slovakiet har i større eller mindre grad været lydhøre over for Serbien, som havde kontrol med Kosovo indtil 1999.

EU-diplomater jonglerer med en formel, der nærmest garanterer Serbien entre i unionen, hvis landet slår sig bare nogenlunde til tåls med tabet af Kosovo.

Splittelsen i FN er langt værre end i EU. Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, var i weekenden på besøg hos sine cypriotiske allierede, og nok en gang beskyldte Lavrov Vesten for at have ødelagt forhandlingerne ved at stille kosovoalbanerne selvstændighed i udsigt.

- Albanerne har fulgt signaler fra visse vestlige lande om, at de var klar til at støtte ensidig suverænitet, sagde han og advarede mod at tillægge mandagens frist for stor betydning.

NATO-styrken KFOR har omkring 16.400 soldater på plads, og yderligere et par tusinde, deriblandt 100 danskere, i reserve. Ud over deciderede kampe kan selvstændighedserklæringen ifølge diplomater føre til civile serberes masseflugt mod de serbiske områder nord for Ibar-floden.

Det vil nok engang gøre byen Mitrovica, hvor der er omkring 300 danske KFOR-soldater, til brændpunkt.

Politisk set vil en serbisk masseflugt rive tæppet væk under hele idéen med overhovedet at holde Kosovo samlet, nemlig visionen om fredelig sameksistens i et multietnisk samfund.

Omvendt, hvis nogle serbere skulle friste tilværelsen under albansk overhøjhed, så vil det i årevis fremover binde internationale fredsstyrker i området. Læren af de kosovoalbanske uroligheder i 2004 var nemlig, at Pristina-regeringen ikke kan sikre det serbiske mindretal mod overgreb.

Hadet lurer stadig. Kosovo var en serbisk provins indtil 1999, men det år blev de serbiske styrker smidt ud af NATO efter talrige drab og overgreb mod kosovoalbanerne.

/ritzau/